|
Delt note |
Arends I 165: Johannes Krag blev student fra Odense, im. København 14
maj 1657. Sognepræst i Hørup 1660-1697. Provst 1688.
W II 720, J 1601, 1615. DS 1 rk, V 349, VI 57.
Johannes Krag havde en del fortrædeligheder med sin degn Peder
Carstensen. Herom følgende: Anno 1660 havde Peder Degn en del jord i
fæste og leje af præstegårdens jord på Lambjerg mark (Baubjerg,
Byggebjerg, Lamberebro), og Miang mark (Miangtoft, Gaardbugtet,
Grimshoi, Fulesang), ialt 33 skæpper bygland, hvorfor han skulle give
hvert år 15 skæpper byg og 35 skæpper havre eller også i penge 4 rdl. En
del a denne jord havde han ved underfundighed forstået at skaffe sig i
leje af præsten hr Johannes Krag ved formanden Søren Nielsen Steenløses
død. Thi skønt denne havde brugt det meste af denne jord i sin
embedstid, foregav degnen dog, at det var kun et par skæpper land, og at
degnen i mands minde havde haft denne jord på Lambjergmark i fæste af
sognepræsten. Han var dog tit uforskammet imod præsten, således skriver
denne om ham. Anno 1663 den 11. søndag efter Trin., dere vi var til
barsels i Miang hos Jacob Jørgensen, for Peder Degn ud med unyttige ord
imod mig, og sagde, og sagde, jeg skulle mage det så, at Miang mænd ikke
skulle driffue ham jorden, som han af mig havde på sin toft etc. Og der
jeg sagde, intet derved at kunne gøre, men hellere ville selv tage
grunden igen, svarede hand ubeskedeligen, og sagde, at han actede det
kun lidet. Derfor betragtede præsten kontrakten som brudt fra degnens
side. Derfor tog han også 1666 det meste af den udhyrede grund hjem og
lod ham på -ydmyge begjæring- blot beholde 15 1/2 skæppe bygland,
hvorfor han årligen skulle betale 5 mark, 13 skilling, eller 3 skilling
for hver skæppe land. Gud forlade mine salig formænd, at de have
indrømmet degnen en sådean frihed med præstegårdens grund, thi hvad jeg
derfor har lidt af den uforskammede gamle Peder Degn, fordi jeg ikke
ville lade ham råde som tilforn og slet abaliienere samme grund fra
præstegården, det ved Gud og den ganske menighed, som anno 1677 1.
søndag i advent hørte hans fule mund derover i Hørup kirke, såvel som
mange gange i laug og selskaber. Det kaldes at gjøre godt. Han måtte dog
gøre afbigt for præsten samt tilstå, at han intet havde at skaffe med
denne jord. Uagtet al denne fortrædelighed bad præsten dog menigheden,
at den af hensyn til hans høje alderdom og trange kår ville give ham
lidt i offer.
Fra Hørup sogn 81: Johannes Krag solgte 1661 et ham tilhørende lille hus
til skolelærer Claus Asmussen i Hørup. Kontrakten lyder:
Anno 1661 den 21 jul haver jeg solgt Claus Scholmeister det hus mellem
Hans Bnudsen og Christen Jørgensen, og han skal for huset og fæste
tilsammen give mig 8 rdl 24 sk lybsk og årligen til leje af grunden 2
rdl og holde grunden ved magt, at der ingen klage påføres. Den halve
sum, nemlig 4 rdl skal straks erlægges, de andre 4 til jul
førstkommende.
J. Kragh Claus Asmussen Scholmeister
Skolemesteren kunne imidlertid ikke betale, og præsten måtte tage huset
tilbage. Herom beretter pastor Krag i en gammel regnskabsbog:
Anno 1661 d 1 aug. erlagde Claus Scholmeister 3 rdl, rest 5. For de 5
rdl som blev til rest, måtte jeg tage huset igen, da Claus Scholmeister
ikke længere ville blive på min grund.
1663 fandt præsten en ny køber:
Anno 1663 d 7 maj solgte jeg Hans Jensen Skriver dette hus for rede
penge 10 rdl.
Fra Hørup sogn 35: Kirkens korntiende i 1692. Oppebergis årligen af
sognepræsten hr. Johannes Krag som og tillige er kirkens værge og svaris
deraf årlig:
Byg.................45 ørt, 5 skæpper
Havre...............74 ørt, 7 skæpper
Hvilket årligt betales efter den gammel sædvane, enten det er læt eller
dyrt:
Byg.................2 mk 12 sk. lybsk
Havre...............2 mk 20 sk. lybsk
Johannes Krag havde i sine tre ægteskaber 20 børn. Fra
Hørup sogn 29: Et maleri af præsten Johannes Krag hænger i Hørup kirke i
en epitaflignende barokramme med latinsk indskrift. Maleriet hænger i
koret.
Den lille Sølvske, der ligeledes blev stjaalet, var ogsaa anskaffet i
1712. Om dens Bestemmelse fortæller følgende Notits i Kirkebogen:
"Desuden anskaffedes samme Aar en liden Sølfskee, at tage magligen een
flue etc. af Kalcken med, som under Communionen let kan falde deri. Den
kostede 2 Mk. 8 sk.
Pastor Krags Beretning.
Om Tyveriet og Anskaffelsen af ny Alterredskaber skriver Pastor Johannes
Krag i Kirkebogen:
"1714 imellem Dom. 14 ex 15. Trinitatis tildrog sig et skiændigt
Kircke-Rov af Satans Lemmer, som Gud kiender, mod voris Kircke. Hvorpaa
den nye forgyldte Sølfpokal og Disk i den bortrøvides sted er kommen
Kircken at staa paa 163 Mk. 8 sk lybsk og vejer 72 lod; a lod Sølf,
forgyldning og Magløn 4 Mk. 8 sk og skriften 3 Mk. 54 Dl. 3 sk
Fremdeles er en Alter Kande af Sølf bortrøvet, i hvilken sted en nye af
59 lod Sølf, a lod og Magløn 3 Mk. 8 sk er anskaffet, giør 34 2 8
En liden Sølfske for den bortrøvede 2 8 Drickepenge for
Guldrlsmedsvenden 1 --
I stedet for de afskaarne Sølftresser af samme Tyve paa vort nye
Alterklære, haver jeg kun nu sat igien hvide Silcke Snorer, som jeg
haver givet for, til Kirkens forsvar samtycke, noget bedre efter som
tilforn været haver 1 2 2. Hvid Silke at omkring sye den, med Syeløn
derfor -med den Sølfplade med Kongens Nafn paa alterklædet, er mig
kommen for endnu, staar der hen om Kierekens forsvar det vil consentere.
For de Guld- og Sølftresser og Galuner som de forbandede Kircketyve og
have skaaren og reven af Messehagelen, haver jeg kiøbt nogle Sølftresser
og Guldgaluner igen for 8 3 9
Mens endnu ikke ladt dem komme derpaa, og jeg icke uberaad sætte Noget
nyt paa et gammelt Klæde, eftersom vores Messehagel er heel gammel og
forslidt, og brister synder under Hænderne, hvorfor jeg een og anden
gang har ladet det pialtede afskiære, og giort den mindre; dertil haver
den og under Tyve-Hænder faaet end mere Rift og skamfering, stiller det
derfor til Kierekens Høje forsvar, om de vil Consentere een ny, eftersom
Crucifixet er endnu godt og forbenefnde Tresser og Tunger er dertil.
Eet Handklæde til Funten havde min Hustru for nogle Aar af hendis egen
hiemgjorte fine Drejel foræret til Kiercken af 6 Alen, og et Baand der
til at hænge det ved. Kunde altsammen skatteris paa 1 rdl. 4 sk, det
haver Tyvene ogsaa stjaalet, og er kommen Kirken igien lige saa højt at
anskaffe et andet i Stedet 1 4 -
Ellers haver de Diæveldrevne Mennesker" baade Drucket den overbleven
viin fra Communionen og borttaget adskilligt tøy, som jeg havde i Skabet
i Kiercken til min Magelighed, mens jeg boer saa viit fra Kircken, saa
som Spejl, Kam etc., men dog have de ladet en Klædebørste hænge, som jeg
nyligen havde kiøbt at feye Alterklædet undertiden af med, og givet for - Nu følger Laase og Nøgle, som de havde brudt, fordærvet og enten
bortkastet eller borttagen, saa som til Armblocken, hvoraf de har taget
vore Fattigpenge, og brudt laasen af, hvilke dend eene igien at fly,
kostede - - 6. Dend anden ny at giøre - - 10 Krammer og andet Jerntøj -
- Hengelaaset til Kirekeloftslugen - - 1. Kiereken at fly, og en ny
nøgl dertil at giøre, som var bortkast - - 12, at bryde laasen fra og
slaa den for igien paa Mellem Dørren til Kircke- og Vaabenhusets loft og
ny Nøgler dertil at giøre - 1 -.
Laasen med ny søm at slaa for igien paa Kalk og Disk skabet, som var
bleven frabrudt at Tyvene, item en Nøgle at giøre til det neste Skab
derhos, som og er bleven borte, og for dens skyld at bryde det fra og
slaa det for igen - - 8. At have Kircken i fremtiden bedre lugt, la-
det den laas, som af gl. tiid findes at have været for Vaabenhuus
Dørren, igien nye forfærdige med Nøgel, giænge og beslag 1 2 8.
Til dend ende og 1 nye laas sat for Kircke Dørren - 2 -. Ialt 104 3 13.
Paa den nye Kalk stod indgraveret:
" Joh, l0,l0."
Tyven kommer ikke, uden for at stjæle og myrde og fordærve; jeg er
kommen, at de skulle have Liv og have overflødigt."
Ogsaa denne Kalk med Patene blev røvet i Kirken Aar 1784. Den nuværende
Kalk stammer fra dette Aar.
1784 skete der igen et Indbrud i Kirken. Tyven var gaaet igennem det
vestlige Vindue paa Sydsiden. Vægskabet bag Alteret blev brudt op og den
i 1712 anskaffede Alterkalk og Disk tog Tyven med.
En ny Kalk med Indskrift: "Hørup Kirkes Bekostning 1784" anskaffedes
samme Aar.
Ifølge Nordborg kb var der calent i Hørup præstegård 31 aug 1670. Ifølge
samme kirkebog blev vielsen 1682 foretaget af provsten hr Carsten i
Ulkebøl.
|