biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul / 474 (1887-1905) Author:

Delt note

biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul / 474 (1887-1905) Author:
Carl
Frederik Bricka. bei Rune Berg. Christian Jessen 1743-1812, Præst, blev
født i Aabenraa 29. April 1743 og var Søn af Raadmand og Kjøbmand
Christian J. Han undervistes i Gymnasiet i Altona og kom der fra 1762
til Universitetet i Halle. 2 Aar efter kom han atter hjem, i det hans
Fader imidlertid var død. 1766 blev han Huslærer og Kabinetspræst hos
Hertugen af Augustenborg. Han var en udmærket Lærer (jvfr. V, 346), og
der blev paa mange Maader vist ham Gunst af den hertugelige Familie. 10
Aar efter, at han var kommen i Hertugens Tjeneste, gjorde denne ham til
sin Hofpræst, og i denne Stilling virkede han i al Stilhed til sin Død,
24. April 1812. Han har udgivet adskillige Lejlighedstaler, holdte ved
kirkelige højtideligheder i den hertugelige Familie. I sin sidste
Levetid forberedte han Prinsesse Caroline Amalie til Konfirmation, men
naaede ikke at konfirmere hende. Han var 2 Gange gift: 1. (1776) med
Wilhelmine Augusta f. Mehlbye (d. 1777), Datter af Forvalter paa
Sandbjerg Peter Mehlbye. 2. (1778) med forriges Søster Anna Elisabeth
Frederikke f. Mehlbye; de havde begge været Kammerjomfruer hos de gamle
Prinsesser paa Augustenborg. Hans anden Hustru overlevede ham i flere
Aar. Blandt Digteren Baggesens Venner paa Augustenborg indtog J. en høj
Plads. Chr. Schwensen (hans Svigersøn), Rede am Sarge des Hofpredigers
C. J. (Hadersl. 1812). Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex.
Lbker u. Schr”der, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. A.
Baggesen, Jens Baggesens Biogr. H, 155.
A.Jantzen.
"
Chr Knudsen XIV s. 74-76.
Augustenborg faaer sin Slotspræst A: 1776
VI. 132-33 XI 276-277
A: 1776 fik Augustenborg tillige sin egen Slotspræst i Hr. Christian
Jessen. "Han var født A: 1743 d. 29de April i Aabenraa, hvor hans Fader
var Raadsmand og Kjøbmand. A: 1765 blev han ved Hr. Feddersens Bortgang
antaget til Cabinetspræst hos Hert. Frederik Christian d. Ældre paa
Augustenborg, i hvilken Stilling han dog ikke var ordineret. Da han paa
Reisen til Augustenborg, ankom til Sønderborg, saae han til sin store
Forundring et Lig henstillet til Skue i Kisten i Døren paa et Huus i
Byens Hovedgade, og da han spurgte om Grunden dertil fik han at vide, at
dette var en almindelig Skik i Byen, og at den Afdøde var Enke efter en
Godsinspectuer Mehlby fra Sandberg. Hendes Død var saameget mere at
beklage, eftersom 4 uforsørgede Døttre overlevede hende, hvoraf de 2 vel
vare confirmerede, men de 2 andre endnu ikke vare voxne. Kort efter
stiftede han nøiere Bekjendtskab med disse stakkels forladte Piger; thi
Hertugens 3 Søstre, der boede paa Augustenborg Palais, Princesserne:
Christiane Ulrike, Sophie Magdalena og Charlotte Amalia toge sig strax
af dem. De 2 ældste: Wilhelmine og Anna Mehlby bleve ansatte som
Kammerjomfruer paa Palaiet, medens Princesserne lode de 2 yngste:
Katharine Marie Sophie og Conradine opdrage. Den ældste Wilhelmine blev
snart forlovet med Hr. Jessen, der var meget yndet af Herskabet og havde
Hertugens Løfte paa Befordring, naar det første Kald blev ledigt. Da
imidlertid Ulkebølle blev ledigt A: 1770, og Hertugen til dette Kald
udnævnte Præsten i Høist: Hr. Peter Petersen Høeck, der tidligere fra A:
1757 havde været Cabinetspræst paa Augustenborg, gik Hr. Jessen til
Hertugen og meddeelte ham, at han ønskede at søge Befordring andetsteds,
da han i sin nuværende indskrænkede Stilling ikke kunde gifte sig.
Hertugen forbedrede da ogsaa strax hans aarl. Gehalt og yttrede tillige,
at han havde isinde at gjøre Augustenborg til en Slots Menighed, og at
han da vilde ansætte ham som Slotspræst for Flækken. A: 1772 d. 28/4 tog
han det for Hert. befalede Tentamen eller lod sig prøve af
Generalsuperintendent A. Struensee, netop samme Dag som dennes
ulykkelige Løse den bekjendte Læge og Statsminister Johan Frederik
Struensee blev henrettet paa Østerfælled ved Kjøbenhavn. Da Slottet A:
1776 var bleven færdig, og der nu ogsaa var bleven bygget en Slotskirke,
nedlagde den gamle Provst M. Reenberg With i Ketting sit Embede som
Slotspræst, hvilket han havde forestaaet i 32 Aar og indsatte d. 18/2
sin Ven Hr. Christian Jessen i dette Embede, hvortil Hertugen havde
kaldet. Augustenborg blev nu som en Slotsmenighed henlagt til
Slotskirken, medens den hidtil havde hørt til Ketting. Derfor havde
Ketting Sognepræst ifølge et kongel. Decret Korntienden af Byen
Stauensbølle med 11 Bøndergaarde, og alle Indbyggere, som ikke vare
fyrstel. Betjenter, skulle søge Ketting Kirke. Begge Dele gav imidlertid
Provst M. R. With Slip paa for sin Livstid til Fordeel for den hert.
Slotspræst. (D. Alt. Tom. 7.) Hans Stilling var nu bleven betydelig
forbedret og derfor ægtede han samme Aar Jomfru Wilhelmine Mehlby, med
hvem han i flere Aar havde været forlovet. Hertugen havde selv skjænket
ham med tilhørende Have det Huus, hvor nu Hr. Propr. Ahlmann boer,
hvillket han lod bygge paa et Stykke af Herregaardens Grund. Han var
glad ved, at han nu kunde blive hjemme i sin egen Bolig, naar han gik
til Bords med sin unge elskværdige Hustru, i stedet for at gaae til
Kammerbordet paa Slottet; thi saalænge han ikke var ordineret, spiste
han altid paa Slottet ved dette Bord; den Tid kom han aldrig til Taffel,
først da han var bleven Slotspræst, skete det meget ofte. En stor Sorg
ramte ham allerede det følgende Aar, da han mistede sin kjære
Wilhelmine, der d. 10/11 fradøde ham i sin første Barselseng, hvori hun
ikke blev forløst. Hun opnaaede en Alder af 29 Aar. Dette uventede og
sørgelige Dødsfald greb ham saaledes at han opløst af Sorg og trængende
til Trøst i nogen Tid tyede til sin bedste Ven Hr. Pastor Frederik
Christian Reichenbach, 2 den Compastor ved Altona Stadskirke. Da han i
denne Vens kjærlige Huus igjen var bleven nogenlunde restitueret, vendte
han atter tilbage til sin Menighed paa Augustenborg og ægtede nogen Tid
efter sin ældste Svigerinde Anna Mehlby, med hvem han levede et langt og
lykkeligt ægteskab, der blev velsignet med flere Børn. De 2 yngre
Svigerinder vare atter rykkede op som Kammerjomfruer hos de gamle
Princesser og bleve siden begge gifte med Hr. Skovrider Frederik
Christian Wurzinger paa Nygaard i Als Nørreherred. Hr. Jessen var en
gammel from og gudfrygtig Mand, agtet og æret af Alle, saavel Herskabet
som Slotsmenigheden. Han samlede hver Morgen og Aften Alle i sit Huus
til en hellig Andagtsøvelse. Den sidste Vinter, han levede, forberedte
han Princesse Caroline Amalie til Confirmation; men han naaede aldrig
saa vidt, at han kom til at confirmere hende; thi A: 1812 d. 24/4 paa en
alm. Bod- og Bededag døde den gamle hæderl. Mand i en Alder af 69 A,
efterat han havde været Præst i 46 A. Af hans Skrifter mærkes 1. Rede
bey der ”ffentl. Confirm. der Princessinn zu Schleswig u.s.w. Luise
Christine Caroline, gehalten in der Augustenb. Schloákircke. Flensb.
1778. 4. 2. Gelegenheitspredigten gehalten in der Sloákirche zu
Augustenb. Flensb. u. Leipz. 1783. 3. Rede bey der ”ffentl. Confirm.
Ihre Durchlaucht der Princessinn Guntherine Friedr. Albertine von
Schwarzburg - Sonderhausen. Sonderb. 1809. 4. Predigt veranlasst durch
die Feier der Wahl Se. K”nigl. Hoheit, des Prinzen Christian August zu
Schl. Holst. Sonderb. zum Thronfolger in Schweden. Sonderb. 1810.
(Mundtl. Fortæll. Schr”eders og Lbkes Schriftstellerlexicon). Baade
dette Lexicon og Dr. Jensen i Kirchl. St. d. Herz. Schl. angives hans
Ansættelse til Slotspræst til A: 1772, hvilket er urigtigt, da Provst
With selv angiver A: 1776 d. 18/2 i sin Afskedstale, og denne haves
endnu. Ellers skal der kunne findes Oplysn. om ham: 1. Schwensens
Liigtale over ham 1812. Kirchen- und Ketzeralm. 1798 S. 216. 3. Prov.
Berichte 1813. H. 2. S. 226. Han havde følgende Børn: 1. Emil Christian
Frederik Jessen, Borgemester i Slesvig, Etatsraad og Ridder af
Dannebroge. f. A: 1781 og + A:
2. Peter - Jessen, Forpagter af Gaarden Werthemine fra A: 18 f. A:
1786 d. 27/12 og + A: 18 d. paa en Badereise i Nenndorff g.m. Sophie
Charlotte Matthiesen af Augustenb., en D. af Hofraad Matthiessen.
3. Sophie Frederike Louise Jessen f. A: 1779 d. 12/10. A: 1810 d. 29/4
g.m. Pastor Christian Schwensen i Hørup. + 00/12 1847.
4. Louise Jessen - f. A: 1788 d. 17/8. A: 1812 d. 24/2 g.m. Hr. Ludvig
Frederik Gabriel Schrader, tilsidst Conferentsraad og Overpresident i
Altona. + A: 18 en S. af hr. Etats. og Professor Ludvig Albrecht
Gotfred Schrader i Kiel.
5. Helene Jessen, f. A: 1785 d, 24/5 + ugift paa Augustenborg A: 185.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Christian Jessen
29. april 1743
281 Aabenraa
1 24. april 1812
212 68 Augustenborg
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:05
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring