|
Delt note |
Giessing III 234: Hr Søren Jensen er født år 1600 på Langeland i
Rudkøbing, hvor hans fader var smed, som holdte ham der i nogen tid til
skole, skikkede ham siden til Odense. Derefter blev han kapellan i
Ketting på Als efter hr Jørgen Jensen Rhodius. Hr. Søren
Jensen blev 1632 præst på Lyø, og det ved sådan hændelse: Da han ville
fra Fyn rejse hjem til Ketting på Als, blev han i en stærk storm dreven
ind på Lyø, som ligger mellem Fyn og Als. Præsten hr. Knud Hansen Lund
var just død på Lyø, hvor bønderne nu bad hr Søren Jensen som nærværende
at prædike for dem, som derpå kaldede ham ved følgende kaldsbrev: Vi
efterskrevne dannemænd Rasmus Jørgensen, Hans Rasmussen, Lauritz
Jørgensen, Anders Madsen, Hans Josephsen, Anders Lauritzen, Peder Hansen
og Michel Hansen, alle boende på Lyø, vitterliggør med det vort åbne
brev, at eftersom Gud allermægtigst haver henkaldet vores kiære
sognepræst hr. Knud Hansen, da have vi nu igenefter vor kjære øvrigheds
ærlige og velbyrdige mand Claus Brockenhuus til Broholm, landsdommer i
Fyn, hans tilladelse været forsamlede udi Lyø kirke, og nu der igen
udvælget og kaldet på vores egne og menige sognemænds vegne her
sammesteds hæderlige og vellærde mand hr Søren Jensen, at skal være
vores rette pastor og sognepræst udi salig hr Knuds sted, eftersom vi
samdrægtig har været udi Lyø kirke og gjort vor bøn til Guds
allermægtigste om en dygtig og duelig sognepræst og sjælesørger, da have
vi nu efter sådan bøn til Guds allermægtigste, og efter som vi af menige
sognemænd haver taget fuldmagt, os samtlige velberåd og med fri vilje og
hue på vores egne og menige sognemænds vegne med herredsprovst hæderlige
og vellærde hr Morten Hansen, sognepræst udi Fåborg, hans råd og
samtykke udvalgt og i herrens navn kaldet, og nu med dette vores åbne
brev udvælger og kalder foreskrevne hæderlige mand hr Søren Jensen til
vores rette sognepræst og sjælesørger til Lyø sogn og kirke, dog med
sådanne vilkår, at hæderlige og vellærde mand doktor Hans Mikkelsen,
superintendant over Fyns stift, kender ham udi liv og levnet god derfor,
og bekvem til samme sted at betjene; da love vi os alle og hver
fornævnte sognemænd at ville holde og kende fornævnte hr. Søren Jensen
derefter for vores rette sognepræst og pastor og bevise ham udi sit
præsteembede al tilbørlig ære og lydighed, som vi ham pligtig ere, og
lade ham så og nyde til sit underholdning hans sædvanlige rente udi
offer, tiende, og al anden rettighed, som andre vores afgangne
sognepræster af arilds tid haft haver, og nu efter kongelige majestæts
ordinans bør at have ubehindret og til gode rede udi alle måder, og det
hellere forbedre end forringe, al den stund, og så længe han igen
skikker sig imod os udi lærdom og levnet som en ærlig og kristelig
sognepræst bør at gøre, som han for Gud og sin øvrighed bekende ville.
Til ydermere vidnesbyrd trykker vi fornævnte mænd vore indsegle neden på
dette vort åbne frie kaldsbrev, som er givet på vor almindeligheds
vegne. Actum Lyø, den 26 aug anno 1632. Nogle af børnene tog tilnavnet
Rhodius efter hustruens første mand. Nogle tillægger hr Søren Jensen
samme navn, men da det hverken nævnes i bemeldte hans kaldsbrev eller på
hans prægtige epitapf i Lyø kirke, så er der ingen grund til at nævne
ham Rhodius. Da alder og svaghed nu nærmede sig, fik han sin søn hr
Jørgen Rhodius til sin kapellan 1674, der succederede faderen, da han
mæt af dage mat af arbejde, hensov i året 1680, da han havde levet 80 år
og stået i offentlige embeder i 57 år.
W II 353 III 745: Søren Jensen blev student fra Odense 1619, imm.
Københavns universitet 24 apr 1619, rektor i Rudkøbing 1623, diakon i
Ketting 1625, kaldet 3 jul 1625, ordineret 12 aug. Sognepræst på Lyø
1632. 2 sønner og 1 datter. Man kaldte ham Søren Skræphat, fordi han ved
falsk ed havde tilegnet sig et stykke engjord (skræphulshat). Han
aflagde præsteeden 12 aug 1625.
KS 3 rk V 121. V.f K 2 rk VIII 109. |