|
Delt note |
Faddere 1823: Jørgen Frederiksen (000981) hh, Lauritz Jørgensen
(001205), Cathrine Frederiks (001846), Christine Margrethe Jørgensen
(000981).
Chr Knudsen XXX 29: Hans Frederiksen overtog sin moders fødegård 1822
kun 20 år gammel, det er gård nr 3 i Egen (nr 99 på udstykningskortet).
24 dec 1824 stadfæstede amtmand grev Rantzau gårdens gamle frihedsbrev.
1831 udgjorde gårdens areal 39 tønder og 4 skæpper. Hans Frederiksens
første to hustruer var søstre, og det mærkelige findes tillige, at begge
disse koner var søstre til hans egen stedmoder, ergo var han svoger til
sin egen fader. I en ung alder tog han således imod sin moders gård,
medens faderen beholdt sin egen, og han begyndte i den værste tid, da
årene 1822-29 var slemme for landbruget, men han kom godt over denne
tid, da der var gode omstændigheder i gården, og han fik vel gode midler
med begge sine koner. Han var jo også en meget dygtig, fornuftig og
sparsommelig bonde, der passede sin gård godt og tog tiden vel i agt.
Han var tillige en meget forstandig, besindig, pæn og beleven mand,
hørte til sognets mest agtværdige familier, var selv en grundhæderlig og
retskaffen mand, derfor blev han også tidlig betroet med offentlige
hædersposter. Efter boelsmand Christen Nymands (000984) afgang 1833 blev
han beskikket til kirkeværge for Egen kirke, en post hvortil han var
godt egnet, da han var en mand, der holdt Guds ord i ære og så at sige
hver søndag besøgte Guds hus og tilmed boede ikke langt fra kirken,
hvilket var en fordel, når han skulle se til med arbejdet ved den. Efter
boelsmand Jørgen Jørgensens (001215) afgang blev han udnævnt til
synsmand og senere til sandemand for Egen herred. Denne post beklædte
han vel allerede før 1848, altså på en tid, da tyskheden endnu regerede,
men han hørte aldrig til dem, der ville lade sig bruge som nikkedukke
for herredsfoged Dr. Steffens (001578), han bevarede altid loyalt et
dansk hjerte og var heller ikke bange for ved lejlighed at være sin
mening bekendt. Han blev derfor efter krigen hædret med
Dannebrogstegnet, hvilket han skattede som et hæderstegn, da han bar det
ved enhver højtidelig lejlighed, han havde også ærligt fortjent det. I
byen Egen herskede der altid stor enighed og alt gik til med stor ro og
orden, for en del var det denne mands indflydelse, der bevirkede den
gode ånd. 1864 gik han på aftægt og forpagtede gården ud til sin
søstersøn Lauritz Jørgensen (001579), der havde tjent ham i flere år,
dette for, at han kunne tjene sig noget. 30 sep 1878 gik han sig en
temmelig lang runde og ville besøge flere af sine venner. Over Sjellerup
kom han til Lysholm, hvor han spiste middag, derpå til Østerholm og på
tilbageturen spiste han mellemmad hos Jørgen Miang i Nyled (001490), men
da han kom til Elstrup faldt han død om foran Jens Bondes (001580) gård,
blev taget død op og kørt hjem som lig. Således fik de hæderlige gamle
samme død. Ved vielsen 1822 nævnes Hans Jørgensen som ungkarl af Egen og
hustruen som pige fra Stolbro. Jørgen Lorentzen (000745) og Jørgen
Christensen (000981) var forlovere. 1823 kaldes han ikke Hans Jørgensen,
men boelsmand Hans Frederiksen i Egen. Ved vielsen 1824 nævnes enkemand
Hans Frederiksen fra Egen og pigen Marie Jørgensen fra Dyndved.
Forlovere var Jørgen Lauritzen (000745) i Dyndved og Jørgen Frederiksen
(000981) i Egen. Ved FT 1835 nævnes Hans Frederiksen som boelsmand, hans
hustru og hans søn, de ugifte tjenestefolk Christian Christiansen
(000975) 30 år, Jes Jessen (001336) 19 år, Christine Margrethe Jørgensen
(000981) 28 år (boelsmand Hans Frederiksens søster), Eleonore Elisabeth
Christiansen (001155) samt på aftægtet Peder Hansen Grau (000792) og
hans tjenestepige. |