Chr. Knudsen H II 23: Hans Nissen gik til konfirmationsforberedelse hos

Delt note

Chr. Knudsen H II 23: Hans Nissen gik til konfirmationsforberedelse hos
præsten Nyelandt i 1781 tillige med Jacob Knudsen af Ketting, der lige
som sin yngre broder Jørgen senere, opholdt sig i degnen Johan Johansens
hus for at modtage undervisning hos de huslærere præsten Nyelandt holdt
til sine egne børn og Jacob Christensen fra bødkerens sted i Havnbjerg
ved opkørselen til kirken. Denne sidste blev få år efter sin
konfirmation borte til søs. Nylandt gennemgik Pontoppidans forklaring
vidtløftig med sine konfirmander. Hvad han således efterhånden gennemgik
med dem, lod han de to drenge Jacob Christensen og Hans Nissen opskrive,
og hvad de således efterhånden optegnede, blev siden benyttet hjemme af
de følgende års konfirmander, derved havde de altid lettere ved at følge
med i undervisningstimen og fatte hans gengivelse. Det vidner om, at
både Jacob Christensen og Hans Nissen havde været et par af skolens
flinkeste drenge. Han og hustruen var næstsøskendebørn. Man ser her
hvorledes den kongelige forordning om faste familienavne let bevirkede
forvirring. Præsten, der retter sig efter forordningen kalder ham ved
vielsen Hans Thomsen og hende Maren Christiansen, hvorimod de begge selv
efter den gamle skik brugte deres fædres fornavn som stamnavn. 1833 står
Hans Nissen endnu opført som mand på boelet, hans areal udgjorde 34
tønder og 7 roder, så at man altså ser, at der ikke er solgt noget fra
boelet i den dårlige tid. Dog sad Hans Nissen ikke videre godt i det i
alle de dårlige år, der var tale om, at han måske kom til at gå fra
boelet eller at sælge større dele deraf for at klare sig. Men imidlertid
kom Peder Schmidt fra Oksbøl og tilbød datteren sin hånd. Han havde
penge, og da han blev gift med datteren, klaredes udsigterne og Hans
Nissen holdt sig. Han gik kort efter på aftægt. Hans Nissen overlevede
hustruen i mange år, han blev en meget gammel mand og var i sinhøje
alder en meget stærk og rask mand. Han var i flere år den ældste mand i
sognet, derefter fulgte den gamle præst Jørgen Knudsen. Hans Nissen
sendte undertiden præsten den hilsen, at han skulle ikke få bugt med
ham, han skulle nok holde det ud med ham. Men hvor stærk Hans Nissen end
var og følte sig, så måtte han alligevel først afsted, og fra den tid
var præsten selv det ældste medlem af menigheden.
S&P II 42: Hans Nissen overtog boelet 6 maj 1806 efter sin fader og
afstod det 28 apr 1835 til svigersønnen Peder Hansen Schmidt.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Hans Nissen Thomsen
november 1767
256 Lavensby
3 1861
163 93 Lavensby
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:06
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring