|
Delt note |
Chr Knudsen XXIX 168: Jacob Jørgensen nævnes som degn i Guderup
1813-1849. (Degnegården har nr 56 på udstykningskortet). Han er en
dattersøn af skomager Jacob Lauritzen (000845), der både er stamfader
til den rige skomagerfamilie og ligeledes har lagt begyndelsen og
grunden til den her nævnte families rigdom. Da Jacob Jørgensen var en
opvakt dreng, havde gode evner og en sund forstand, og da faderen også
sad i ret gode kår, blev det bestemt, at han skulle være skolelærer og
sættes ind på et seminarium. Hertil valgtes Vesterborg Seminarium på
Lolland. Forstanderen biskop Boisen havde til sin tid været lærer for
sognepræsten Hans Ahlmann (000976) og vedblev at være hans meget gode
ven. Det er da ikke urimeligt at tænke sig, at han ved sin præsts
anbefaling er kommet ind på dette seminarium. Han fik også hertil en
årlig understøttelse af kirkekassen. Jacob Jørgensen var som seminarist
i nogen tid huslærer i biskop Boisens hus for dennes ældste børn, et
vidnesbyrd for, at hans lærer havde fattet godhed for ham og skattet
hans duelighed. Efter sin demission blev han straks hjælpelærer hos
degnen Carstensen (001241), der tillige var lærer i den sidste del af
sin embedstid. Tidligere var skolen i det i Skolelandet beliggende
inderstested, hvor siden Anker (001416) boede. Den 19 feb 1813 blev
Jacob Jørgensen af biskop Frederik Plum kaldet til at være organist ved
Egen kirke og skolelærer i Guderup skoledistrikt, dog på det vilkår, at
han underkaster sig de forandringer, som i sin tid måtte finde sted i
henseende til delingen af degnekaldets indkomster. Tilføjelse : Man ser
altså heraf, at en omordning og regulering allerede dengang var påtænkt
med hensyn til sognets skolevæsen, men som ikke endnu var blevet sat i
værk. Da degnen Carstensen kort tid efter døde, fik Jacob Jørgensen
altså for det første de samme indtægter, som degnen havde haft, dog
skulle Jørgen Kiærbølling (001446) som kirkesanger årligt nyde 20
rigsdaler forud af højtidsofferet. Senere må det være blevet ændret
derhen, at Kiærbølling fik jule og pinseofferet, medens Jacob Jørgensen
fik de to andre offerdage og oppebar accidenterne af Elstrup og Guderup
skoledistrikt. Hans forgænger Carstensen må jo som degn vistnok have
oppebåret både det fulde offer og accidenterne af hele sognet.
(Degneembedet blev ophævet over hele landet 1814, hvorefter sognets
lærere som regel overtog jobbet som kirkesangere og organist, dog er
betegnelsen degn i folkemunde bevaret op til vor tid). Den 28 maj 1814
fik Jacob Jørgensen bevilliget en årlig understøttelse på 20 rigsdaler
af kirkekassen. (Dette år nævnes han flere gange i kirkebogen som
organist). Han førte også kirkebogen, han fik vel årlig også en ekstra
dusør af præsten, da denne under foregivende af, at hans håndskrift ikke
var god at læse, lod sine skolelærere for det meste besørge alt sit
skriveri. I de tidlige år var Jacob Jørgensen vist en meget dygtig
lærer, men i de senere år tabte han interessen for skolen, som han for
det meste lod besørge ved sin broder Jørgen Jørgensen (001145), der
ligeledes var seminarist, men aldrig fik offentlig ansættelse. Jacob
Jørgensen fik mere lyst til at være landmand og bonde. Tilføjelse :
Jacob Jørgensen var nemlig blevet gift med Anne Cathrine Fink, en datter
af boelsmand Nicolai Hansen Fink (000712), med hvem han fik en lille
formue, der stod i gården. Da hendes halvbroder Claus Jørgensen (001212)
i de dårlige tider måtte gå fra boelet, måtte Jacob Jørgensen for at
frelse konens penge, selv overtage den, hvilket gav ham nok at tænke og
nok at bestille med tilsynet, thi det var jo på den tid betænkeligt nok
at sidde på et boel. Den var heller ikke til at sælge, man købte dem for
en spotpris, der var altså intet andet for at gøre end at drive det selv
med fornuft og håbe på bedre tider. Han fik også med konen et
inderstested (nr 21 på udstykningskortet) ved boelet, det havde tilhørt
hendes fader. Tillige købte han siden også et kådsted i Guderup, hvor
han formodentlig havde haft penge stående. Han forregnede sig heller
ikke, tiderne forbedrede sig fra 1830 jævnt fremad og blev jo tilsidst
helt brilliante. Da han derfor var en meget god økonom arbejdede han sig
efterhånden op til at blive en velholden mand, der havde en betydelig
kapital på rente. Da hans broder var afgået ved døden, havde han ikke
lyst til at tage fat på skolen igen, derfor tog han sin afsked 1849, dog
betingede han sig at vedblive som organist, og som sådan at oppebære den
derved forbundne godtgørelse af kirkekassen, sålænge han levede og kunne
besørge tjenesten. Jacob Jørgensen var altid en god ven af den bekendte
synsmand Frederik Jebsen (001323), og ligesom denne tysksindet, dog var
han altid klog nok til ikke at forløbe sig i sine ud- talelser, han
forstod også godt at lempe sin mening overfor dem, det behøvedes.
Tilføjelse : Jacob Jørgensen var vist ikke fri for at støbe kuglerne og
lade andre skyde dem ud. Dog må man sige, at han aldrig har befattet sig
med agitation. Chr Knudsen XXIX 65: I de første dage i marts måned 1848,
da budskabet om oprøret i Rendsborg blev bekendt på øen forsamledes også
en dag alle beboerne i Guderup og Sjellerup sig for at våge over den
almindelige sikkerhed, da man ikke vidste, hvad der kunne ske, tilmed da
synsmanden Frederik Jebsen var anset for at være meget tysksindet og
hertugens mand. Da man havde talt en del frem og tilbage, ytrede endelig
Christen Klyhn (001344) og Jacob Blom (001524) til forsamlingen, at alle
dansksindede skulle gå til den ene side af gården og alle tysksindede
til den anden side. Følgen deraf var, at alle fulgte efter dem på den
danske side på nær degnen Jacob Jørgensen og synsmand Frederik Jebsen,
som blev alene tilbage. Da sagde degnen rask: Så er det vel bedst vi
følge efter. Kort tid efter tog Frederik Jebsen sin afsked, da han havde
hele stemningen imod sig. Chr Knudsen XXIX 171: Skønt Jacob Jørgensen
havde lagt den første grund til sin formue ved sit ægteskab med Anne
Cathrine Fink, og skønt hun var en rar, ærlig og brav kone, så kan hans
forhold til konen ikke roses. Han overså hende aldeles, hun besad
hverken hans kærlighed eller fortrolighed. Hun vidste ikke
allerfjerneste besked med hans affærer. Hun førte sin egen menage henne
i aftægtshuset, medens han boede inde på boelet. Tilføjelse : Jacob
Jørgensen kørte i sin lille pæne vogn til kirke, hun har så ofte måttet
gå bagefter. Dog vidste han som en fin Conditor vistnok også ved
lejlighed at give en tilsyneladende rimelig grund for alt dette. Grunden
var vist nok alene den, at han oprindelig har taget hende for pengenes
skyld, og at hun ikke har været ham fin nok. En gammel degnefatter stak
endnu i ham. I det hele passede de vel ikke for hinanden. Et års tid
førend sin død opsatte han sit testamente, han tilbød konen 5500
rigsdaler og så skulle resten tilfalde hans familie. Hun kendte ikke
hans formueomstændigheder, mente vel også at det var bedst at tage det
visse for det uvisse og gik ind på dette arrangement. Det lød fra hans
side som om dette omtrent var hans hele kapital. Selvom det var
tilfældet, gik der dog langt mere til hans side, både boelet, kåddet og
inderstestedet. Det slår ikke fejl, at han har haft meget mere kapital.
Så man kan just ikke sige, at han gjorde lige skæl mellem sig og konen.
Det var dog for en stor del ved hjælp af hendes penge, han havde
arbejdet sig op til at blive en velholdende mand. Ifølge testamentet
blev hans brodersøn Jørgen Christensen (001816) arving og ejer af
boelet. Jacob Jørgensens kone blev hos dem og henlevede sine sidste dage
glad og fornøjet. Nu havde hun dog selv noget at råde over, at gøre sig
selv tilgode og fornøje andre med. Hun var altid god imod sine trængende
slægtninge. Chr Knudsen XXIX 160: 1816 blev skolen i Guderup bygget,
beboerne fik dertil hjælp af kirkekassen, 240 rigsdaler courant.
Tilføjelse : Chr Knudsen XXIX 161: Den 5 mar 1828 overtog sognet for
fremtiden Guderup gamle degnegaard som skolebygning på den betingelse,
at Guderup skoledistrikt på egen bekostning satte den gamle bygning i
forsvarlig stand, ligesom de andre distrikter selv havde gjort ved deres
egne bygninger. Det blev forhandlet på et møde i skolen, som amtmanden
havde foranstaltet, hvor præsten, tolvmændene og skoleforstanderne var
tilstede. 1833 blev efter flere forhandlinger en ny skoleplan for
sognets skolevæsen fastslået, hvori de forskellige læreres indtægter
reguleredes og ordnedes. Heraf ser man hvori degnens og skolelæreren i
Guderup hans indtægter tidligere bestod: 5 tønder land (deraf 3 tønder,
4 skæpper degnejord, 2 tønder, 1 skæppe udlagt skolejord), korn, hvad
der hidtil var ydet af distriktet, dels til kapellaniet og dels til
degnekaldet, 4 tønder, 2 skæppe rug bagt brød, 12 tønder byg, 5 tønder
havre, skoleskilling 80 rigsbankdaler, ind- og udskrivelsespenge 3
rigsbankdaler. I organistløn af kirken og distriktet 28 rigsbankdaler
(26 rigsbankdaler, 90 skilling og 1 rigsbankdaler 6 skilling), offer til
påske og mikkelsdag af sognet 48 rigsdaler, accidenter af Guderup og
Elstrup skoledistrikter 48 rigsdaler, ildebrændsel, hvad børnene daglig
bragte med til skolen. Hans fremtidige løn fastsattes således: 5 tønder
land, korn, hvad der ydes af distriktet: 2 tønder, 1 skæppe bagt brød,
12 tønder byg. Af skolekasssen 64 rigsdaler og så længe skolelærer Jacob
Jørgensen er i embedet et tillæg på 25 rigsdaler, 57 skilling.
Tilføjelse : Af kirkekassen og distriktet får han som organist 28
rigsdaler, 1/3 af de 4 højtidsofre med fradrag af 20 rigsdaler til den
fungerende kirkesanger, 25 rigsdaler. Accidenter 24 rigsdaler, 2 favne
bøgebrænde og 8000 tørv. Chr Knudsen XXIX 99: Jacob Jørgensen nævnes som
boelsmand på boel nr 15 (nr 5 på udstykningskortet) i Sjellerup. 1831
udgjorde boelets areal 36 tønder, 1 skæppe, 5 roder stort mål, 1833
udgjorde arealet 47 skattetønder. 1846 udgjorde dets tiende til præsten,
2 1/2 skæppe rug, 7 skæpper byg, 12 skæpper havre, 8 skilling
kvægtiende. Ved vielsen 1818, der foregik i hjemmet efter kongebrev, var
forloverne Claus Jørgensen (001212) og inderste Christen Jørgensen (Sv
001391) i Stevning. Faddere 1818: Jørgen Jørgensen (001145) hh, Jørgen
Fink (001335), Elsbe Fink (001335), Peder Frederiksen (000915), Marie
Frederiksen (001295). Sønnen Jørgen blev født kort før ægteskabet og
blev døbt samme dag, som forældrene blev viede. Ved FT 1835 nævnes Jacob
Jørgensen som organist, skolelærer og boelsmand i Sjellerup, hans hustru
og de ugifte tjenestefolk Mette Cathrine Nielsen (001312) og Jacob
Nicolaisen (001528). Jacob Jørgensen nævnes ved sin død som organist ved
Egen kirke, boelsmand i Sjellerup, tidligere skolelærer og degn i
Guderup. Efterlader enke uden børn. |