|
Delt note |
Achelis 2363: Johannes Monrad gik i Odense domskole, Københavns
universitet 3 dec 1649, sognepræst i Ketting 1653-1682, provst over hele
Als 1666-1676, derefter over Als Sønderherred, idet kongen 1676 overlod
højheden over alle verdslige sager og gejstlige i Als Nørreherred til
hertugen af Pløn. Carsten Lorentzen i Ulkebøl holdt ifølge Nordborg
kirkebog ligprædikenen over ham.
Nordborg kb: 6 maj 1666 blev hr Johannes Monrad indsat af bispen og af
præsterne samtykt at være viceprovst. 5 apr 1668 visiterede han i
Nordborg kirke. 31 mar 1669 var han bettlagerig.
Da præsten Lauritz Harboe i Svenstrup og Johannes Monrad led meget under
krigen 1657-1659 skrev de følgende til kongen:
Gunstige, velbyrdige og strenge Her Lensmand Hr Otto Krag, Eders Exc.
ønske vi underskrevne fattige Præster Guds Nåde timelig og evig. Kunne
dernæst ikke forbi, for vor nærværende Trang og Nøds Skyld, at give
Eders Exe. ydmygeligen tilkende, som det Gud så vel som hans Værdighed
Bispen og Provsten er vitterligt, hvorledes vi fattige Mænd, så vel som
utallige andre, udi denne elendige Krigstid er komne udi Betryk, as en
af os haver mistet sin Gaard ved Ildebrand, den anden haft, over
Aftægtsudgift, fem fader- og moderløse Børn at forsørge; hvortil er
kommen disse ødelæggende og meget besværlige Krigstider, hvorover vi ved
streng Indkvartering, Plyndring og Overfald er geråden udi stor Gæld,
Betryk og Besværing, tilmed er Sognene her på Landet ringe, Bønderne
forarmet, og største Part formår lidet eller intet at give, så de ikke
kunne give Sognepræsten det hannem tilkommer, end sige holde Kapellanen,
som nu Tiden ond er, vedlige. Hvorfor vi med vor kære Her Biskops
Forvidende dette Eders Exc. ydmygelig give tilkende, for Guds
Barmhjertigheds Skyld bedendes, at vi måtte hos vor allernådigste
Øvrighed forhjælpes, at vore Kapellanier, som er nu ledige og
Kapellanerne anden steds hen forfremmet; måtte nogen Tid nådigst
bevilges os, indtil Tiden vorder bedre, Sognene overkomne nogenledes
denne udstandne krigsnød, og vi fattige Mænd fra Elendigheds
Besværinger, så meget Gud vil, befries. Hvilket vor meget fromme Hr
Lensmand berømmelig, kristelig og mildelig kan gøre, efterdi sådant udi
vor allernådigste Konges Christiani den Fjerdes, højlovlige Ihukommelses
tid og på vort Land er sket, som af hosfølgende kongebrevs Afcopi som et
Præjudikat er at se (etc.).
Eders Exc. ydmyge Tjenere
Lauritz Poulsen, Johannes Monradi,
Sognepræster til Svenstrup og Ketting på Alsø.
Lensmandens Påtegning:
Disse fattige Præstemænd skete en stor Nåde, dersom dennem måtte
bevilges uden Kapellaner deres Kald at betjene, indtil Sognene igen
kunde komme på Fode; ere med andre ved sidste Krigspressurer geråden i
stor Armod og slet Tilstand. Udi Hs. Majestæts Hr Faders Tid, sl. og
højlovlig Ihukommelses, er en Præst på Landet sket lige Benådning, som
hosføjede Kopi udviser. Hafniæ 4 Sept. 1660.
Otto Kragh.
Vedlagt er den omtalte kopi af et Kongebrev af 30 Nov. 1632, hvorved
bevilges Hr. Jørgen Jespersen. Sognepræst til Tandslet Sogn på Alsø, at
han må herefter alene betjene samme Sogn, og beholde Kapellaniet til sin
Residens, og det sålænge indtil han enten for Alder eller Skrøbeligheds
Skyld ikke længere kan forestå det tilgavns uden Medhjælper, - og
Kapellanen befordres til et andet Kald.
Den 7de Sept. s. A. udgik kgl. åbent Brev, hvorved Ansøgningen
bevilligedes, imod Forpligtelse til at forrette Tjeneste i bemeldte
Kapellanier, som forsvarligt kan være (Fynske o. Smålandske. Reg. 6,
349).
Arends II 83, W II 74, III 739, J 1599, 1624, Giessing III 198, DS 1 rk
V 328, 330, VI 57, K.S. 4 rk II 685. |