|
Delt note |
Peder Thomsen Kromand er vistnok en søn af Thomas Kræmer og en broder
til Ingeborg Thomasdatter, der var gift med Steffen Simonsen Cramer i
Ketting. 2 okt 1659 blev Peder Thomsen gift med Anne, salig Jacob Hjerne
enke af Ketting. Han kaldes alm. Peder Thomsen Kromand eller blot Peder
Kromand og skulle man derfor antage, at man i tidligere tid har holdt
kro på dette sted, førend privelegiet gik over på den nuværende kro.
Vist er det, at man længe efter vedlev på dette sted at drive brænderi i
en større målestok. I hans tid tildrog sig følgende mærkelige begivenhed
i Ketting. 14 aug. 1680 blev den elendige Engel ud af Ketting brændt udi
Østermarken ved de unge Elle.
Anna Molt af Hundslev, som blev brændt på samme sted, udlagde hende for
trolddom. De er nu begge for Guds dom. Han er de levende og de dødes
retfærdige dommer (Ketting gamle kirkebog). Om denne begivenhed
fortæller sagnet følgende. I slutningen af det 17. århundrede boede i
Ketting tvende søstre Engel og Lofe, der begge vare beskyldte for
hekseri. Efter nogle boede de i et lille hus over for kroen, der stod
indtil for en 30 år siden (skrevet 1862), efter andre skulle de derimod
have boet have boet nede i det hus, som senere tilhørte kådner Claus
Jensen Ærøbo. Deres hekseri bestod mest deri, at de ved deres
tryllekunster frembragte æg, som de en tid lang, så længe det ikke var
almindelig bekendt, solgte til det hertugelige køkken på Augustenborg.
Men det gik kun til en tid, thi da køkkendrengen en gang kom for at
afhente deres æg, hørte han dem kagle som virkelige høns, og da
endvidere, idet han gik ind ad døren spiret af nysgerrighed, så over i
en svær gryde, som stod over ilden, kom han også selv til at kagle
ligesom de andre. Det kunne da ikke rigtigt hænge sammen i dette hus, og
denne forunderlige historie kom snart ud iblandt alle folk og rygtedes
til sidst ved hoffet, hvor man lededes ved æggene og derfor lod anlægge
sag imod de to søstre for hekseri. Ikke længe efter blev de dømte til
døden, og de skulle altså levende brændes som hekse, hvilket skete uden
for byen i Overmarken eller Østermarken på et sted kaldet Askhøj og i
lang tid kaldte man endnu 2 agre der "de brændte agre," fordi Engel og
Lofe der blev brændte. Stedet skal have ligget i boelsmand Hans Jensens
mark tæt ved Vråen eller Blegebæk, skønt kromandens mark der i nærheden
endnu kaldes Akshøj. Til samme tid boede i Hundslev en mand ved navn Jeb
Lofe, der var af samme familie og drev samme handel. Han blev ligeledes
brændt derovre i en grav, som endnu kaldes Jeb Lofes Grav. Kort efter
fortalte præsten i Ketting til herskabet på Augustenborg, at han på
hjemvejen efter henrettelsen havde set 2 ravne, hvilket skulle være et
bevis på, at de var skyldige, og nu vare i Helvede (Mundtlige
fortællinger af præsten J. Knudsen og ande). Efter andre skulle præsten
derimod have lantet 2 blomster, da han tvivlede m straffens
retfærdighed, for deraf at bese dre skæbne. Den ene voksede, medens den
anden visnede og gik ud, ogheraf sluttede han, at den ene var skyldig,
medens den anden havde lidt uskyldig. Sagnet er uafhængig af kirkebogen
og optegnet længe før jeg blev bekendt med det (skrevet 1862). 20 sep
1685 døde Peder Thomsens hustru i Ketting. Fra 1691-1707 nævnes Peder
Thomsen endnu i Ketting, men er død i tiden mellem 1707 og 1735. |