Ved faderens død fik han boelet, da han var 21 år. Han holdt altid godt

Delt note

Ved faderens død fik han boelet, da han var 21 år. Han holdt altid godt
naboskab med degnen Johan Johansen, som var gift med hustruens moster.
31 aug 1769 var Christen Dominicussen netop blev færdig med sin høst, de
havde kørt det sidste læs korn ind og ladet det stå uaflæsset i porten,
fordi det var bleven for sent. Midt om natten henimod kl 3. trak et
heftigt tordenvejr op, slog ned i gården og i et nu stod alt i lue. Hele
gården med den ganske avl, 2 føl, kalve og grise, samt det meste af hans
indbo gik op i luer. Stuehuset blev stående til loftet og ganske lidt af
deres tøj fik de frelst. Det var et slemt tab for manden, man havde den
gang endnu ikke dannet assuranceforeninger for indbo og løsøre, den
private godgørenhed måtte her hjælpe og han er vel også nok bleven noget
hjulpet af gode mennesker. Men det gav dog aldrig en fuld erstatning
for det tab vedkommende led. En bonde måtte i de tider mangen gang gå
omkring og selv ved tiggeri indsamle bidrag hos medlidende mennesker. De
store tab, folk den gang kom til at lide ved ildsvåde, gjorde dem i høj
grad forsigtige med ild og lys. Nu har man det så nemt med svovlstikker
og med petroleum, nu kan man få sit gods fuldt forsikret, det er jo godt
og fornuftigt. Men det avler også mangen gang sorgløshed og
uforsigtighed, og hvad værre er tit svig og bedrageri. 1772 ved
udskiftningen fik han lige som de andre boelsmænd udlagt til sit boel et
areal på 36 tønder, 1 skæppe; 43 roder, 38 fod stort mål i Søndermarken
udad imod Oksbøl grundskel, Egetornsmark, nord for hans gårdsrum, på
Bygebjerg og i
Tranroi, samt skovlod i Tranroi og Erskov. Hans gårdsrum og toft
udgjorde 1 tønde, 1 skæppe, 12 roder og 48 fod. 1775 ved udskiftningen
af en fælledlod fik han lidt mere. 1779 ved skyldsætningen havde han i
kvantitet 53 tønder 6 skæpper 10 roder; i kvalitet 45 tønder 4 skæpper 4
roder. Deraf ville gå en årlig kanon af 81 rdl 14 sk og 1 penning. Men
herfra skal drages: Tiende til kirken 3 tønder byg; 2 tønder 4 skæpper
havre. Til præsten 1 skæppe rug; 10 æg; 16 skilling midsommertiende. Til
degnen 1 skæppe byg, 3 brød til 12 pund, 3 skilling midsommertiende
foruden de sædvanlige små ydelser til herredsfogeden o.s.v. ialt 9 rdl
47 sk. Altså blev den årlige kanon på amtsstuen 71 rdl 15 sk.1 penning.
1783 blev kapellanibrødet 12 pund fastsat til et pengebeløb 7± sk. og
indført i skatteregisteret på amtsstuen. Den anden hustru var en ældre
pige, der havde tjent ham, da den første hustru døde. Hans
omstændigheder var ikke de bedste, branden havde forårsaget ham et slemt
tab. Han kom undertiden ind og lånte en mindre sum hos den gamle Johan
Degn, men han kom altid til den fastsatte tid med pengene igen. Han var
iøvrigt en skikkelig og brav mand, men han var lidt sær og temmelig
folkesky. Han gik gerne af vejen, når han mødte nogen, eller gik så
langt om til siden, som han kunne komme, at han kunne stikke forbi folk
uden at blive tiltalt. Hans venskab for degnen kan ses deraf, at en søn
er opkaldt.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Christen Pedersen
marts 1740
284 Havnbjerg
9 1788
236 47 Havnbjerg
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:06
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring