Alsnissen´s slægtsdatabase

Chr Knudsens F I s. 29: Jacob Hjerne, vistnok en søn af Hans Hjerne, er
allerede gift 1653. Hans hustru hed Anne. De boede på dette kåd bagved
kirken. Om de daværende folk, der da må være dem, fortælles følgende
sagn fra den svenske krig fra 1657-1660. Da svenskerne 1658 havde
indtaget Als, og derefter plyndrede øen i 3 dage, forlod mange her
ligesom andre steder hus og hjem for på den frie mark i skov, mose og
krat og andre steder at søge et skjul og bjerge livet indtil de efter
den endte tvist kunne vende tilbage til det tomme hjem. Den samme skæbne
overgik Ketting som så mange andre byer. Ejeren af hint gamle hus lå i
hine dag skjult nede under broen ved det såkaldte Haneled imellem
Rumohrsgaards og Kettings bymarker, og til livets ophold havde han
medtaget 3 brød. Hans kone havde derimod med flere andre af byens folk
søgt op til præstegården, hvor stedets præst hr. Johannes Monrad havde
fået oprettet en ____.., så at den den gang gik fri for plyndring. Men
hendes bekymring for alt det dejlige linned, tintøj og andet værdfuldt
gods, som hun klogelig havde skjult under halmen i sengen, steg så vidt,
at hun en dag listede sig hjem for at se, om alt endnu lå i orden og
fandtes i behold. Hvor forskrækket blev hun dog ikke, da hun ved at åbne
døren, fik øje på 2 soldater, som stode ved sengen og stak omkring i
hendes sager. Hun fik imidlertid ikke længe tid til at betænke sig; thi
samme øjeblik tildelte den ene af dem hende et så voldsomt slag på
hovedet, at hun segnede bevidtsløs omkuld på gulvet. Da hun kom til sig
selv igen, var de borte og hun ilede tilbage til præstegården, hvor hun
blev indtil plyndringen var forbi. Mand og kone samlede sig igen i deres
hjem, men en stor del af deres ejendom var nu også bleven ødelagt og
gået tabt (Mundtlige fortællinger af præsten Jørgen Knudsen). I
kirkebogen skriver præsten hr. Johannes Monrad: 1659 d. 9 januar blev
Jacob Hjerne af Ketting begravet, en god, ærlig, trofast dannemand; de
svenske nødte ham at standse, så blev han siddende i et vand ved
Ulkebøl, da han om natten ville gå fra dem. Gud være hannem nådig
(Ketting gamle kirkebog). Navnet Hjerne og Hjersen er en gammel
fordrejet form af Henrik og Henriksen.