|
Delt note |
Ved vielsen 1805 nævnes Jørgen Nielsen Kiærbølling som ungkarl og
skoldeholder i Dyndved, hustruen nævnes fra Stenderupskov, Haderslev Amt.
1810 kaldes han blot skoleholder Jørgen Kiærbølling fra Dyndved, 1816
nævnes han som skoleholder og kirkesanger i Dyndved. Faddere 1806:
boelsmand Hans Finmand (000569), Jes Christensen (000896), Eleonore
Jessen (001300), Christen Nielsen (000133 eller 001332), Margrethe
Nielsen (000133). Faddere 1808: Anne Marie Berthels (001430) hh, Hans
Ellei (Ke 001503), Anne Ellei (Ke 001503), Jørgen Brag (001050), Stine
Lauritzen?. Faddere 1810: Jes Christensen (000896) hh, Berthel Hansen
(001430), Margrethe Clauses (001451), Jørgen Krog (000921), Elisabeth
Sørensen (Ke 001231). Faddere 1816: Jomfru Louise Auguste Ahlmann
(000976), Anne Christine Jørgensen, Claus Hansen (001451), Margrethe
Jespersen (001097), Christen Jessen (000896). Faddere 1822: Anne Marie
Jørgensen hh, styrmand Jørgen Jørgensen (001274), Cathrine Mathieses
(001207?), Nicolai Møller (001592), Anne Dorthe Jessen (000896). En ane
og efterslægtstavle for skolelærer og kirkesanger Jørgen Nielsen
Kiærbølling og hustru Cathrine Marie Lorentzen er 1986 udarbejdet af Gert
Ravn Nørgaard, Aal, hvorfra oplysninger på denne tavle delvis er hentet.
Tilføjelse : Chr Knudsen XXX 158: 1803 blev Dyndved skole bygget
(ombygget eller nyopført på samme sted), hvortil sognet fik hjælp af
kirkekassen 150 rdl courant. 1804 blev det bevilliget, at skoleholder
Jørgen Kiærbølling måtte nyde af kirkens kasse, 15 rdl. 1807 fik han ved
kapellaniets nedlæggelse en forbedring af sit embede. Navnlig fik han
mere jord udlagt til embedet. 17 apr 1813 fik han tilligemed skolelærer i
Havnbjerg Johan Christian With og skolelærer i Holm Hans Berthelsen
ret til at søge med andre seminarister, uagtet de ikke havde
taget seminaristeksamen på noget seminarium. Da dette blev afslået for
andre læreres vedkommende, ser man altså heraf, at Kiærbølling har hørt
til herredets dueligste lærere. 1813 blev han ved degnen Carstensens
(001241) afgang indtil videre beskikket til at være kirkesanger ved Egen
kirke, hvorfor han årlig skulle nyde af højtidsofferet 20 rdl og 10 rdl
af kirkekassen for publikantens oplæsning i kirken. I sine yngre år følte
han ikke anstrengelsen ved denne tjeneste, men når han i de senere år af
sit liv, da han både blev ældre og tillige svagelig, hver søndag morgen
først måtte traske over til Guderup for at hente salmenumrene og derfra
atter gå til kirken for at sætte dem op, da følte han tit dette som et
besvær, og da ægrede det ham tit, når hans præst, hr pastor Ahlmann
(000976), kørte ham forbi på vejen i sin ekvipage, men holdt sig for stiv
og fornem til at tage den gamle mand op at køre med sig. Pastor Ahlmann
var i det hele taget temmelig bydende og fordringsfuld over for sine
skolelærere. De skulle altid stå på pinde for ham. Tilføjelse : Det kunne
Kiærbølling, som vel var en meget brav og honnet mand og agtet lærer, men
tillige var en mand med æresfølelse ikke altid finde sig i, og derfor var
forståelsen ikke altid den bedste. Kjærbølling følte sig ofte
tilbagestødt og ilde stemt ved hans bydende væsen. Indtil 1833 havde
skolelærer Kiærbølling i løn: 1 jordlod på 6 tønder 4 skæpper land, 4
tønder, 6 skæpper bagt brød, 8 tønder byg, ugeskilling af hvert barn i
skolen, frivillige gaver, ind- og udtrædelsespenge, anslået resp. til 50
rdl, 14 rdl og 2 rdl courant, ialt 66 rdl courant eller 105 rigsbankdaler
58 sk. Af kirkekassen årligen 17 rigsbankdaler 32 sk, og som kirkesanger
10 rdl for publikantens oplæsning. Jule og pinseoffer af sognet 48 rdl,
Accidenter af distriktet 48 rigsbankdaler. Ildebrændel, hvad børnene
daglig bragte med sig til skole. Ifølge den nye plan fra 1833 bestemtes
hans fremtidige løn således: 6 tønder, 4 skæpper land (deraf hørte 5
tønder til det nedlagte kappelani, det øvrige land er udlagt skoleland
fra byerne), 4 tønder, 6 skæpper bagt brød, 8 tønder byg og 5 tønder
havre (heraf hører rug og byg fra fra det tidligere kapellani, havren fra
det nedlagte degnekald). Af skolekassen årligen 64 rbdl, af kirkekassen
17 rdl 32 sk og for publikantens oplæsning 10 rdl, dog bortfalder den
sidste post ved vacance, 1/3 af sognets højtidsoffer med fradrag af 20
rbdl til den fungerende kirkesanger = 25 rbdl. Accidenter af distriktet,
48 rbdl, ildebrændsel, 2 favne bøgebrænde og 8000 tørv. Tilføjelse :
Jørgen Nielsen Kiærbølling var en meget duelig lærer, og en brav,
retskaffen meget hæderlig mand. Hans enke overlevede ham i mange år, hun
tog ophold hos sin datter i Søest, hvorfra hun nød sin enkepension.
Datteren Margrethe Louise var ugift, hun har konditioneret som jomfru hos
biskop Hansen i Notmark, hos propietær Møller på Gammelgaard og hos
forpagteren på Palsgaard i Jylland foruden andre steder. Hun var i en del
år forlovet med cand theol Christian Jørgen Nielsen af Spang, der siden
blev præst i Sønderborg og senere i Søndersø. Under ombygningen af
Dyndved skole boede skolelærer Kiærbølling som logerende hos
hyreboelsmand Hans Madsen Ellei (Ke 001503) i Dyndved på boel nr 73 på
udstykningskortet. Skolen har nr 96 på udstykningskortet. Jørgen Nielsen
Kiærbølling nævnes ved sin død som skolelærer og kirkesanger i Dyndved,
efterladende enken og 5 børn. |