Chr Knudsen XXX 144: Christen Jespersen nævnes som boelsmand på boel nr

Delt note

Chr Knudsen XXX 144: Christen Jespersen nævnes som boelsmand på boel nr
13 (nr 72 på udstykningskortet) i Dyndved 1650-1673 ifølge listen over
kvægtienden. Med ham begynder familien Jespersen på dette boel, og hvad
der i de tider er usædvanligt, er, at den bærer dette navn som et fast
familienavn. Ellers optog man i de tider gerne faderens fornavn som
stamnavn. Grunden må være den, at det var et mere sjældent navn. Efter
navnet at dømme kunne han måske være søn af boelsmand Jasper Hansen
(000000) eller bonde Christen Jespersen (001537) i Stolbro (Det sidste
synes mindre sandsynligt, da der er lidt for mange år imellem). 1667
udgjode Christen Jespersens kirketiende 6 1/2 skæpper byg, 14 skæpper
havre. Hans præstetiende 3 1/2 skæpper rug, 6 skæpper byg, 11 skæpper
havre. I Vicariepenge ydede han årlig i rente 9 skilling til kapellanen
af en kapital på 9 mk. 1669 opregnes han som nr 12 i en fortegnelse over
alle boelsmænd og kådnere i Egen sogn, som præsten måtte indsende til det
kongelige rentekammer i København. I den svenske krig skal Christen
Jespersen, da de polske, kejserlige tropper, som var slemme med at
plyndre, da de rykkede bort fra øen, have skåret skaglerne over på
vognen. De kunne da i farten ikke få læsset med, men måtte lade det stå.
Det tog han naturligvis sin gode part af, hvad man ikke kan fortænke ham
i. Der skal derfor i ældre tid altid være sporet stor velstand på dette
boel.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Christen Jespersen
1 søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:06
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring