Jacob Clausen Blom fik bondegård nr 7 i Sjellerup ifølge

Delt note

Jacob Clausen Blom fik bondegård nr 7 i Sjellerup ifølge
overladelseskontrakt af 28 jun 1844 (S&P III 155)
Chr Knudsen XXIX 86: Jacob Clausen Blom var boelsmand på boel nr 13 i
Sjellerup,hvor han nævnes 1844-1880, 1834 blev han soldat og lå i
Fredericia, hvor kronprins Frederik dengang opholdt sig, og for hvem han
altid bevarede megen hengivenhed. Da krigen brød ud 1848 var han en af
de mest dansksindede bønder i Egen sogn og det varede derfor heller ikke
længe før han som en ung, rask og livlig bonde med et godt sundt
overblik indtrådte som synsmand i den gamle Frederik Jebsens (001323)
sted. Han havde også en underordnet befalings- post ved landbevæbningen,
som snart blev organiseret, han forblev synsmand i mellemkrigsårene,
hvortil han var godt skikket, da han ved sin dygtighed og livlige væsen
altid udøvede en god indflydelse over de andre i distriktet. Hos
herredsfoged Grønlund var han just ikke altid lige velanskreven, fordi
han tit dristede sig til at have sin selvstændige mening og havde mod
til at udtale den. Han har altid haft et godt trofast dansk hjerte og
gik derfor af som synsmand, da han ikke ville aflægge ed til den
preussiske regering. Han har været medlem af Sønderborg kredsdag og haft
flere tillidshverv. I maj 1881, da han kom anstrengt hjem fra marken og
et øjeblik satte sig i sin lænestol, medens konen gik ud for at hente
hans mellemmad, fik han et slagtilfælde. Da konen kom ind igen, fandt
hun ham helt sammenbøjet, hængende ud over stolen og munden halvt skæv.
Hun fik ham straks til sengs og sendte bud efter lægen. Han var længe
uden sans og samling, men kom dog i bedring. Han og konen har altid hørt
til sognets bedste folk. Tilføjelse : Chr Knudsen XXIX 64: I de første
dage i mar 1848, da budskabet om oprøret i Rendsborg blev bekendt på øen
Als, forsamledes også en dag alle beboere i Guderup og Sjellerup sig for
at våge over den almindelige sikkerhed, da man ikke vidste, hvad der
kunne ske, tilmed da synsmand Frederik Jebsen var anset for at være
meget tysksindet og en af hertugens mænd. Da man havde talt en del frem
og tilbage ytrede Christen Klyhn (001344) og Jacob Blom til
forsamlingen, at alle dansksindede skulle gå til den ene side af gården
og alle tysksindede til den anden side. Alle gik til den danske side på
nær degnen Jacob Jørgensen (001391) og synsmand Frederik Jebsen
(001323). Den gamle poliske degn vendte sig imidlertid rask til Frederik
Jebsen og sagde: Så er det vel bedst vi følger efter. Følgen deraf blev,
at Frederik Jebsen kort tid efter tog og fik sin afsked, da han havde
hele stemningen imod sig. Ved FT 1835 er Mette Marie Jessen Møller i
pleje hos sin morfader boelsmand Christen Pedersen (000907) i Elstrup.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Jacob Clausen Blom
1812
212 Sjellerup
8 13. august 1884
140 72 Sjellerup
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:06
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring