|
Delt note |
Chr Knudsens familiesamling I 5: Steffen Simonsen Kramer er rimeligvis
ikke fra Ketting, hvor han er født ved jeg ikke så lige. I byen Holm i
Nordborg sogn findes 1650-56 en kådner og høker Simon Kræmer, var han
altså, hvad der kunne tænkes en søn af denne mand, var han født i Holm.
I byen Nordborg findes fra 1643 af følgende år ligeledes en Simon Kræmer
eller Kramer, var han som andre flygtninge fra fastlandet flygtet her
til byen fra Åbenrå, men blev siden boende på Nordborg.
Det var på grund af den svenske fejde fra 1643-45. Var denne mand hans
fader, hvad ikke er utænkeligt, blev han altså født i byen Åbenrå. Det
må nu imidlertid stå hen. Det er endnu kun en gætning, men sagen kan
måske engang blive klaret. Kramer eller Kræmer er det samme navn, det
første den tyske og det andet den danske form af ordet adel, og er vel
ikke egentlig hans navn, men et navn som han har fået på grund af sin
håndtering, dog ser vi at hans børn beholder dette navn. Han bliver gift
og får stedet 1661. 1661 d. 15. april blev Steffen Simonsen g. m.
Ingeborg Thomas Datter af Ketting som også bliver publice absolverede
(stod offentlig skrifte) da hun kom 10 uger for tidlig i barsling. Hun
var altså fra Ketting, vistnok en datter af Thomas Kræmer, og han har
altså fået stedet efter sine forældre. Det er præsten Johannes Monrad d.
Yngre, der var præst i Ketting fra 1653 - 82, der har viet dem. Det gik
langt strengere til dengang end nu om dage, ofte er det nu tilfældet at
folk allerede havde ventet sig barn førend de indtræder i ægteskab og
sætte bo og dog udstå den ikke kirkelige tugt. Således var det ikke i
gamle dage, da måtte de udstå offentlig skrifte i kirken selv for mindre
forseelser når barnet blev for tidligt født eller blev lagt ihjel om
natten. Med sin hustru har han altså fået stedet. Ligesom sin eftermand
og svigersøn Peter Hansen Vogt havde han af stamfaderen for det
augustenborgske, Hans Hertug Ernst Gnther til Augustenborg (1650-89)
fået privilegium på at drive høkeri "einen geringen Handel und Trafiqir
mit Saltz Stockfisch, Ersen und dergleichen zu treiben". Han købte
stedet til ejendom og privilegiet bliver arveligt. Dette kan først være
sket efter 1669, thi først dette år kom hertugen i besiddelse af gården
Rumohrsgård til hvilken gård byen Ketting hørte. Førend denne tid lå
Rumohrsgård under det Sønderborgske Hus. Stedet kan allerede godt have
været før denne tid, haft privilegiet, men har nu af den ny ejer,
hertugen af Augustenborg, fået det stadfæstet. Kroen, som kaldes et
fyrstelig inderstested, og som altså var opført på herskabets grund,
havde han ligeledes ifølge gamle dokumenter tilkøbt sig og sin familie
til ejendom, ligesom privilegiet var bleven arveligt i hans og hans
families besiddelse. Det må som et fyrstelig inderstested vistnok
oprindelig være bleven opført på en grund, der har ligget til
nabogården, bolsmand Hans Jensens bol, hvilket noksom fremgår af dets
beliggenhed. Den oprindelige byggeplads var meget indskrænket og stedet
var indeklemt på alle sider, thi først senere er grunden ved køb til
forskellige tider bleven betydelig udvidet. Steffen Simonsen må have
følt dette savn, og har vistnok af denne grund i 1671 fæstet et
præsteindersted af sin præst Hr. Johannes Mondrad d. Yngre. Dette
præstekåd med den lade, som står til gaden 3 fag samt stald og hus var
oprindelig bygget og opført på kongelig majestæts præstegrund af Jørgen
Mortensen degn, og efter dennes død gået i arv til hans svigersøn, Klaus
Christensen Bøtcker. Da denne mand flyttede til Bromølle, solgte han
stedet til provsten, der atter for 60. rdl. afhændede det til Steffen
Simonsen, således at denne og hans arvinger måtte bruge, anvende og
bortpante og på enhver måde gøre sig stedet til nytte, blot i tilfældet
af salg skulle det først billigedes stedets præst. Årlig skulle han
betale til præstegården deraf 11 mark lybsk, de 5 mk til Påske og 6 mk
til Mikkelsdag 1 mk dansk til lensmanden på Nyborg Slot i årlig
forbedelsespenge, samt hver gang ved en ny indfæstning af stedet på en
gang yde 11 mk lybsk til vitterlighed i det medundertegnet af Hr. Steen
Poulsen Rhode, sognepræst i Asserballe og bolsmand, Nis Jørgensen i
Ketting, hans nabo på den senere bispegård. Dette hus var det nu øde
præstekåd, Hans Ammes hus, som lå lige over for kroen i den Toft, som nu
tilhørte slagter Erichsen. Imidlertid måtte Steffen Steffensen Kramer
eller hans enke igen have solgt dette sted, thi 1690 ejedes det af en
Hans Hansen. De samtidige bolsmænd i Ketting ved årene 1666-70 var: Nis Jørgensen
Christen Christensen
Peter Klausen
Jes Pedersen
Christen Jørgensen
Christen Hansen
I forening med sin høker- og kramhandel har Steffen Simonsen rimeligvis
tillige drevet skibsfart, og sejlet med en jagt eller andet mindre
fartøj, hvilket i ældre tider de mere ansete kræmmere på landet plejede
at gøre. Selv i købstæderne var i forrige århundrede flere af de mindre
handlende tillige skippere. En del af handelen førtes på Norge, og
købmanden sejlede gerne med og afsatte sine varer. Dette synes fremgå af
hans handel med salt, stokfisk og jern m. m. og end mere af følgende
sagn. " Under en stor sten på Ketting Kirkegård ligger 2 børn begravede.
Faderen til de nævnte børn var en sømand, og skal være kommen hjem med
den slemme syge, hvoraf både han og de 2 børn døde.
Den sørgende moder havde lagt den store smukke sten over børnene, men
tillige udtrykkelig havde hun forbudt for fremtiden at røre denne sten,
eller at begrave senere led af familien under den, hvilket er blevet
pålagt den ene ejer af kroen efter den anden. "Således er dette blevet
fortalt af min gamle plejefader, Jørgen Knudsen, præst i Havnbjerg,
efter hans forældre. Stenen ligger over 2 af Steffen Simonsens børn, der
er døde i den voksne alder, og sagen må altså gælde ham. Hvorvidt nu
sagnet nu i et og alt fortjener tiltro, kan efter så mange års forløb
ikke afgøres, dog tror jeg ikke på den første del af sagnet, thi børnene
er ikke døde på en gang, men der er et temmelig mellemrum mellem begges
død, og dernæst var det sært, om enken da ikke også ved et par ord havde
mindes sin afdøde ægtefælle, thi han er da vistnok bleven lagt om ikke i
samme, så dog i en grav ved siden af børnene. Men så megen sandhed
ligger der vel deri, at manden virkelig har været en skipper eller
søfarende. Den smukke og arvelige sten bærer tillige vidnesbyrd, at
Steffen Simonsen og kone har været ansete og formuende folk, der har
siddet i meget gode kår. Den er af en stor og anseelig størrelse: " I
den øverste halvdel er afbildet Herrens Opstandelse. I de 4 Hjørner
findes de 4 Evangelister med deres attributter: " Engelen, Oxen, Løven
og Ørnen og optegnet Herrens bedrifter, alt sammen meget smukt udhugget.
Rundt omkring stenens kant læses følgende Gravskrift over hvilke
Personer der er jordede: " Her under Hviler tvende Nu Salige søskende
Den Ærbare Ærlige og Gudfrygtige, Achtbare og Velfornemme Unge Mand
Thomas Steffensen, barnefødt udi Ketting. Anno 1665 den 7. september som
døde år 1689, den 13. maj udi hans alder 23 år 8 måneder den Unge Ærbare
Og Gudfrygtige Mø Margaretha Steffens Datter, født her sammesteds anno
1678 den 1. juli og døde år 1698 1. maj udi hendes alder 19 år og 10
måneder og 2 dage.
Nedenunder Opstandelsen læses følgende ord " Du Vandringsmand Som Her
Går Frem - Ses Hvordan Hjem Bragte - to søskende til Rette Hjem - Og Udi
Graven Lagde -Jesus Som er Standen Op - Fra Døde skal Med Glæde.
Endnu fandtes 2 Strofer som ikke kunne læses. Stenen lå meget imod syd
for kroens nuværende begravelsesplads. Det har altid lydt som et bekendt
påbud om at stenen ikke måtte fjernes, og tro i at overholde den
befaling har stenen hen ved 200 år ligget i fred uden at efterkommere på
kroen har åbnet den gamle begravelse. Da den nuværende mand på kroen A.
1868 byggede kroen op i en større og elegantere stil, da tog han stenen
bort og lagde den som en trappesten for krostue døren. Således er jo
mangt et gammelt mindesmærke ofte blevet friet bort af vanhelliges
hænder. Ordene Achtbare og Velfornemme viser at familien har stået i
trin over bondestanden, og deres velstand og gode kår skønnes både af
dette monument som også deraf, at Steffen Simonsen har hvervet stedet
til ejendom. Af sine børns fadderskab ses det tillige at han ikke blot
har stået i et godt forhold til sin egen sognepræst Hr. Johan Monrad,
men også har plejet omgang og handelsforbindelse med præsten Hr. Steen
Rhode i Asserballe og forvalteren hr. Alexander Poss på Gammelgård.
Hvad år Steffen Simonsen Kramer er død ved jeg ikke, det er måske ske
mellem 1681 - 84; thi for disse 4 år mangler optegnelser i Ketting gamle
kirkebog. 1688 er han vistnok allerede død, thi i et gammelt skiftebrev
fra Byen Elstrup, hvorved salig bolsmand Hans Christensens søn, Christen
Hansen overtager bolet, faderens gæld omtales ikke Steffen Simonsen, men
konens, idet der omtales, " at 11 rigsdaler (bemærk at du har skrevet
rubler 104 steder, det skal være rigsdaler) 8 skil. skyldes Steffen
Kramers kone i Ketting. "konen vil da vist sige det samme som enke. Hun
fik fornyelse på den hendes mand forundte frihed og levede endnu 1697 og
98, da hun havde holdt 2 af sine børnebørn over dåben i Svenstrup og
Notmark Kirke. Hun gik på aftægt 1696 og har levet endnu indtil 1707,
men må være død i tiden mellem 1707-34, da optegnelserne ligeledes
mangler i kirkebogen. De havde i alt 9 børn, heraf de 4 dels døde som
små, dels i en ung alder, de 5 andre kom alle godt i vej og sad i gode
kår. (gamle dokumenter - Ketting, Notmark, Svenstrup og Nordborg
kirkebog. Mundtlig fortælling af min gamle plejefader præsten i
Havnbjerg) |