|
Delt note |
Chr Knudsens Familiehistorie bind I: I flere år sad Ingeborg Peders
datter enke indtil 1737, da hun indlod sig i et nyt ægteskab med Jakob
Wrang af Stolbro. Forud for sit ægteskab måtte hun skifte ud med sin søn
Johan Johansen af første ægteskab. Dette skifte blev holdt i Ketting
1737 d. 3. jan. i overværelse af den afdødes moder og søskende, der alle
samtykkede i hendes andet ægteskab, når hun udsagde sin søn den halve
del efter sin faders død, 400 mk L., en kiste med hans sal. Faders seng,
og skulle han overleve sin moders død, havde han igen, fuldt arvekrav
efter lov og ret. Hvis sønnen Johan Johansen opfører sig skikkelig og
vel imod sin mor, kan han efter hendes død også gøre fordring på sin
sal. fars "morgengave eller håndgift", der beløber sig i værdi til 20
rdl. Det er underskrevet af Anne Marie Farbers, den afd. mands mor, og
Andreas Johansen Farber, hans bror i Egenmølle, og stadfæstet i
Augustenborg Ting 1737 d. 15. jan. af herredsfoged N. Steingardt (
familie dokument). 1737 d. 8. feb., blev Jakob Jakobsen Wrang af Stolbro
trolovet med Ingeborg Johans i Ketting, og 5. marts blev de viede i
Ketting kirke af sognepræst Hr. Andreas Stephanus Thomsen ( Ketting
kirkebog). Jakob Wrang var en søn af ejeren af den store bondegård i
Stolbro, Jakob Jørgensen Wrang og hustru Anna Kirstine Hansdatter Møller
af Egenmølle, og f. 1707 i Stolbro. Af sølvskeer til deres bryllup have
sendtes 4, en fra Hans Jakobsen Wrang, Kirsten Jakobs Wrang, Christen
Jakobsen Wrang, mandens søskende, fra Peder Jørgensen, hans svoger og 1
fra hans mor A.C.W. Ved samme tid har Ingeborg anskaffet sig en potte
med greb på, på hvilken findes årstal 1737. Til dette bryllup må jo også
hendes afd. mands familie have været med, men har de foræret skeer og
sølvtøj, da er det nu borte. Fæste på stedet 1737 d. 5. feb. Jakob
Wrang har vistnok bragt lidt formue med ind på stedet. Han drev ligesom
sin formand slagteri. Vel var der allerede en slagter i Ketting, Hans
Eriksen, en snild og klog mand, men han drev kun denne håndtering i
forening med Jakob Wrang. Thi dan man idelig havde leverance til
Augustenborg slot, behøvedes der driftskapital, som Jakob Wrang altid
var forsynet med. Hans Eriksen, som beboede et lille præsteindersted,
der lå der, hvor familiens sted endnu ligger, var dengang temmelig
indskrænket på alle sider, og kunne ikke udvide sit byggerum, det er
først sket senere, da man har købt de nærmest liggende steder, desto
større og bekvemmere var derimod Jakob Wrangs lejlighed, hvor der var
god plads og hvor man derfor for det meste slagtede, hvilket endnu kan
ses af flere indretninger i det gamle bryggers. Hans Eriksen, der
plejede at holde hest, kørte selv omkring med kød til de fjernere
steder. Ingeborg Wrang derimod betjente de nærmeste folk, idet hun
trillede kødet omkring i en trillebør. I flere år tjente Klaus Tønnesen
dem som slagtersvend, han var en slægtning af Ingeborg Wrang. I hans
signet som endnu haves, findes derfor en økse. ( mundtlig fort. af J.
Knudsen) På Jackob Wrangs sted brændte Hans Eriksen og Jakob Wrang også
brændevin, som de solgte. Således fik høker, Thomas Jessen ved Fynshav
sin brændevin hos dem, hvilket hans 2 sønner, der senere blev ansete
mænd hentede: Jørgen Thomsen, ejer af Hjortspring, og Jes Thomsen,
kaldet den rige købmand på Nordborg. Dette greb ind i kroens
privilegium, der alene havde ret til at udsælge denne slags varer.
Ejeren af kroen klagede derfor til herskabet på Augustenborg, og der kom
derfor også engang et par mænd, som havde befaling til at forsegle deres
brændevinstøj. Ingeborg Wrang havde i forvejen fået nys derom, og havde
derfor ladet bud gå til Grev Danneskjold som på den tid opholdt sig i
besøg på slottet. Hun bad derfor betjentene holde inde et øjeblik og
imidlertid ankom der befaling til at standse med den forretning. De
havde ret til at brænde så meget, som var fornødent til eget brug og til
at fede deres stude, som de skulle forsyne herskabet med; men derimod
blev alt udsalg af brændevin dem forbudt. Heraf lader det sig nu også
forklare, hvorfor der findes så vidtløftige bygninger på dette lille
kåd. Når de var nødte til at holde fedekvæg på stald, udfordres der jo
en del stald og ladebygninger. Hertil kom at Jakob Wrang i mange år
havde en del jord til leje af stedets præst. Han holdt derfor i flere år
en gammel hvid hest. Bygningerne var for en del således allerede i hans
formands tid. Derimod føjede han selv 3 fag imod vest til stuehuset. Som
en følge heraf opstod der en del år en del spænding mellem familien i
kroen og familien bag kirken; den lagde sig først fuldkommen, da Jakob
Wrangs unge datter, Anne Christine Wrang 1756 blev g. m. kromand Johan
Peter Knudsen i Ketting. ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen i
Havnbjerg) Man ser således at Jakob Wrang og hustru Ingeborg var meget
duelige, dygtige og virksomme folk; de var meget om sig og samlede en
ret anseelig formue efter den tids målestok. Han skal også i løbet af 12
år, haft i forening med kromand, Markus Nielsen på Augustenborg denne
herregård i forpagtning. Dette er vistnok at forstå således: 1752 blev
Klaus Klausen, der var g. m. Anna Petersen på Melsgaard, en brordatter
af Ingeborg Wrang, forpagter af Augustenborg herregård, men han døde
allerede 1754. Enten må da Jakob Wrang have forpagtet gården i forening
med denne mand, og Markus Nielsen trådt ind i den afdødes sted, eller
også havde begge for at støtte enken, trådt ind i resterende år af Klaus
Klausens forpagtning. At Jakob Wrang og Markus Nielsen var venner, kan
ses deraf at Jakob Wrang og hustru have stået fadder til deres børn.
Markus Nielsen havde det stadige tilsyn med gårdens drift og var
temmelig streng imod hovfolkene, når de kom for sildig. De fik da ikke
sjældent pisken at smage og må ride træhesten. I øvrigt var han her
ligesom i sit eget hus, en meget dygtig, ordentlig, påpassende og
redelig mand. 1765 blev Johannes Brandt, tidligere forpagter af
Østerholm, forpagter af Augustenborg herregård. ( mundtlig fort. af J.
Knudsen, og bolsmand Jørgen Matthiesen i Sebbelev. Egne iagttagelser).
At de var velstående folk kan ses deraf, at de kunne udstyre hvert af
deres børn, sønnen Johan Johansen degn, og datteren Anne Christine Wrang
med 2000 rigsdaler Cour. foruden en god medstyr, og endda beholde så
meget tilbage, at de kunne leve et sorgfrit liv på deres gamle dage på
aftægten. Med alt dette var de tillige meget godgørende imod fattige og
syge i byen. Ingeborg plejede aldrig at koge suppe, uden at hun først
sendte noget omkring til sådanne af byens folk. Det er dog nu lang tid
siden at hun levede, men der var dog dem endnu for få år tilbage der
mindedes hende: "Ingeborg Krokone" et vel agtet navn, der hidrører fra,
at hendes eneste datter kom op i kroen. ( mundtlig fort. af J. Knudsen),
De var da også meget agtede i deres sognekreds. De have hyppigt stået
fadder eller holdt børn over dåben, både i deres egen og andre kirker,
ligesom også en eller anden have kaldt deres børn Jakob og Ingeborg
efter dem. 1735 har Ingeborg Johannes i forening med Andreas Farvers
hustru af Egenmølle, stået fadder til hjulmand, Peder Nielsens datter i
Ketting. 1744 holdt Jakob Wrang med sin hustru Ingeborg, hjulmand, Peder
Nielsens vanskabte dreng, Lauritz over dåben hjemme i huset. Dette barn
døde 2 dage efter. Denne Peder Nielsen var en søn af bolsmand Niels
Hansen Hjulmand på det gamle øde bol lige over for Bispegården og var f.
1687. 1731 og 44 lever han på smed Dahmes sted, og var hjulmand, altså
var han nærmeste nabo til Jakob Wrang. 1736 holdt Ingeborg Johannes,
bolsmand, Hans Christian Thomsens datter Ingeborg over dåben. 1739 stod
Jakob Wrang fadder til bolsmand, Hans Christian Thomsens datter Anna i
Ketting. Hans Christian Thomsen var en søn af bolsmand, Thomas Hansen i
Ketting og f. 1698. Han var bolsmand på Hans Jessens bol ved kroen og
døde 1771. 1737 stod Ingeborg, Jakob Wrangs hustru, fadder til smeden
Zeboth Zebothsens søn Lauritz i Ketting. Denne mand blev 1735 g. m.
Lauritz Smeds enke, Margaretha i Ketting og døde 1747. Hans søn, Lauritz
Zeboth var 1778 smed i Sønderborg. 1735 stod Jakob Wrang fadder til
bolsmand, Lauritz Thomsens søn, Matthias i Ketting. Lauritz Thomsen var
en søn af bolsmand Thomas Hansen i Ketting og f. 1701. Han var en bror
til Hans Christian Thomsen, og blev bolsmand på det bol ved Ketting dam.
1738 stod Jakob Wrang og Hans Eriksen fadder til bolsmand Rasmus Matzens
søn, Matz i Sebbelev. Rasmus Matzen var bolsmand på Mads Bruuns bol i
Sebbelev, og var g. m. Ingeborg Thomas Datter af Ketting, f. 1704, og en
søster til Hans Christian og Lauritz Thomsen, begge bolsmænd i Ketting.
Hans Eriksen var en søn af bolsmand Erik Poulsen på Jørgen Elleys bol og
f. 1687. Allerede 1731 er han bosat i Ketting. Han kaldes også Hans
Bonde, og døde 1757. 80 år gl. 1752 stod Jakob Wrang af Ketting og hans
svoger Steffen Petersen af Østerholm, fadder til skipper Christian
Leymanns datter, Eleonora Elisabeth i Asserballeskov. 1752 holdt
Ingeborg, Jakob Wrangs hustru i Ketting et barn over dåben på
generalindens vegne på Augustenborg. Dette er generalinde la Potrie,
general Ferdinand Wilhelm Duval de la Potries hustru. 1752 holdt
Ingeborg Wrang, forpagter, Klausens datter, Anna på Augustenborg over
dåben. 1761 stod Jakob Wrang fadder til Markus Nielsens datter, Anne
Margaretha Christiane på Augustenborg. Hun blev siden g. m. hofråd
Henriksen på Gråsten m.m. (Ketting og Asserballe kirkebog). Næsten al
den jord, som ligger ved huset, var dengang have, med alle slags fine og
grove æbletræer og en del valnøddetræer. Af sidste slags stod et svært
træ henne ved gavlen, overfor styrmandens hus, og et andet lige uden for
vinduerne. Disse træer havde Jakob Wrang selv plantet, thi hvis han så
en ledig plads, puttede han straks en pode ned, nogle havde hans datter
også siden plantet. Haven prangede altid om foråret, med en mængde
tidlige og smukke blomster. Jakob Wrang havde også en dag plantet en
4-5- valnøddetræer henne ved gade muren overfor kirken. Da Ingeborg så
det, ytrede hun," at det jo var til ingen nytte, da byens drenge ville
rapse dem." Men det var jo også derfor han havde gjort det; de fattige
skulle også have en fornøjelse. (mundtlig fort. af præsten J. Knudsen)
Han fandt også megen lyst til at læse, ikke blot i bibelen, men også i
andre gode bøger. Bibelen læste han daglig et stykke i. Han ejede
Frederik d. 2. bibel, som hans præst Morten Reenberg With havde foræret
ham. Her yndede han at læse i Arild Hvitfelds danske krønike som præsten
Jørgen Knudsen siden længe besad, men ved udlån blev den borte. Hans
datter fik en del gode bøger efter hans død, de blev i kroen, men
vandrede til Bommerlund, hvor de blev revne itu og forsvandt. ( mundtlig
fort. af J. Knudsen) I deres alderdom var det dem en stor glæde, når
deres datters børn fra kroen kom ud til dem. Dette ses endnu udtrykt i
deres dagligstue, hvor begge de gamle er afmalede på en væg med deres 4
ældste børnebørn, der dengang var i en alder fra 1-6 år. Knud og
Ingeborg som de mindste sidder på bedsteforældrenes skød, den første med
en rangle i hånden, Anna og Jakob står midt imellem de gamle. De skulle
ligne godt. På døren sås deres hund, ko, får, høns, m.m. Det er malet
1763. En senere lejer overmalede det med limfarve. Da Ingeborg mærkede
sit endeligt var hendes sidste ord til datteren, "at hun måtte være god
imod sin gamle far ", hvilket hun også lovede og holdt, da hun daglig så
ned til ham, og kvægede ham tit med lidt god mad. 1771 d. 13. nov. døde
Ingeborg Wrang, 74 år gl. og 1773 d. 1. juli døde Jakob Wrang i Ketting,
66 år gl. En lig sten ligger endnu over dem på kirkegården, men den er
knækket midt over. |