|
Delt note |
Faddere 1820: Kirsten Nielsen (001332) hh, Hans Jørgensen (001377), Cathrine Frederiksen (001846?), Jørgen Jørgensen (000745), Marie Jørgensen (000745). Faddere 1821: Cathrine Jørgensen (000745) i Stolbro hh, boelsmand i Dyndved Christen Nielsen (001332), Marie, Peder Christians (001433) hustru i Egen, Jens Pedersen (001096), Anne Cathrine Pedersen (001096).
Faddere 1823: Anne Marie Frederiksen (000981) hh, Jørgen Lauritzen (001397?), Anne Cathrine Hansen, Lauritz Christensen (000974), Margrethe Christensen (000974).
Faddere 1825: Marie, boelsmand Hans Frederiksens (001376) hustru i Egen hh, boelsmand Hans Frederiksen (001376), Anne Cathrine, Jørgen Lauritzens (001397) hustru i Stolbro, ungkarl Christian Miang (000975) i Egen, pigen Helene Bleshøi (001313) i Stolbro.
Faddere 1827: Pigen Christine Margrethe Jørgensen (000981) i Stolbro hh, boelsmand Christen Jørgensen (001437) og hustru Anne Cathrine i Stolbro, ungkarl Niels Jessen (000896) i Dyndved og pigen Anne Christine Frederiksen i Dyndved. Faddere 1829: Boelsmand Hans Jørgensen (001377) i Dyndved hh, boelsmand Jørgen Finmand (001465) og hustru Anne Cathrine i Stolbro, ungkarl Hans Moes (001305) i Dyndved og pigen Dorthe Sophie Jørgensen (000981) i Egen. Faddere 1832: Boelsmand Hans Frederiksen (001376) i Egen hh, hyreinderste Jørgen Jørgensen (001397) og hustru Anne Cathrine i Stolbro, ungkarl Christen Jørgensen (000817?) og Anne Christine Christensen (000974) i Stolbro. Faddere 1834: Pigen Dorthe Sophie Jørgensen (000981) i Egen hh, synsmand Christen Jørgensen (001437) og hustru Anne Cathrine, ungkarl Christen Esbensen (001157) og søster Marie Christine Esbensen (001157) ved Egen. Chr Knudsen XXX 182: Lauritz Jørgensen nævnes som boelsmand på boel nr 3 i Stolbro 1822-1857. Han fik skøde på sin faders gård 28 jun 1822. Hans anden hustru medbragte ham vel gode midler og et godt udstyr. 1831 udgjorde gårdens areal 41 tønder 4 skæpper og 12 roder. 1833 ansættes den til 57 skattønder. Den 15 mar 1856 overlod han gården til sin ældste søn med fuld besætning af kreatur, avlsredskaber og med alle til ejendommen hørende friheder og rettigheder, byrder og afgifter for den sum: 3840 rigsdaler sølv. Deres aftægt bestemtes således: 3 tønder rug, 2 tønder byg, 2 skæpper ærter, 6 skæpper boghvedegryn, 2 skæpper havre, 2 tønder kartofler, 96 pund smør, en fed gås på 12 pund, 2 fede gildevæddere med uld på, den ene på 3 år og den anden på 2 år, som om foråret klippes af aftægtsfolkene. 1 anker brændevin, 64 pund hør, 10 læs brænde, hvoraf de 5 skal være af groft træ. 2 læs gulvsand, daglig 2 kande nymalket mælk om sommeren og 1 kande om vinteren. 1 tønde øl, hver gang der brygges, 8 æg om ugen, fri befordring af heste og vogn, fri bagning og vask. Til bolig det til gården hørende aftægt med tilliggende have og deri stående frugttræer. Når man hertil føjer en lille hyggelig for sig selv beliggende bolig bekvemt indrettet, udstyret med alt det nødvendige, lys og venlig og kønt malet, så kan man forstå, at en alsisk gårdmand, når han går på aftægt, ikke blot kan sidde lunt indenfor og nyde en glad og rolig alderdom, hvad det synlige og legemlige angår, men også kan sørge for sin sjæl, især når fromhed og gudsfrygt pryder livet. Ved FT 1803 nævnes Lauritz Jørgensen som landsoldat. Han havde en venlig, kær og deltagende hustru, der ved sin orden, forstandighed og kærlighed gjorde hjemmet til en hyggelig og venlig fredens bolig. De var begge et par gamle brave og retskafne folk. Han havde været en flittig, arbejdsom og forstandig gårdmand i sine yngre år, nu var han en stille sagtmodig mand, der var glad, når han kunne fortælle om sit livs hændelser eller læse lidt i en god kristelig bog. Hun var en sjælden rar og lykkelig kone, vel noget stille af sig, men en ualmindelig finhed og tækkelighed var udbredt over hele hendes væsen. Ligesom han tilhørte en rar og god slægt i Stolbro, således var hun ikke mindre udgået af en retsindig og brav slægt i Egen. Det kendtes også på begge hendes søskende: Synsmand Hans Frederiksen (EG1376) i Egen og Lauritz Miangs (EG1581) kone i Guderup. Begge slægter hørte til de bedste i sognet. De havde arvet sans for Guds ord og deres liv var prydet med gudsfrygt og retsindighed. Chr Knudsen XXX 171: Lauritz Jørgensen mageskiftede 1847 noget jord med sin svigersøn Jørgen Hansen Smidemand (EG1832), således at denne fik samlet sin jord i Stolbrolykke. Forlovere ved vielsen 1819 er boelsmand Jørgen Lauritzen (EG0745) og Jørgen Frederiksen (EG0981). 1820 nævnes Lauritz Jørgensen som boelsmand i Egen, da har han måske haft svigerfaderens gård i forpagtning. Lauritz Jørgensen nævnes 1821 som tilkommende boelsmand i Egen, 1823 som boelsmand i Stolbro. Han nævnes ved sin død som aftægtsboelsmand i Stolbro. Han døde af alderdom. efterlader 4 sønner og 5 døtre, alle myndige. |