|
Delt note |
Dansk biografisk leksikon m.m: Nicolai Ahlmann, 1809-90, nordslesvigsk
politiker. * 17.11.1809 i Sønderborg, d. 12.2.1890 på Frbg., begr. sst.
F: skibsfører Jørgen A. (1778-1819) og Dorothea Jessen (1783-1870).
G.17.7.1840 i Maribo med Anna Marie Magdalene Dons, * 27.4.1816 i
Halsted, d. 25.10.1897 på Frbg., d. af birkedommer, justitsråd Johannes
Klingenberg Dons (1770-1829) og Marie Frederikke Cornelia Meyer
(1778-1849).
A. uddannedes ved landbruget, bl.a. hos morbrodereren forpagter og
løjtnant Thomas Jessen på Maibølgaard 1824, var 1839-47 forpagter på
Juellinge på Lolland, 1847-56 ejer af gården Fogdarp i Skåne. 1857
vendte han tilbage til sin fødeø, idet han købte den tidligere
augustenborgske gård Werthemine i Asserballe sogn af den danske stat.
1861 bortforpagtede han gården og bosatte sig i Augustenborg.
Begivenhederne efter 1864 drog den stilfærdige og tilbageholdende mand
ind i nationalt og politisk arbejde. Han var alsingernes ordfører hos
prinsen af Hohenlohe ( 1865), n.å. valgtes han efter slagtermester
Reimers forslag til ordfører for den deputation (..de 47") der efter
Pragfreden ville bringe kong Wilhelm befolkningens tak for art 5. Hans
navn blev herved kendt over hele landet; og kort efter samledes
befolkningen i enighed om hans kandidatur i 2. slesvigske kreds
(Flensborg og Sønderborg amter) ved valget til det nordtyske forbunds
grundlovgivende rigsdag og gennemførte hans valg febr. 1867. Sammen med
H. A. Kriiger hævdede han under grundlovsforhandlingerne Nordslesvigs
særlige ret. Ved valget til den ordinære rigsdag i aug. s.å. opnåede han
på grund af en omlægning af valgkredsene ikke genvalg, men i nov.
valgtes han yil medlem af den preussiske landdag for Sønderborg
Åbenrå-kredsen og genvalgtes stadig indtil sin bortrejse fra
Nordslesvig. Han kom imidlertid aldrig til at indtage sin plads i
landdagen, idet han og Kriiger nægtede at aflægge forfatnings- eden uden
forbehold. De skrivelser til kamret hvormed de to nordslesvigere på
stadig ny måde begrundede denne edsnægtelsespolitik er A.s værk. -Mens
Kriigers kræfter i disse år væsentlig blev taget i brug af hans arbejde
på rigsdagen var A. førende i det politiske arbejde i hjemlandet. Han
ledede samarbejdet mellem de forskellige egne og søgte fra 1870 sammen
med H. R. "Hiort-Lorenzen at give det fastere organisatoriske rammer.
Han stod i spidsen for arbejdet med at skaffe sin fødeø en dansk avis
(Dybbøl-Posten fra 1.1.1868) og var gennem en årrække formand for
folkehøjskoleforeningen for Als og Sundeved, der oprettede højskolen på
Sandbjerg (1869). I samarbejdet med Krger var A. til en begyndelse
gennem sin større kundskabsfylde og tankeklarhed den førende, men ret
hurtigt ændredes forholdet så det blev den kraftigere Krger der med
hensyn til storpolitikken ene bestemte kursen.Ahlmann skyldtes de stolte
og manende ord, som gjorde et stærkt indtryk til begge sider, ikke
mindst på det preussiske junkerparti: Vi ere danske, vi vil forblive
danske og vi vil behandles som danske, alt efter folkerettens
forskrifter. A. havde ikke det stærke sind, som kunne bære 70ernes
modgangsår -krigsudfaldet 1870, frafaldet og sløvheden i den danske
lejr, myndighedernes hårde fremfærd (v. Bitter-perioden) og da sygdom og
private sorger stødte til, solgte A. Werthemine til en søn og brød 1875
op fra Als og flyttede til Kbh. hvor han levede resten af sit liv uden
at søge at øve nogen indflydelse på begivenhederne i Sønderjylland. Han
boede i sine senere år på Lykkesholms Alle på Frederiksberg. Litografi,
1867, gengivet i flere træsnit, bl.a. af H. P. Hansen, 1867. litografi
efter foto, 1868. Min. af H. C. Vantore.
H. P. Hanssen i Sønderjyske årbøger, 1891 20-27. Samme i Ill. tid.
23.2.1890. V. A. Secher i Det ny årh. II, 2, 1905 172 204; V, 1907 36.
Holger Andersen i Grænsevagten I, 1918-1919, 1930-40. Aage Friis: Den
danske regering og Nordslesvigs genforening med Danm. I, 1921 266-79.
Fr. v. Jessen i Håbets mænd, 1923 19-33. -Breve i Kgl. bibl. og Rigsark.
Hans Lund. |