|
Delt note |
nævnes ved sønnens dåb 1608 i Havnbjerg. Se også HA0300.
Chr Knudsens Havnbjerg s. 39: . Ao. 1607 d. 8. Novb. blev Christen
Nielsen g.m. Anne Nielsdatter af Hagenbjerg. Hun var en Datter af
Boelsm. Nis Jørgensen i Hagenbjerg (Bolet N. 2) og født Ao. 1582. Hun
var altsaa en Søster til Boelsm. Thomas Nielsen i Hagenbj. Christen
Nielsen nævnes fra Ao. 1607-22. Ao. 1614 skylder Boelsm. Christen
Nielsen i Hagenbjerg aarlig til Kapillaniet i Launsby 5 sk. lybsk
Rentepenge eftersom de ogsaa kaldes Vicariepenge eller Kohyre, desuden
yder han aarlig i tiende til Kapellaniet 1 Ørt Byg, det er 1 Tønde 4
Skp Byg. Deri har man beviset, for at denne Mand hører hjemme paa dette
Boel, thi disse 5 sk. lybsk Rentepenge har siden Kapellaniets
Nedlæggelse Ao. 1752, indtil den nyeste tid været svaret til
Sognekaldet. Naar disse penge kaldes Rentepenge, viser det os, at det er
renter af en Kapital, som er indsat i Gaarden, og da den aarlige Rente i
hine Tider plejede at være 1 sk af hver mk, har Kapitalen været 5
mk. Saadanne Småsummer betales over alt i alsiske Sogne af flere Gaarde
til de tidligere Kapellanier eller Kapellansæder. Det er Sjælegaver som
i den katolske Tid er bleven skjænket af fromme Personer til kirkeligt
øjemed, saa at vedkommende Præst eller Kapellan nød den aarlige Rente af
en saadan Kapital, imod at han paa en bestemt dag skulde holde en
Sjælemesse foran Alteret for den Afdødes og hans Families Sjæle. Da
Kapellanierne kun vare smaae og ringe, skjænkedes de ofte til dem, for
at hjælpe paa deres Indtægter. Derfor kaldes de ogsaa Vicariepenge;
thi en Vicarius er den "der træder i Stedet for", den der alene
forretter Gudstjenesten til sine Tider istedetfor den egentlige
Sogneherre eller Sognepræst, altsaa et Udtryk for Kapellanen, og deraf
kommer Udtrykket at "vicariere", at paatage sig de kirkelige
Forretninger for en anden Præst. Ordet "Vicariepenge" er de Indtægter,
som er henlagte til Kapellanens Underhold. De kaldes jo ogsaa Kohyre
"Korente" det tyske "Kuhrente", hvilket man har forklaret paa den Maade,
at disse Penge skulde være skjænket Kapellanen som Græspenge til Kohold.
Det kan godt være, at Pengene flere Steder er bleven anvendte paa denne
Maade til et saadant Øjemed. Derfor bliver de ligefuldt at betragte som
oprindelig en Sjælegave til at holde Sjælemesse for. Det sidste Udtryk
kan godt være en Misforstaaelse af det oprindelige Ord "Korrente" eller
"Chorrente "en Rente ydet til en Vicarius for hans Tjeneste i Choret
eller ved Alteret, nemlig naar han skulde forrette en Sjælemesse for de
Afdødes sjæle. Da Sjælemesser blev afskaffede ved Reformationen, Sagen i
sig selv gammel og glemt, Pengene anvendtes paa en anden Maade hist og
her til Kohold, faldt man ogsaa let paa at gjengive det gamle Navn
"Korrente" ved "Korente", "Kuhrente". Saaledes kan det forklares. 5 mk.
var en ikke ringe Kapital paa de Tider. Den behøver ikke at være
skjænket af en Mand, der har boet i denne Gaard, det er snarere sket ved
en Rigmand eller en Adelsmand, der til Sikkerhed for Kapitalens Bevaring
har sat den fast i denne Gaard, som han med andre Gaarde har eiet. Naar
man betænker i hvor mange Aar en saadan Kapital har staaet med Rente,
saa vil det være klart, at baade kapital og Rente er bleven betalte og
fordoblede i det uendelige.- Aar 1631 d. 21 Juli blev Christen Nielsen
i Hagenbj. begravet gl. 56 A. Ao. 1659 d. 24 Octob. blev Thomas
Jørgensens Hustrues Moder Anne i Hagenbj. begravet gl. 76 A. Det er
Christen Nielsens Enke. Hun døde midt i den besværlige svenske Krigstid
tilligemed 2 af sine Børnebørn, enten af al den Nød og Elendighed,
Krigen foraarsagede, eller maaske af Typhus eller anden Smitte, der let
blev en Følge af Overfyldning og Usselhed. |