|
Delt note |
Præstehistoriske Samlinger 166: RESIDERENDE KAPELLAN I HAVNBJERG
JOHANNES JOHANSEN BRANDTS LEVNEDSSKILDRING VED A A G E D A H L,
SOGNEPRÆST I EGEN.
Nedenstaaende Levnedsskildring findes blandt Papirerne i Embedsarkivet
her. Den har været beregnet til Oplæsning ved Pastor Brandts Begravelse.
Han hørte til en stor alsisk Præsteslægt udgaaet fra flensborgske og
sønderborgske Borgerslægter. I fire Slægtled fulgte Søn Fader i Embedet
i Egen Sogn. Den første af Navnet Fik Embedet ved at ægte sin Formands
Dattter og den sidstes Datter ægtede sin Faders Eftermand, saa
Præsterækken i 6 Slægtled er sammenhængende gennem et Tidsrum af over
200 Aar.
"Hvad sig nu belanger den sal. Mand Hr. Johannes Brandt hans Levnetsløb,
da er hand barnefødt i Guderup Præstegaard Ao. 1685 d. 17. Julii. Hans
Fader var den velærvæerdige og højlærde Mand Hr. Johannes Brandt, udi
mange Aar velfortiente Provst over Nørre Herred og Sognepræst for Igen
Menighed. Hans Moder var den velædle og dydelskende Matrone, Anna
Brandt. Hans Farfader var den velærværdige og højlærde Mand Hr. Johannes
Brandt, udi 30 Aar velmeriterte sognepræst For Igen Menighed, og
høifyrstel. Holstein-Nordborgske Præpositus. Hans Farmoder var den
gudfrygtige og stille Matrone Dorothea Sophia Brandt. Hans Morfader var
den velædle Mand Hr. Hans Paulsen, kongel. Huusfoget, Dikgrav og
Pensionaire paa Nyegaard og Gammelgaard. Hans Mormoder var den velædle
og dydelskende Matrone An Marie Paulsen. Alsaa haver den sal. Mand havd
den Lycke, at hand er oprunden af smukke, dydige og fromme Forfædre, og
kunde sige med David: Herre, jeg er din Tiener, din Tienerindes, ja,
dine Tieneres Søn. Efter at hand som alle Adams Børn var undfangen og
født i Synd, da forsømte hans Forældre icke at forfremme ham til
Igjenfødelsens Bad, den hell. Daab, hvor han med det Navn Johannes blev
indskreven i Livsens Bog. De offrede hannem siden som den førstefødde
Herren sin Gud ved flittig Bøn og god Optugtelse. Der hand kom til
Skiels Alder, toge hans Moders Forældre paa Gammelgaard hannem til sig
og lode ham i nogle Aar informere af Hr. Samuel Nissen, som blev omsider
Sognepræst til Holbølle. Siden da hans søskende formeredes, toge hans
Forældre en egen Præceptor an, som hedte Johann Gottfried Schoenau, fra
Gotha i Thuringen, en habile Karl. som forstod humaniora meget vel. Da
kom den sal. Mand hjem og blev i 7 Aar af denne gode Mr. Schoenau saa
travl og flittelig underviist, at hand kunde drage paa Academie. Ao.
1702 rejste hand til Universitetet udi Halle, og hørde der de da værende
Professorer theologiæ, D. Breithaupt, D. Anton, Mag. Franck og andre med
megen Fliid. Efterat hand havde været i Halle nogle Aar, tog hand til
Leipzig for der at prosequere sine studia. Ao. I705 kom hand hiem til
sine Forældre, og var hos dem udi nogle Aar. Omsider var han nogen Tiid
i Jydland paa Østrup-Gaard hos sin Morbroder Hr. Peter Paulsen, fordum
Amtsforvalter i Norborg. A: 1711 reiste hand til Kiøbenhavn for at tage
Attestatum theologicum, hvilket hand og fik med den Character haud
illaudabili. Siden kom hand hiem igien, og som hand icke havde Lyst at
være Hjemfødning, saa reiste hand til Ploen, og informerede en Præsts
Børn paa Landet i det Pløniske Fyrstendom. Den Tiid hand var der, blev
hand uden hans Søgning og Begiering af hans højfyrstel. Durchlautighed
Joachim Friedrich Hertug til Ploen og Norborg allernaadigst kaldet til
at være residerendes Capellan for denne Hagenberg Menighed. Denne
Vocation tog den sal. Mand i Herrens Navn med sine Forældres Bevilling
an, og blev siden Ao. 1714 af sin Hr. Fader Hr. Johannes Brandt
ordineret og denne Menighed forestillet. Dette sit Embede haver hand med
ald Fliid og Troskab forvaltet og giordt alt det hand kunde efter den
Naade, som hannem var given. Enhver som haver kiendt den sal. Mand maa
give hannem det Vidnesbyrd, at hand meente det redeligen med Gud og med
sin Næste. Ao. 1717 begav hand sig i Egteskab med jomfru Elisaheth
Charlotte Paulsen, sal. Hr. Tycho Paulsen fordum Sognepræst for
Svenstrup Menighed hans yngste Daatter. Deres Ægteskab velsignede Gud
med 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døttre, af hvileke 1 Søn og 1 Daatter endnu
lever. Daatteren er gift med den velagte og velfornemme Mand Thomas
Thomsen i Sønderborg. Sønnen, er studiosus theologiæ, som længe har
opholdt sig i Kiøbenhavn og Norge og er nu paa Reisen fra Tyskland til
Alsøe. Det havde været den sal. Mand en stor Glæde, om hand havde seet
og talt denne kiære Søn førend hand døde. Det havde og været Sønnen icke
mindre glædeligt, om hand ved sin Hjemkomst havde Fundet sin kiære Fader
i levendes Liiv. Men da Herren har føjet det anderledes, faar Sønnen at
finde sig derudi, og kysse paa den Haand, som giør et Skaar i jordiske
Fornøjelser, for at søge sin Glæde i det høieste Gode. For nogle Aar
miste den sal. Mand sin Hustru, med hvilken hand havde levet meget
kierligt. Siden den Tiid haver hand levet i eenlig Stand, som en
Turteldue. der har mist sin Mage. Hvad endelig hans Sygdom og Død er
angaaende, da haver hand effter sin kiære Hustrues Død havt adskillige
onde Tilfælde, først ondt i sine Been, siden ved smerte af Stene. I
dette indeværende Aar, imellem Paaske og Pindsedag var hand temmelig
syg; dog kom hand igjen til god Helbred og Sundhed. Men for nogle Uger
blev hand af den nu her paa Landet grasserende slemme, heftige
forgiftige Sygdom angreben. Samme Sygdom var saa strenge og underkuede
ham saaledes, at hand selv sagde: Hand havde aldrig i sin Livs Tiid
været saa syg. Han søgte Raad imod denne Sygdom og brugte de forordnete
Lægedoms Middel flittig. Man haabede ogsaa, at hand skulde komme til
forrige Helbred igien, særdeles da hand forleden Løverdag 14 Dage var
her i Kirkien og skriftede. Men dette Haab falt bort da hand siden den
Tiid meere og meere tabte sine Kræfter, og maatte ligge alddeeles til
Sengs. Dette varede indtil afvigte Fredag 8 Dage, (22 sep 1752) da hand
om Eftermiddag Klocken 5 stille og med god Forstand i nogle gode Venners
Nærværelse hensov i Døden efter at hand har levet her i Verden 67 Aar og
3 Maaneder.
Levnedsskildringen, som er gengivet med Forfatterens Orthografi og
Tegnsætning, idet Udgiveren dog har raadet Bod paa Inkonsekvensen ved
Anvendelsen af de store Bogstaver, bærer ingen forfatterangivelse, men
er i Følge Havnbjerg Kirkebog skrevet af den afdødes yngre Broder, Peter
Johansen Brandt, der fra 1721- 1763 var Sp. Egen og siden 1743 tillige
var Provst i Als Nørre Herred.
Johannes Brandt prædikede 21 dec 1727 i Nordborg kirke,
Kapellan i Havnbjerg Johannes Brandts dagbog ved Lars N. Henningsen:
Den 21. juli 1737 drog kapellanen i Havnbjerg på Als, Johannes Johansen
Brandt, ledsaget af en datter, sandsynligvis Anna Maria, og sønnen
Tycho, ud på en afgørende rejse. Tycho var nu omkring 15 år gammel og
kunne ikke længere klare sig med den undervisning, hjemegnen havde at
byde på. Han måtte i en latinskole for senere at blive optaget på
universitetet. Valget var faldet på Frederiksborg skole. At Johannes
Brandt ønskede sin søn sendt så langt bort som til det fjerne
Nordsjælland og ikke til en af de slesvigske latinskoler kan synes
mærkeligt. Imidlertid var Frederiksborg skole under rektor Johannes
Schrøders ledelse fra 1730 kommet ind i en blomstringstid. Rektor blev
kendt som en fremragende lærer, og disciplene strømmede til skolen. Det
er nok en del af forklaringen på den omsorgsfulde faders beslutning. Men
næppe hele forklaringen. Af betydning kan det også have været, at
Johannes Brandt havde kontakter til indflydelsesrige gejstlige i
Købenliavn med kendskab til forholdene i Frederiksborg, og at flere af
hans slægtninge studerede i residensstaden.
Brandts nærmeste foresatte, sognepræsten i Havnbjerg, var nemlig i årene
1727-34 ingen ringere end Erik Pontoppidan, i dag bedst kendt for det
store topografiske værk >>Den Danske Atlas<<. Pontoppidan og Brandt
havde samarbejdet på bedste måde, og de holdt Forbindelsen vedlige,
efter at Pontoppidan i 1734 var udnævnt til slotspræst i Frederiksborg
og sognepræst i Hillerød-Herløv. I 1735 blev Pontop-
pidan kaldet til den agtede stilling som dansk hofpræst i København.
Gennem Pontoppidan havde Brandt mulighed for at opnå kontakt med
indflydelsesrige kredse, og her kan han også have fået ideen til at
sende sønnen til Frederiksborg. Altså drog far og søn af sted, først til
København og derfra til Frederiksborg. Det blev en rejse fuld af
oplevelser. Brandt var en vågen iagttager, og på tysk nedskrev han,
sandsynligvis mens rejsens oplevelser endnu var i frisk erindring,
enlille, dagbog. Den gengives i det følgende i uddrag i dansk
oversættelse. Vi får her et i mindste detalje pålideligt billede af,
hvordan en turist i 1737 kunne opleve den nyligt genopbyggede
residensstad. Vi ser Brandt omgås en kreds af tidens førende gejstlige
og professorer og især hans egne slægtninge og landsmænd på studieophold
i hovedstaden. Vi lærer ham at kende som en from kristen med sympati for
den pietistiske vækkelse og som en elsker af bøger. Samtidig giver
dagbogen i kortfattet form et indtryk af de seværdigheder, en besøgendc
med gode forbindelser fik forevist i 1737, kunstkammeret, tøjhuset,
dokken, saltværket og nogle af
udflugtsstederne i byens omegn. Af særlig interesse er måske
Brandtsbesøg i et par af de industri- og handelsforetagender, som
blomstrede op i disse år under Christian 6.'s merkantilistiske
erhvervspolitik. Kun n ting må undre. Brandt omtaler ikke tidens
største byggeprojekt - Ghristiansborg slot. Til gengæld får vi en lang række kulturhistorisk
interessante oplysninger, som f.eks om de lærdes interesser for
kuriositeteter (naturaliekabinetter) og om tidens begejstring for
kineserier<<. Særlig værdifuld bliver skildringen, fordi den er fra en
tid, der ligger forud for de senere store topografiske værker, Thurahs,
Pontoppidans og Jonges. Men lad nu pastor Brandt selv få ordet.
Dagbog:
- juli drog jeg i Guds navn med min søn til Sønderborg. Min datter
ledsagede os. Peder Ipsen Haus, skipper der, modtog os villigt og
venligt for at tage os med til København. Hen mod aften gik vi ombordog
hejste sejl, og vi bad Gud følge os. Efter at vi havde spist til aften,
holdt skipperen bøn med sine folk og os, hvorved jeg blev opmuntret og
opbygget. Især den gode orden og andægtighed på skibet har behaget mig.
Vi kom den aften ikke meget længere end over mod Ærø. Det var ganske
vist sydvestenvind, men den var helt svag. - juli, mandag, var vi om morgenen med den selv samme vind kommet til
Langeland. Da vinden ved middagstid gik over i sydøst, måtte vi sejle
langsomt over mod Wittenhus i Vagrien (Østholsten). - juli, tirsdag, blev vinden nordnordøst, og det luftede temmelig
kraftigt. Derfor passerede vi Femern på højre og Lolland på venstre
side. Ved middagstid gik vinden over i øst og løjede af. Mod aften blev
det endelig søndenvind og stille. - juli, onsdag, var det stik modvind fra øst. Derfor måtte skibet
krydse. Det bevægede sig meget og drejede slemt, så min Tycho, lige-
som dagen før, igen blev søsyg og måtte ligge i sengen indtil middag. Om
eftermiddagen fik vi en temmelig god vind, vestnordvest. Med den
passerede vi Gedser på Falster. Disse dage tilbragte jeg med at læse,
skrive og øve min søn. - juli, torsdag, var vi om morgenen med den samme vind passeret Møn,
som jeg endnu så bag os. Vi passerede snart Stevns, hvor jeg så kysten
helt hvid. Derfra hentes meget kridt, som i København anven-
des til gipsarbejde. Snart derefter om formiddagen kom Københavns og
Frederiksbergs tårne til syne. Ved middagstid sejlede vi forbi Amager,
hvor vi ejendommeligt nok så en landsby " Inden vi kom til Saltholm,
viste Skåne sig og Malmøs og Landskronas tårne. Ved kl. 2 ankom vi i
storm og regn til reden ud for København og kastede anker nær byen
mellem Kastellet og den kongelige flåde. Da det regnede, og vi heller
ikke måtte gå i land, blev vi om bord. - juli, fredag, regnede det. . .. Om eftermiddagen kom vi gennem
toldboden, hvor jeg tog bygningerne ved siden af, Bremerholm,
Christianshavn og et meget stort engelsk handelsskib i øjesyn. Da vi kom
til Christianshavns bro, hørte vi det nye klokkespil. Vi kom bag
bryghuset, ligeledes bag proviantgården og rundt om til Prinsens bro,
hvor vi kom til at ligge uventet nær hr. Pontoppidans hus. Da han fik
underretning om min ankomst, sendte han bud til mig og indbød mig til
sit hus. Der blev vi om altenen beværtet meget godt, fordi der netop den
dag havde været gæstebud. Vore sager blev bragt derhen, hvor jeg var
meget vel indlogeret. Gud være lovet for alle velgerninger.
aÞ. js<fr, lordag, gik jeg om formiddagen ud for at se mig om med min
Tycho vrd Gammel Strand og. . . . slottet. . . . Gik om altenen til
P.Br.'a, bvor jeg fandt Conrad Petersert." Jeg blev godt beværtet og
kærligt tn<xltaget. Jeg fulgte Conrad Peterserl indtil Vesterport, hvor
jeg ved denne tejlighød beså og beun<Þede de smukkc 6ygninger ved
Gammeltorv og den nye Frexleri e.'= - juli, søndag, hørte om Iormiddagen hr. Zwald i den smukke
Vajsenlenskirke ug blev meget opbygget.e' Var hos P.Br. for at spise til
middag. Om eftermiådagen hørte jeg hr. Nimb i Holtnens kirkc'Þ
TURlST I IilaRENHAVN I i7Þ7
. . Var bagefter hcs I'.Br., hvor jeg tral N.Br.e" Mødte Cltristian
Krag, jens lipset'5.
sg. juli, ma.ndag, mødte Cltr. Fr. Rusbrigh.'B Var mcd ltam på liar-
tltolins auktion" og has bogbitulcr Brancit.'s Om clterrtiiddagen i
Kunstkammerets forbal,'ø livc>rvi så en clelant, cn ndstoppet stor oksc,
et hillede a! cn lang kæntpe, et skelet af en lang sohest, tucidellen nl
hestert p% HalÞn ctc.=". Bagc.Þfter gik vi på Børsen, hvor vi blandt
andrt. så et kunstlærxligt instrument, hvori man kunnc dreje i:
st(jemer?) med rundt. Vi hes.i her to Ix igla<ler=', ligdc.-dcs
lan<lkort ( ?) ctc. samt tcÞrtingerztie a1 T4. 'lÞoxvard== c!c. Vi var
de.vpå hcu 1'. Jes-
persen=', hvor vi blev godt bebandlet, endvidere hos Cltr. BraS='. . . .
3o. juli, tirsVag, var jeg med min søn i Ier. Yontoppidans studerc-
værelse, hvor han viste mig sime bøger og også sine natttralia. Drr-
iblandt var en alrunerod og billede, alle håndc oldsager fra Island
etc., alle hånde søvækster og natt<rens underluneligbeder z5 Jeg talte
brrÞi:e for første gang med regimentskvartenucster Sdtmaltz, h<>s Itvem
m søn sketlle lugen'.'B Gik om cltemiiddagert til I'. Jesl>cÞcu
angåcnele cn vc>Þm til I'rulerikslxxg. Var liå li:u-tle<iliets
a<ektic,ii. . . .
3r. j:<li, onsdag, hørtc hrol<Þsnr lVnl<like.Þ' disputerc. Hc Scbmaltz
kom for ax spise tif middag. Perl>å koeu ct kraltiÞn tordenvejr og
rc5n,. Gik hen mud aften ud med Chr. Brag I<,r Þt bese grev LaunÞiÞs
Ieavc og palæ.=B Så også greven selv. Haven h av de skyggefulde allccr
og ct orangeri med mangc, drls storc fruSter. 1'alæ<,ts gemakkrr var
mcget kostban', især jernovnene i sjælden facon.
I. aug:<st, torsdag, tænkte jeg på rejsen til Frederiksborg. Købte eii
Ieat og et I>ar sko til miu Tycho, pakke<lc dc til rejsen nadÞ'en<liÞr
sager ind og traf aftale med en returvogn tilliørende Niels Basl>ierg Vi
gav os henimod aften på vej. Overnattede i et vært.slws.
Nae.Þste morgert nåede Jolianna Brandt og sonnen Tycho frem Þil Hillerød
og tog ind hos J. F. Scltmaltz. Da rektoren for Fm,c3eriksbcrrg skole,
Johannes Schrøder, imidlerud var bortrejst og forst vendte til-
bage torsdag den 8. august, kunnc 6randt ikkc straks få sporSsmålrt om
Tychos optagelse i skolen alklaru. Ventetiden bertyttede tar og son til
at bese Nordsjælland. De fik Fredcriksburg og FredenÞborg slot og de
kongelige Itaver forn,i.a og var p:t bÞ5ug bcxs sr>g>>epræae7, i As-
minderød, Itr. Peder Jacobi. I Hillercxl traf Brandt sin slæÞh.niii5
fiskemester Johan Ludvig Seltwermann, f<>rpaÞter aI dc kongelige
1720 er Johannes Brandt gudfader hos Christen Christensen i Brandsbøl
Johannes Brandt var den sidste residerende kapellan i Havnbjerg.
|