|
Delt note |
Pastor Chr Knudsens samlinger til en familiehistorie ved H H Jessen s.
3f: Efter sin konfirmation kom Knud Johansen til påske 1712 i handelslære
hos en købmand i Slagelse, og her skulle han stå i lære 6 a 7 år, hvilket
for en del kom til at bero på, hvorledes hans herre blev tilfreds med
ham. 1715 traf købmanden sammen med hans gamle fader og udtalte sig med
megen tilfredshed om det unge menneske, det ser man af et brev fra
faderen til sønnen, hvoraf det fremgår at i oktober 1715 har Knud
Johansen været 3 1/2 år i lære, og at han endnu havde 2 1/2 a 3 1/2 år
tilbage, blandt andet sendes han også en hilsen fra Peder Hansen Vogt
(000151), der ejede kroen i Ketting, og synes at være den unge mands
velynder. Heraf kommer man let på den tanke, at hans fader og bemeldte
Peder Vogt allerede har næret det ønske at få et parti bragt i stand
mellem den unge Knud og dennes plejedatter Anne Bladt, og hvorom alting
er, de blev senere forlovede. Da kromand Peder Hansen Vogt og hustru
Ingeborg Steffensdatter Kramer ingen børn havde, antog de Anne som deres
plejedatter. Hende ville de engang overdrage deres sted og handel, konen
der i huset var jo hendes moster. Det hele var sikkert afgjort før Peder
Vogts død, idet Johan Henrik Farver er med som vidne ved testamentets
affattelse, og dermed lader formode, at der allerede var indledt
forbindelse mellem de unge folk. 1717 fik Knud Johansen fæstebrev på
Peder Hansens hus i Ketting med frihed til at drive krohold og høkeri,
ligesom hans forgænger havde nydt denne ret. Følgende uddrag kan tjene
til oplysning: Tilføjelse : Sophie Amalie, enkehertuginde, o.s.v. gør
vitterligt: Når salig Peder Hansen Vogt i sin levetid med sin kones
samtykke har besluttet at overlade til sin kones søsterdatter Anne
Jørgensdatter tilligemed hendes trolovede brudgom Knud Johansen efter sin
død sit i Ketting beboede hus, og han derfor underdanigst har bønfaldet
om, at fordi hans svigerfader Steffen Simonsen Kramer (000004) har købt
dette hus til arvelig ejendom, og desuden har Peder Hansen Vogt for desto
bekvemmere at kunne nyde denne ham nådigst forundte frihed, med desto
større bekostninger forøget og udbedret dets bygninger, derimod står på
vor grund og jord. Vi derfor i nåde ville forunde begge de unge folk den
hidtil med stedet fulgte frie handel, gæstgiveri og krohold imod en årlig
pension eller afgift på deres levetid. Så har vi i nåde besluttet, at
såfremt Knud Johansen betaler 10 rdl i fæstepenge og årlig yder til jul
10 rdl pension, må han og hans hustru på levetid nyde den omtalte frihed
alene i Ketting uden at nogen under mulkt og straf må hindre dem og gribe
ind i denne frihed, tillige forundes dem den grund i marken som Peder
Vogt indtil dato har haft og brugt, og da han har betalt sit fæste undes
dette dem på livstid. Under tabet af sin frihed forpligter Knud Johansen
at vise god behandling imod alle som tageind til ham. Skulle huset blive
solgt skal det først tilbydes os og vore efterfølgere. Alle hendes
embedsmænd tilholdes at våge strengelig over alt dette. Givet på
Augustenborg slot 5 dec 1717. Tilføjelse : I dec 1717 var Knud Johansen
altså endnu ikke gift. Hertuginden kalder ham hendes brudgom, måske har
han stået sin tid ud i Slagelse i 6 år indtil påske 1718. De må være
blevet gift 1718. At de har skønnet på den godhed de skyldte afdøde Peder
Vogt og Ingeborg Kramer, kan ses deraf, at den ældste søn blev kaldt
Peder og datteren fik navnet Ingeborg. 6 sep 1737 har hertugen af
Augustenborg udvidet stedets privilegier til at drive høkeri med salt,
stokfisk, jern og andet til bøndernes og vore undersåtter fornødenheder,
og at kroen i arvefæste kunne gå over på deres kødelige arvinger o.s.v.
Ifølge en skattebog der begynder 1736 betalte han årlig til den
hertugelige kasse 18 rdl cour.for at forpagte øl- og brændevinsleverancer
til Almsted kro. Han havde privilegium på at lave øl og brændevin. At
familien på kroen har stået et trin over bondestanden ses deraf, at de
også er blevet indbudt til faddere hos forpagtere. De har altså udgjort
deres omgang. 1732 den 1. advent stod Knud Johansen i Ketting fadder til
forpagter Boy Hansens (493 bb 6) søn Boy Boysen på Maibølgaard. Hans
broderdatter var gift med Rattge Lorentzen (Eg 000299) forpagter på
Hjortspring og Rumohrsgaard. Hertil kommer at de vist var velstående og
formuende folk. Hans enke Anne Jørgensdatter Bladt eller Anne Knudts,
blev siddende på stedet. Hun var en livlig rask og dygtig kone, vel også
lidt skrap, men forstod dog også at gøre sig yndet og elsket af folk.
Tilføjelse : hun var også meget god mod fattigfolk, hvad der fremgår
deraf, at hun ifølge kirkebogen meget ofte har holdt sådanne folks børn
over dåben. I flere år havde hun sin yngste søn hos sig for at gå til
hånde, og da han døde tidligt, tog den ældste hjem og forestod i flere år
huset. I den tid blev hendes datter gift 1749, og nu tog hun sin broder
Jørgen Bladts (Ha 000360) datter Magrethe fra Havnbjerg til sig, da hun
fik en stedmoder. Margrethe blev hos sin faster også efter
konfirmationen. 1756 afstod Anne Knudts kroen til sin søn Johan Peder
Knudsen. Hun havde købt det sted som nu senere har tilhørt skrædder
Hønborg (001511), hvilket hun lod opbygge, medmindre det tidligere skulle
have tilhørt hendes plejemoder Ingeborg Voigt i Ketting. I såfald har hun
vel snarere arvet huset. |