Alsnissen´s slægtsdatabase

1766 nævnes monsieur Nicolai Andersen som forvalter på Østerholm, 1794
som ejer af Østerholm. Nicolai Ernst Andersen nævnes ved FT 1803 på
aftægt på Østerholms stamparcel sammen med sin husholderske Cathrine
Tagesen, 68 år.
Chr Knudsen F 124 ff: Nikolai Ernst Andersen er født på Hartspring 1723.
Anden søndag efter Hel. 3. konger blev han døbt i Svenstrup kirke af
stedets gamle præst Hr. Tycho Poulsen. Han blev opkaldt efter og holdt
over dåben af Hr. Diederich Ernst Winther, der var køkkenskriver hos
Enkehertuginde Charlotte på Østerholms Slot. Sin barndom har han
tilbragt på forskellige steder: på Hartspring, på Rosgaard i Angel og på
Rumohrsgaard, da hans far til forskellige tider havde haft disse gårde i
forpagtning.
Efter et sagn skal familien have sit udspring fra Angel, hvad der kan
være rimeligt nok, her er i al fald begge hans forældre født. Hvor han
har tilbragt sine unge dage, ved jeg ikke og har ikke fundet spor af ham
førend 1755, da han er i en alder af 32 år. Det fortælles at han kastede
sine øjne på Jakob Wrangs datter i Ketting, Anne Kirstine Wrang, der som
barn ofte kom i hans forældres hus på Nordborg. Hun var endnu kun 16 år
gl., men havde penge og var ikke blot sine forældres eneste datter, men
var tillige af en dygtig slægt. Han forærede hende et hovedvandsæg af
sølv, bejlede til hende men fik en kurv, da hun allerede halvvejs var
tilsagt sit bysbarn Joh. Peter Knudsen af Ketting. Dette parti har vel
også bedre anstået hendes forældre, da de på denne måde kunne vente at
beholde hende i deres umiddelbare nærhed. Han så sig da om andre steder
og fæstede sine tanker på afd. skipper Iver Christensen Bondes datter,
Dorothea Maria Ivers Datter Bonde på Karlshøi i Adserballeskov. Denne
pige var vist heller ikke uden midler, men var ligeledes endnu kun 16 år
gl.. Han anholdt om hendes hånd, fik hendes ja og hendes moders
velsignelse, og blev 1754 d. 28. nov. trolovet til hende af præsten Hr.
Lorentz Lorentzen i Adserballe.
Hans bryllup 1755.
1755 d. 3. jan. stod deres bryllup på Karlshøi, det var en ung brud, da
hun endnu ikke havde fyldt sit 17 år, hun var kun 16± år gl. Kort efter
døde hendes mor. De første år af sit ægteskab må han have boet på
Nordborg; thi her er de ældste børn født. Han ejede her selv et sted med
en del jord til, nemlig det såkaldte "Zinkedam", således kaldet efter en
mand Andreas Zinck, som her havde boet. Det er det sted som nu Jes
Thomsen har ejet, men dengang lå huset ikke, hvor det nu ligger, men
længere imod vest med siden udad imod den såkaldte Plads øverst i
Skomagergade. Det var en smuk toetages bygning, men brændte i den store
brand 1792. Huset blev da flyttet ned, hvor det nu ligger og den
vestlige ende af haven solgt, hvor der siden blev bygget det pæne hus
ved Pladsen, som i del år har tilhørt familien Moes. Der var dengang
betydelig jord til stedet, men senere til en tid igen blevet solgt fra
stedet. 1756 d. 21. nov. holdt Nikolai Andersen, Christian Leimand søn,
Christian Nikolai i Adserballeskov over dåben i Adserballe kirke.
Han bliver forpagter af Østerholms Herregaard 1762-68.
1762 fik han Østerholms Herregaard i forpagtning. Denne gård havde
Johannes Brandt i Guderup præstegård, ved at ægte afd. Jørgen Brodersens
enke Frederike Lovise Keshelring, haft i forpagtning fra 1757-62. Han
blev nu forpagter af Frederikshof og 1765 tillige Augustenborg
Herregaard og døde på Hjortholm 1814. Østerholm var dengang endnu en
kongl. Meierigaard og en stor anseelig gård på 812 tdr. 4 sk. land a 320
Roder. Gården var på de 3 sider ved smalle grave, omgivet af vand og på
den nordlige side dækkedes den af en indsø, der tilligemed de andre
fiskerige indsøer og damme i Nørreherred på flere år var udforpagtede
til fiskemester Christian August Brorson på Nordborg. I fordums dage lå
også her et slot som var blevet nedrevet 1735 og hvor dette havde ligget
havde en tidligere forpagter Nikolai Frantz Brodersen 174? Anlagt en
lille lysthave der senere af gårdens forpagtere blev benyttet som
køkkenhave, gartnerboligen med den egentlige slotshave, køkken- og
frugthave var allerede 1747 Bleven solgt til gartner Steffen Petersen,
der var g. m. Nikolai Andersens søster Kirsten Andersen, der efter denne
mands død atter blev g. m. Jes Christensen Juhler af Elstrup, der i en
del år havde været kusk hos amtmand Hr. baron Johan Wilhelm Teufel v.
Pirckensee.
Dens bygninger.
Den nuværende teglhængte bygning som endnu står, strækker sig med en 14
fag endnu længere mod vest, tjente i tidligere tid til køkken og
domestikbolig for slottets tjenerpersonale, men blev i senere tid brugt
som bolig for gårdens forpagtere. Vesten herfor lå gårdens
ladebygninger. 1) det store tærskehus. 2) den lille lade og hestestald.
3) kohuset og 4) svinestalden. Fra øst førte en vindebro indtil gården
og imod vest første en vej over graven ud til gårdens marker.
Dens kobbelmarker.
Disse var følgende: 1) Holmkobbel, 73 tdr. land, der imod vest grænsede
til Elstrup Mark, imod syd til Hundslev Mark, imod nord til Rønbakken og
imod øst kilede sig en langagtig spids næsten indtil slotshaven. Her
indenfor lå en større ikke indfredet skovstrækning, som kaldtes Holmskov
eller Hundslevholm. Igennem denne mark gik vejen til Elstrup hen til
ledhuset, "Nyled". 2) østen for denne lå Møllekobbel, 64± tdr. land. Den
vestlige del af samme ned til skoven kaldtes "Bulmoesager". Igennem
denne mark førte en vej til Helved og Frederikshof, ligesom en vej op
til Østerholm eller Igebjergsmølle, der lå i en udkant af denne mark,
ved vejen til Frederikshof lå ligeledes 2-3 huse indenfor denne mark.
3) Lauensbjerg nord for Holmkobbel, 66± tdr. land, strakte sig lige fra
Elstrup Mark mellem skoven og Rønbæk til den følgende mark. 4)
Bommerlund, 45 tdr. land, der gik næsten ind til gården, hvorfra den
adskilles ved et lille skovparti, det såkaldte "store og lille Rum". Dog
har denne mark været større; thi en del af den blev ved udparcelleringen
indtaget til skoven og beplantet, hvilket endnu kan ses af træerne, som
her står i lige rader. Sagnet fortæller også at her, hvor der nu er
skov, har gamle Nikolai Andersen engang gået og pløjet. Det har da næppe
været som forpagter, men må da rimeligvis have været i en yngre alder.
Måske kan han som ungt menneske have lært landvæsen på gården. Det er
bleven fortalt af hans egen datter, den gamle Mad. Knudsen. 5)
Bokmosedam, en afsondret parcel, adskilt fra gården inde i Notmark sogn,
24 tdr. land. 6) Den store eng "Fjordmose" nedad imod havet. Desuden
følgende skovkobler, der ikke var indfredede og indenfor hvilke også
hist og her lå pløjeland. 7) Lilleskov. 8) Bostedskov. 9)
Sjellerupskov. 10) Havrekobbel. 11) Steenkobbel. 12) Fjordemose.
Gårdens areal bliver altså noget formindsket når man betænker at en del
var skov og lå indenfor i markerne.
Gårdens besætning.
Nogle år tidligere angives gårdens besætning således: 123 køer, 21
kvier, 3 tyre, 10 kvier og mælkekalve, 6 får med uld og 4 lam. Det har
været den kvægbestand, som fulgte med gårdens forpagtning. Forpagteren
kan jo godt selv have ejet en del af besætningen, foruden den her
angivne.
Østerholms Lehn gør hoveri.
Som overalt således var også dengang en del bønder henlagte under
Østerholm, hvor de måtte gøre hoveri og forsyne gården med det
tilstrækkelige antal folkesenge, som de skiftevis for en tid ad gangen
måtte lægge ind på gården. De udgjorde det såkaldte Østerholms Lehn, og
bestod af følgende byer: 1) Dynneved, 13 gårde. 2) Igen, 9 gårde. 3
Sjellerup, 9 gårde. 4) Guderup, 9 gårde. 5) Elstrup, 17 gårde. 6)
Helved, 8 gårde. I alt 65 gårde, foruden de kongelige kådnere. Lehnets
bønder måtte også holde alle hegn ved lige.
Hans årlige forpagtningsafgift.
Nikolai Andersen gav årlig i forpagtning af gården omtrent 1260 rdl.
cour., hvilket er den samme sum, der i disse år også blev svaret af
Meelsgaard.
Østerholm bliver solgt og udparcelleret 1768.
1768 løb hans forpagtningstid ud, og da regeringen allerede havde
begyndt fra 1765 at bortsælge og udparcellere flere af sine herregårde
på Øen: Nygaard og Hjortholm på Kegnæs, Frederikshof og Meelsgaard i Als
Nørreherred, var det at vente, at det samme ville ske med Østerholm. Der
var altså ingen udsigt til at få forpagtningen fornyet, derimod
spekulerede Nikolai Andersen stærkt på at købe stammen med en del af den
nærmest liggende jord, hvis det nogenlunde lod sig gøre; thi den kunne
blive dyr nok, da man også nævner de andre liebhavere, deriblandt
forpagter Matthias Johansen Vogelsang på Hartspring. Man har fortalt at
for ikke at overbyde hverandre på auktionen havde begge disse mænd
indgået den overenskomst med hverandre at Vogelsang skulle på Andersens
vegne, afbyde den hele strækning af jord der var neden for.. til Elstrup
Mark. Bagefter ville de da dele jorden mellem sig, og Andersen som ville
købe stammen, skulle da have den nærmest ved gården liggende jord. Men
da man bagefter skulle til at dele ville Vogelsang for ingen pris af med
Bommerlund, der var bedre smurt, og Andersen måtte da nøjes med den
langtfra liggende jord, der ikke stod i forbindelse med gården og derfor
altid lå ham meget ubekvemt og måtte få ham eller hans eftermand til
engang at flytte gårdens bygninger. Dette forhold skulle have lagt
grunden til den følgende spænding mellem ham og Matthias Vogelsang. En
sådan aftale har dog rimeligvis slet ikke været gjort mellem dem.
Vogelsang .......... at han trådte ham hindrende i vejen som en
konkurrent og lagde en streg i hans regning .. Med at komme til sin
jord, hvor han altid måtte ind over Vogelsangs parcel for at komme til
sine egne marker, forklarer let den ..uenighed, hvori disse 2 mænd i
fremtiden tit kom til at stå ....
Østerholms Slotsplads bliver indgærdet 1768.
At regeringen havde i sinde at sælge gården kunne også skønnes deraf, at
d. 18. april 1768 er Lehnets bønder i slotsarbejde på Østerholm, for at
indgærde og indhegne Slotspladsen. Den 7. maj udstedte det kongl.
Rentekammer i hast til de indsendte kort og beskrivelser af denne gård
de almindelige og specielle konditioner ved salget af Østerholm.
De almindelige konditioner.
De vigtigste bestemmelser i de almindelige konditioner var følgende: 1)
Parcellisternes børn var fri for militærtjenesten. 2) Lehnets bønder
skulle sætte hegnene mellem de enkelte parceller i forsvarlig stand, men
for fremtiden skulle de overtages af parcellisterne selv og de
tilgrænsende naboer tage hver sin halvpart. Skovhegnene, de gamle såvel
som de nye, skulle Lehnets bønder alene holde ved lige. 3) Regeringen
forbeholdt sig alt træ, blødt og hårdt, hvad der voksede i de solgte
parceller. Krat og buskvækst tilfaldt derimod køberne. 4) de skulle
tilhøre Igen kirke og var forpligtede til alle kirke- og skolekørsler. I
denne kirke skulle de have de fornødne stolestader anviste. 5) De var
tvangspligtige til Østerholms vejrmølle, Igen vandmølle og skulle
deltage i alle møllekørsler. 6) Regeringen forbeholder sig jagtretten.
7) De havde fuld frihed til at sælge deres ejendom eller dele deraf. 8)
Tiltrædelsen af deres ejendomme skulle ske til maj 1769. 9) Der gives
ingen købesum for de bortsolgte parceller, men denne overlades til den
der byder højst årlige kanon. Foruden den årlige kanon, deltager de også
i påkommende tilfælde i Prinsesseskat og krigsskat, samt i de årlige amt

• politi- og kommunale byrder.
  Specielle konditioner.
  Ifølge de specielle konditioner bestemtes det at udstykke gården i 28
  parceller, af en størrelse fra 7± til 28 tdr. land. Dog forbeholdtes 513
  tdr. land, dels til skovkobler som efterhånden skulle indfredes dels til
  forsyning af kådner og inderster i de tilgrænsende byer, samt 3
  skovbetjente med det formodne areal jord. Hertil anvendtes 66 tdr. land,
  resten 447 tdr. anvendtes til skov. De øvrige kobbelmarker bestemtes til
  bortsalg og inddeltes i følgende parceller. 1) Møllekobbel, blev delt i
  3 parceller: a. den til skoven grænsende østlige del, kaldet
  "Bolmoesager", 7 ó tdr. land. b. "Strelbjerg" tilligemed Dammen ved
  Jørgen Lorentzens hus, 28 tdr. land. c. den nærmest møllen beliggende
  del, 28 ó tdr. land. 2) "Holmkobbel" eller "Hundslevholm" med
  undtagelse af skoven Holmskov, som regeringen forbeholdt sig, inddeltes
  i 5 parceller: a. den vestlige del af det såkaldte "Malkested", hvortil
  ligeledes blev henlagt "Fogdens Kaalhave", 12 tdr. land. b. det såkaldte
  "Nyledsbjerg" grænsende op til Hundslev Bymark, 16 ó tdr. land. c. en
  mindre parcel vest for Elstrup vej og stødende op til Holmskoven,
  hvorfra den må afsondres, og igennem hvilken parcel en vej må ledes
  igennem til den følgende 7 tdr. land. d. en større parcel grænsende op
  til Elstrup Bymark og til koblet "Lauensbjerg", 27 tdr. land. e.
  "Bostedvraa", 10 tdr. land. 3) "Bommerlund" blev delt i 2 parceller,
  den ene på 23 og den anden på 22 tdr. land. Ejeren forpligtedes til at
  udlægge en vej for parcellisterne i den følgende Kobbelmark. 4)
  "Lauensbjerg inddeltes i 3 parceller, hver på 23, 21± og 22 tdr. land.

5. "Bockmosedam" blev inddelt i 2 parceller, hver på 11 tdr. land. 6)
   engen "Fjordmose" blev udstykket i 13 parceller. 7) følgende
   skovkobler: 1) "Lilleskov". 3) "Elstrup Overskov". 4) "Sjellerup
   Skov". 5) "Store Havrekobbel". 6) "Lille Havrekobbel". 7)
   "Stenkobbel" stilles til licitation og bortleje på flere år til
   græsning. Ligeledes: 8) skoven i "Holmkobbel" eller "Holmskoven", og 9)
   skoven i "Fjordmose". 8) Våningshuset med den hele indenfor gravene
   liggende grund, med de der voksende træer, den gamle Slotsgrund, som nu
   er køkkenhave, de smalle grave og den store grav eller indsø, sælges for
   en købeskilling til den højstbydende og imod en årlig kanon af 8 rdl.
   cour.. Dog har fiskemester Christian August Brorsen på Nordborg ifølge
   kondition af 16. okt. 1754 endnu indtil 1779 d. 1. april ret til at
   benytte fiskeriet i den store grav. Hvis køberen derfor forinden vil
   have fuld ret over den store grav og gøre sig den til nytte, da må han
   selv se at komme overens med denne mand. 9) De øvrige bygninger: 1) det
   store tærskehus. 2) den lille lade og port. 3) kohuset. 4) svineladen
   stilles hver for sig til auktion, og køberen er forpligtet til at
   nedbryde bygningerne og gøre pladsen ryddelig til majdag 1769.
   Auktion holdes i tærskehuset på Østerholm 1768.
   1768 d. 28. juni blev den offentlige auktion holdt i tærskehuset på
   Østerholm af Herredsfoged Joh. Georg Tilemann. Da den ligesom i Nygaard,
   Hjortholm, Frederikshof og Meelsgaard blev solgt uden købesum til den
   der ville give den højeste årlige kanon, skal folk have budt temmelig
   rask, og flere som ikke havde stort, overbød hverandre, uden at betænke
   at jorden på den måde blev dem alt for dyr, hvad også snart blev følt,
   da efter flere års forløb adskillige parcellister havde betydelige
   restancer. Herredsfoged Tilemann, som holdt auktionen bad dem, "om at
   betænke, hvad de gjorde og ikke være så hidsige på at drive det så højt
   op. De måtte ikke tro, at de mange ondeurter og gule morgenfruer, som
   voksede frodigt på markerne var dukater". Det hjalp alligevel ikke, det
   kastede blår i øjnene, at de kunne komme i besiddelse af jorden uden
   købeskilling. Det var en nem måde for den besiddelsesløse at få en
   ejendom på. Og derfor gik det let fra hånden som på en skovauktion, især
   når folk i forvejen havde fået lidt at drikke. På den måde var det
   heller ikke let for den besindige og bemidlede at komme med. Forpagteren
   Nikolai Andersen har ladet den augustenborgske Herredsfoged og
   Kammerskriver Unverzagt byde på sine vegne, grunden vides ikke, måske
   dog vel for en del at afvende folks opmærksomhed. Bød forpagteren selv
   ivrig på et stykke, kunne folk jo fristes til at tro, at det var værd at
   byde på. Han fik ikke Bommerlund, som han havde ønsket sig, de tvende
   parceller her, afbød forpagteren på Hartspring, Matthias Johansen
   Vogelsang, imod en årlig kanon respect. af 136 og 123 rdl., altså i det
   hele for 45 tdr. land, en årlig kanon af 259 rdl.
   Hvad Nikolai Andersen købte af Østerholm 1768.
   Nikolai Andersen derimod fik den store parcel i Holmkobbel på 27 tdr.
   land for en årlig kanon af 132 rdl., desuden de 2 østlige parceller i
   Lauenbjerg, der grænsede til Bommerlund respect. på 21± og 22 tdr. land,
   for en årlig kanon af 124 og 131 rdl., altså 43± tdr. land for en årlig
   kanon af 255 rdl. Ligeledes fik han Stammen ved Graven for en årlig
   kanon af 8 rdl. Den regnes for omtrent 8 tdr. land. Efter et løseligt
   overslag; thi regeringen havde ikke ladet jorden nøjagtig opmåle og
   ville ikke indestå for det angivne mål, fik han et areal på 78± tdr.
   land for 395 rdl. cour. Dette mål er dog meget lavt anslået; thi målet
   angives senere for gårdens vedkommende til 91± tdr. stort mål. Endvidere
   fik han de fleste bygninger. 1) våningshuset for 1961 rdl. 2) den store
   lade og hestestald for 219 rdl. 3) kohuset med det gamle hollænderi for
   450 rdl. 4) svinestalden for 21 rdl. For bygninger gav han altså en
   samlet købesum af 2651 rdl. cour. Den store tærskelade købte derimod
   præsten Hr. Vesti Egbergs i Lysabild for 315 rdl. cour.
   De andre parceller blev solgte til følgende mænd.
   De andre parceller blev solgte til følgende mænd: 1) Møllekobbel: a).
   Bolmoesager på 7 ó tdr. land blev tilslået Peter Petersen af Blæsborg,
   for en årlig kanon 60 rdl. cour. b). Strelbjerg: 28 tdr. land tilslået
   Frederik Jørgensen af Lambjerg, for en årlig kanon af 186 rdl. cour. c.
   parcellen nærmest møllen: 28 ó tdr. land tilslået Nikolai Christensen af
   Sarup, for en årlig kanon af 129 rdl. cour. 2) Holmkobbel: a).
   Malkestedet 12 tdr. land tilslået Jørgen Vogt af Helved, for en årlig
   kanon af 81 rdl. b). Nyledsbjerg, parcel syd for vejen til Elstrup, 16
   ó tdr. land tilslået Frederik Jørgensen, Lambjerg, for en årlig kanon af
   95 rdl. cour. c). den mindre parcel nordvest for vejen til Elstrup, 7±
   tdr. land tilslået Jørgen Jørgensen ved "det nye led" eller "Nyled", for
   en årlig kanon af 38 rdl. cour. e). Bostedvraae: 10 tdr. land tilslået
   Christen Schmidt af Hundslev for en årlig kanon af 60 rdl. cour. 3)
   Lauensbjerg: a. den vestlige del Kismisdal kaldet, 23 tdr. land blev
   tilslået et konsortskab af de 17 boelsmænd i Elstrup, skovfogden og
   hjulmanden for en årlig kanon af 127 rdl. 4) Bommerlund: 2 parceller, 45
   tdr. land, tilslået forpagter M. Johansen Vogelsang på Hartspring for en
   årlig kanon af 259 rdl. 5) Bokmosedam: a. 11 tdr. land tilslået
   Christen Skolemester i Helved, for en årlig kanon af 81 rdl. b. 11 tdr.
   land tilslået Jørgen Vogt af Helved, for en årlig kanon af 81 rdl. 6)
   Fjordmose: 13 parceller: 1-4-9 parcel tilslået Jørgen Vogt af Helved,
   for en årlig kanon af respect. 8 rdl. 8 rdl 1 mk og 10 rdl. 3-5-8-12-13
   parcel tilslået Diderich Vogelsang af Helved, for en årlig kanon af
   respect. 8 rdl. 1 mk, 8 rdl. 1 mk, 11 rdl., 10 rdl. 6-7-10-11 parcel
   tilslået forpagter M. Vogelsang på Hartspring, for en årlig kanon af
   respect. 8 rdl. 2 mk, 7 rdl. 2 mk, 10 rdl. 8 mk, 11 rdl. 2. parcel
   tilslået Peter Iversen i Fynshav, for en årlig kanon af 9 rdl. Flere af
   disse mænd må vistnok straks igen have afhændet deres ejendomme til
   andre mænd, da man få år efter finder andre navne på enkelte af disse
   ejendomme.
   Andersen lejer også et par skovkobler til græsning 1768.
   Af skovkoblerne, der blev udlejede til græsning på flere år, fik
   forpagter Nikolai Andersen "Bostedskov" til græsning i 6 år for 40 rdl.,
   og ligeledes "Fjordmose" i 6 år for 120 rdl. cour. Af de andre
   skovkobler fik forpagter Matthias Vogelsang "Lilleskov" på 6 år for 40
   rdl., Christen Klausen Fold af Sjellerup og consorter fik på 6 år
   "Sjellerupskov" for 100 rdl., Diderich Vogelsang af Helved fik på 6 år.
   "Store og Lille Havrekobbel" og "Stenkobbel" for 124 rdl. cour. Klaus
   Jørgensen, synsmand i Sjellerup fik for 6 år "Holmskov" for 92 rdl.
   Bønderne gør endnu hovarbejde 1768.
   Bønderne måtte endnu dette år gøre hovarbejde, hvilket kan ses deraf,
   at d. 6. sept. var de Elstruper bønder til hove, at pløje "leder" eller
   grønjord på "Tofthøi" i forpagterens byt for en fri dag. Den 17. sept.
   en lørdag eftermiddag, blev på Østerholm hovmøddingen byttet, og Elstrup
   kom i det første byt, som blev udaget d. 19. og 20. sept. Torsdag og
   fredag d. 22. og 23. sept., blev de 2 sidste byt udkørt, og lørdag d.

24. sept. havde de skøvling.
    Kismisdeel bliver indhegnet 1768.
    Den 19. nov. digede mændene i Elstrup, og satte et hegn op mellem deres
    parceller og den af forpagter Nikolai Andersen købte Lauensbjerg.
    Således er i efteråret der blevet opkastet diger og hegn mellem
    forskellige parceller. Lehnets bønder skulle besørge arbejdet.
    Bønderne gør endnu adskilligt arbejde på gården 1769.
    1769 gjorde bønderne endnu arbejde på gården: Den 22. marts var mændene
    i Elstrup ad Sønderborg med byg for en fri dag for forpagteren. Den 22.
    april var de til hove at pløje for Peder Diderichsen på Bolmoesager,
    hvem forpagteren havde lovet 4 plove. Den 25. april var de atter til
    hove og pløjede gamle leder på Pobjerg. Den 27. april gjorde Elstruperne
    den sidste fridag. Forpagteren bestilte dem med en vogn og 2 folk med,
    for at opbryde sten på pladsen og føre hen for at fylde i Graven. De
    andre i byerne Igen, Dynneved, Sjellerup og Guderup, havde endda 3
    fridage at gøre, som nok skulle vente til efter Valborg Dag, mens
    Elstruperne ville gøre deres arbejde nu, om han ville have dem.
    Auktion over møgdyngen 1769.
    Den 29. april blev der holdt auktion på Østerholm over møgdyngen, som
    blev solgt i 3 stykker for 57 mk, og forpagter Nikolai Andersen fik dem
    alle 3.
    Auktion over træer 1769.
    Ligeledes blev der dette år holdt auktion over en del træer, som stod på
    de bortsolgte grunde. Således var der 25. sept. auktion i skovene på den
    solgte grund, med ege, bøge, aske og abeliner, ved hvilken lejlighed 2
    mænd i Elstrup købte 2 abeliner ved Østerholm i Gyden for 22 mk 2 sk.
    Den 12 og 13. dec. var der atter auktion på ege, bøge og andre træer,
    dels til brænde, dels til gavntømmer, på den solgte grund i
    "Møllekobbel", "Bokmosedam" og "Fjordmose", ved hvilken lejlighed de
    samme mænd fik en eg ved "Strelbjerg" for 8 rdl. 2 sk.
    Skarns folk gør fortræd på Østerholm 1769.
    En del af parcellisterne må have bygget om vinteren og tiltrådt deres
    steder til maj 1769. De har straks prøvet en del besværligheder; thi
    1769 havde der indsneget sig nogle skarns folk nede ved Østerholm, som
    skar deres tøjr i stykker på marken hos deres kreaturer, og sønderskar
    deres væv, og gjorde flere skjelmstykker, hvorfor det ganske Nørreherred
    på Herredsfogdens befaling d. 18. juli gjorde klapjagt efter dem over
    det ganske Nørreherred og igennem alle skove, men de så ingen til.
    Skovhegn sættes 1769.
    1768 ved Mikkelsdag fik hver bonde i hele amtet, 10 favn hegn til at
    opdige og beplante nede ved Østerholms Kobbel. Byen Elsmark i Hagenbjerg
    sogn opsatte og plantede sine hegn 1769 d. 30. marts, hvorefter
    Østerholms Lehn selv måtte overtage dem. Her er tale om skovhegn, dels
    blev en strækning af gårdens mark lagt ind under skoven, og dels var der
    tidligere ikke overalt en skarp grænse, mellem de enkelte skovkobler og
    de andre marker. Skoven blev derimod nu samlet og ordentlig indfredet
    ved hegn og diger, hvortil det hele amt skulle være behjælpelige; men
    når arbejdet vat udført, skulle i fremtiden Lehnets bønder alene holde
    skovhegnene ved lige. Således kom en betydelig del af koblet
    "Bommerlund" ind under "Lilleskoven".
    Bostedskov kom atter til auktion 1768.
    Græsningen i Bostedskov på 6 år for 40 rdl. må ikke være blevet
    stadfæstet; thi 1768 d. 21. nov. kom Bostedskov igen på auktion i
    Sønderborg. Den blev nu bortlejet til græsning på 12 år for 71 rdl. om
    året. Han har rimeligvis igen fået den, skønt det ikke udtrykkelig
    siges.
    Købebreve udfærdiges 1768.
    N.E. Andersen fik særskilt købebrev på hver af de 4 købte parceller. De
    er på regeringens vegne udfærdigede af Justitsråd Joh. Christian
    Ambders, daværende amtsforvalter på Nordborg, d. 29. dec. 1768. Det for
    4 parceller i Holmkobbel eller Hundslevholm lyder således:
    Erb Kaufcontract .. Nahmens Ihrer K”nich. Majest„t zu D„nemark, unsere
    allergn„digsten Erbk”nig und Herrn zufolge allerh”chst denselben
    allegn„dichster Resolution sub Dato London 22. august i.e. und h”cht .
    Rentekammers Verfgung von 18 October ej. A. mit N. E. Andersen p. t.
    P„chter dis des bisherigen Herschaftlichen Pachthofes Osterholm dieses
    Amts, wegen der von demselben auf ”ffentlicher Licitation den 28sten
    Juni i.e. durch den zu h”chst gethanen Both erstandenen nordv„rts der
    dritten parcel belegenen und ca 27 Tonnen Hartlandes betrag .. 4 parcel
    von den sogenannten Holmkoppel oder Hundslevholm des besagten Hofes
    folgendermassen errichtet worden. Es wird nahmlich:ù
    õ 1.
    Obenbemelte abgezeicnete und abgetheilte 4 parcele des besagten
    Holmkoppel oder Hundslevholm dem benannten K„ufer fr sich und seine
    Erben und Cessinarien in den gegenw„rtigen Stande und Umpfange mit allen
    darin etwa befindlichen Kratt und Unterbusch hingegen mit Asschliessung
    aller darin befindtlichen B„ume, sei Hart oder Weichholz welches der
    K”nigl. Allerh”echsten Disposition alleine verbleiben wie auch mit
    Ausschliessung der Jacht Gerechtigkeit und sonsten nach Einhalt der
    Generalen sowohl als speciellen Licitationsconditionen zum erb und
    eigenthumlichen Besitz, Genuss und Gebrauch verkauft und berlassen
    dergestallt das er oder sie damit so wie mit ihren brichen Eigenthun
    frei schalten und wallten, folglich auch diesen Grund mit Zubeh”r
    hinwiederum an anderen auch erb und eigenthums Recht verkaufen und
    bertragen k”nnen und m”gen, doch das solches jederzeit mit Erwillungen
    des K”nigliche Amtshauses hierselbst um wegen der (her et mellemrum, som
    om der skulle sættes noget ind) des etwanigen stck Land verkauft wie
    auch wegen des p.t. Rentz es und des j„hrlichen Abgift unterrichet und
    gesichert ... gleichfalls .... bis des K”nigliche Amtshaus geschehe.
    õ 3.
    Derselbe als welches sowohl in ...... unter des hiesigen Amtes
    jurisdiction sortieret zu denen vorfalle .. Amts criminal und.. Polizei?
    Kosten, wie auch Kirchen, Schulen, Mhlen Fuhren... pro rata billig ...
    Auch
    õ 4.
    Die jetzige und knftige Zaunung und Befriedigung um den gedachten Grund
    best„ndig selbst jedoch mit und zunebst ..... zu H„lfte oder pro Rate
    eines jeden Landstrecke in geh”rigen Stande halten nicht wenigen, die
    durch diesen Grundoder neben denselben gehenden istetlichen oder
    besondere Land, Strand, Kirchen und Mhlenwege, Stege, Fussteige,
    Wasserstellen und šberfahrtsbrcken zunebst denen Durchfahrt, Hecken
    ungehindert und unge„ndert lassen und soweit sein Land gehet und ihm
    oblieget, zunebst denen etwa .erforderlichen und von denen beikommenden
    Bedienten zu besstimmen den Wegen, stegen, Hecken oder dergleichen in
    best„ndig guten Stande zu halten. In Hinzicht aber
    õ 5.
    Denen von dem Verkauf .... und des Kønigl. Allerh. Disposition alleine
    vorbehaltenen Herschafftlichen Holtz Koppeln oder Waldungen, so wird die
    Saunung und Befriedigung um selbiges ungeachtet solche an und bei dieser
    oder andern verkauften Parcelen liegen und angrentzen noch wie for
    alleine von denen beikommenden Lehns- Untherthanen, es m”gen selbiches
    sich finden wo sie wollen oder diese oder jene angrentzende
    Nachbarnhaben zur Vermeidung aller knftigen Irrungen und Inconvinienz
    fr de Herschaftl. Waldung bernommen und in geh”rigen Stande gehalten
    Werden. Es geh”ret:
    õ 6.
    Derselbe zu der Echener Kirche und gemeinde wie auch bis zu weitere
    hohen rentekammer Verfgung, resp. Zu Osterholmes Wind und Eckener
    Wassermhle, ist aber von Erlegung einiges Zehenten an die Kirche, den
    Prediger, der Kster best„ndig frei und gibt nur denen beiden letzen an
    Offer und Accidentien Nachbargleich, leget auch an Die Amtsstube an
    Schreib und Transportgeld j„hrlich pro rate nach 16 sk von 100 rdl auch
    werden.
    õ 7.
    Dem Kaufe die allenfals ben”thigte Kirchen Sthle, entweder fr
    landbliche Bezahlung verheuret oder gegen geh”rige Erstattung des
    Kosten voranstellet. Fr . thanen erb und eigenthumlichešberlassung des
    beziehten Grundes auf vorbeschriebene Weise verspricht.
    õ 8.
    Der Kafer unter ausdrucklichen Verpfandung seines gesambten Haebe und
    Gter fr sich und seine Erben in Solidum und ohnehin mit bestellung
    genughaftes Burgschaft, als welches so lange haftet bis ermeltes? Grund
    mit einen Landwirtschaftlichem Geb„ude sammt eigenes Feuer und Heerde
    darin in der bei obgedachten Licitation stipulirten Vierj„hrigen Frist
    versehen worden, den bei den obgedachten Licitation zu h”chst gebotener
    jahrlichen und immerwahrenden Canonen, n„hmlich Ein Hundert Zwei und
    Dreizig Rthlr Courant und zwar j„hrlich in zwei Terminen n„hmlich auf
    Weinachten und Maitag jedesmal zu H„lfte und also zum ersten Mal auf
    Weinachten 1769 die eine H„lfte und die andre H„lfte auf Maitag des
    n„chstvolgenden Jahres prompte und richtig in die vorgedachten Amtstube
    zu bezahlen, und brigens seines Orts diesen Erb Kauf Contract in allen
    Puncten zu geloben auch schliesslich wie geh”rig die desf„llige Cammer
    und Ausfretigungs Gebhr zu entrichten. Dessen allen zu Uhrkunde und mit
    Verziehung aller Ausflchte und Einwendungen ist dieser Erb Kauf
    Contract bis auf Kønigl. allerh”chster Best„tigung in duplo errichtet
    und von mir dem K”nichliche Justitzrath und Amtsvervalter Amderes an
    einen und von mir dem K„ufer an andren Theile eigenh„ndig

nterschrieben
worden. So gescheen auf der K”nichliche Amtsstube zu Nordborg den 29 dec
1768.
N. E. Andersen. Joh. Chr. Amders.
Det er bleven stadfæstet af den kongl. regering. Dat. Christiansburg in
Copenhagen d. 18. April 1769.
Christian R.
Schack G. Holck Scheel
I. Hall..
Lignende købekontrakter er under samme dato stadfæstede af Justitsråd
Ambders over 2 og 3 parcel i Lauensbjerg samt Stammen, hvilke Andersen
ligeledes købte på auktionen. Han har også fået 3 købebreve, et på
kohuset, et på den lille lade og hestestald ..ligeles købte hver for sig
på auktionen. De er udfærdigede af Justisråd Amders d. 29 dec 1768 og
stadfæstede af regeringen.... Det fremhæves i hver af dem, at da han
tillige har købt.... Lade den stå elle også om han vil tage den bort og
lade pladsen rydde, Han har altså i alt fået 7 skilte købebreve på den
samlede... Som han ervervede sig på auktionen den 28 jun 1768.
Hans udbetaling i ejendommen 1769.
Ifølge en kvittering fra Fuldmægtig P. Petersen på Amtstuen i Nordborg
har Hr. Forpagter N. Andersen d. 3. august indbetalt følgende sum på
Amtstuen: 1) for den lille lade og hestestald på Østerholm, 219 rdl. 2)
for kohuset, 450 rdl. 3) for svinestalden, 21 rdl. 4) for møddingen,
19 rdl. 5) for rugsæd 72 rdl. 4 sk. 6. købesum for våningshuset,
pladsen , den store og lille grav, 1961 rdl. 7) for 2 tdr. 2 sk.
boghvede 2 rdl 3 sk. 6 penning. 8) i forpagtnings afgift det sidste års
Skt Hans termin 797 rdl. 24 sk. I alt 3543 rdl 2 sk 6 penning cour.
Holmskoven bliver gærdet 1770.
Endnu i året 1770 havde amtets bønder travlt med at indhegne, de ved
salget af Østerholm, mindre fredskove som regeringen havde forbeholdt
sig. Således blev mandag d. 25. april det nye gærde over den nye
indtagne skov "Holm" som fredskov aftalt, og bønderne i Elstrup fik 2
stykker at gærde i samme skov. Men de 3 Nørreherreders Lehn, Hartspring,
Nordborgs og Meelsgaards Lehn havde diget og gærdet samme gårde i
foråret i forgangen år. Dagen derefter d. 24. gærdede Østerholms Lehn
dem.
Auktion i Holmskov over ege og andre træer 1770.
Regeringen havde som bekendt forbeholdt sig ret til at beholde de træer
der stod på de solgte parceller, derfor var der 1770 d. 9. okt. auktion
på ege og andre træer på den solgte grund i Holmkobbel, Møllekobbel,
Strelbjerg og i Rønbæk i Bommerlunds kobbel. 4 mænd i Elstrup købte
flere små ege samme dag.
Han køber en åben begravelse i Igen kirke 1770.
Andersen havde hidtil været forpagter, nu var han derimod blevet ejer af
en større ejendom, som han engang kunne efterlade til sin familie. Igen
kirke var hans sognekirke og derfor erhvervede han sig også en
begravelsesplads ved denne kirke. Det var en åben muret begravelse, på
den søndre side af kirken ved opgangen til koret, der i tidligere tid
havde tilhørt en husfoged Witte på Østerholm, der her tillige med sin
hustru var bleven begravet 1719 og 1720. Regeringen havde 1735 solgt
denne begravelse for 8 rdl. cour. til skovrider Henning Wolff på
Nygaard. 1759 var dennes ret atter bleven overdraget til skovrider
Anders Petersen, hvilket amtsforvalter Johan Christian Ambders 1759 d.

1. dec., har attesteret på, det købebrev som 1736 var bleven udfærdiget
   for Henning Wolff, skovrider Petersen solgte det atter til Hr. Nik. E.
   Andersen, hvilket han ses af følgende attest: Demnach hr Hegereiter
   Petersen von unterstehenden dato bis mir angezeigt...
   Hvorledes det er gået til, at Andersen ikke har beholdt dette gravsted
   kendes ikke grunden til. Imidlertid var de mange begravelser inde i
   kirkerne til megen gene. De svækkede ofte kirkens bygning og udbredte
   stank og ilde lugt i kirken, var tit farlige, da gulvet sank igennem.
   Regeringen udstedte derfor efterhånden strengere forholdsregler, der
   skulle tjene til at indskrænke brugen og retten til at lade sig begrave
   inde i kirken.
   Han indretter en muret begravelse på kirkegården.
   Kirkestyrelsen har vel da trængt ham til at afstå sin ret til samme og
   har igen indrømmet ham en begravelse ude på kirkegården på den sydlige
   side af koret. Her lod han en opmuret grav opføre som han bestemte til
   et hvilested for sig og sin hustru.
   Han bliver forpagter på Gammelgaard 1772.
   1772 forpagtede han af Hertug Frederik Christian af Augustenborg, gården
   Gammelgaard for en årlig forpagtnings af rdl. Før ham havde Jørgen
   Moritzen, der var g. m. Marie Christine Brodersen, haft den i
   forpagtning efter sin svigerfar Nikolai Frantz Brodersen. Dengang var
   Gammelgaard betydelig større, da Werthemine endnu ikke var oprettet, men
   dens jorder lå endnu under Gammelgaard. Af de længst fraliggende jorder
   lod Hertugen ved denne tid oprette en ny gård på omtrent 400 tdr. land
   og kaldte den efter sin gemalinde: "Werthemine" som "werth is meine
   Mine". Gammelgaard var dog endnu en stor og anseelig gård på omtrent 750
   tdr. land a 240 roder. Forpagtningen kunne let svare sig, og Andersen
   samlede sig efterhånden på denne gård en ikke ubetydelig formue. Til
   Gammelgaards Lehn hørte byerne: Adserballe og Adserballeskov,
   Kettingskov, Ærtebjerg, Jestrup, Tandslet og Mommark. Lehnets bønder
   gjorde endnu alt hoveri på gården, dog blev enkelte af dem henviste til
   Gundestrup og Werthemine, der betragtedes som Meierigaarde under godset
   Gammelgaard. Skønt Nikolai Andersen ikke var nogen streng og ubillig
   mand, var det dog mangen gang nødvendigt at øve strenghed overfor de
   uvillige, opsætsige, efterladne og drikfældige, og træhesten sås dengang
   i gården og blev også undertiden anvendt som et straffemiddel.
   Østerholm bliver forpagtet ud til Jes Juhler 1772.
   Da han således 1772 flyttede til Gammelgaard, forpagtede han sin ejendom
   på Østerholm til sin svoger Jes Christensen Juhler, gartner på
   Østerholm. Denne flyttede da ned på gården Østerholm og drev sin egen
   jord i forbindelse med gårdens jorder. Dette arrangement var vist næppe
   vel overvejet og kunne ikke være til gavn for gården; thi da gårdens
   jorder lå langt borte, mens Jes Juhlers havde sin egen jord nærved, så
   blev følgen naturligvis at han smurte sin egen jord godt, men forsømte
   den anden. Jes Juhler led i sin tid som forpagter også meget af
   kvægsygen, den havde i året 1770-71 atter vist sig i Elstrup i en mild
   grad, men rasede meget voldsomt i det meste af Igen sogn i 1778-79. Man
   greb nu til kraftigere foranstaltninger, dels ved almindelig
   nedslagtning, og dels ved afspærring. Således blev først byen Igen helt
   afspærret med vagtposter, siden kom turen også til Dynneved, Guderup og
   Elstrup, der i længere tid hver for sig var afspærrede. I Guderup var
   selv præsten Hr. Joh. Joachim Ahrendt og degnen Jakob Hansen med de
   øvrige beboere afspærrede. De måtte fra d. 20. jan. indtil d. 14. maj
   1779 med korte afbrydelser ikke komme i kirken, og gudstjenesten blev
   udøvet af nabopræsterne. Det ihjelslåede kvæg blev med hud og hår
   nedlagt i kalk og begravet i store kuler. Man har ved at grave på
   Østerholm grund også truffet truffet på sådanne steder med masse ben af
   kvæg. Det er bleven fortalt, at det stammede fra den tid da Jes Juhler
   var forpagter, da blev gården stærkt hjemsøgt af kvægpesten. Dog kan
   noget vel også hidrøre fra en tidligere tid; thi kvægpesten holdt sig
   her til lands fra 1743 indtil 1780, idet den vandrede frem og tilbage,
   snart fra den ene landsdel til den anden. Det var først da man anvendte
   skarpere forholdsregler imod den at den efterhånden hørte op. Fra 1780
   findes ikke spor af den.
   Stridigheder med Hr. Matthias Vogelsang 1772.
   At Østerholm således i en lang række af år blev bortforpagtet, blev
   naturligvis grunden til at Andersen ikke kom til at flytte gården ud,
   hvortil der straks havde været fuld anledning. Han havde købt stammen
   med det meste af gårdens gamle bygningskompleks, men det betydelige
   areal som han havde købt til gården stod slet ikke i forbindelse med
   den, men lå langt fra hånden, adskilt derfra ved en lille Fredskov,
   kaldet "store og lille rum", som regeringen forbeholdt sig, og parcellen
   Bommerlund, som var gået over en anden mands hånd. Dette forhold voldte
   megen besvær og bryderi i fremtiden og måtte tit avle strid. For at
   komme til parcellen i Holmkobbel skulle der lægges en vej over 3
   parceller ud til den almindelig vej fra Østerholm til Elstrup, og det
   var jo også den nemmeste og korteste vej fra gården til denne del af
   dens marker. Derimod ville det blive en lang omvej, skulle man også køre
   denne vej for at komme ud til de andre marker i koblet Lauensbjerg.
   Ejeren af Bommerlund, Matthias Joh. Vogelsang var imidlertid forpligtet
   til at udlægge en vej over Bommerlunds marker for de mulige parcellister
   i Lauensbjerg, for at de ad denne vej, som over det såkaldte Malkested,
   skulle føre ud til den almindelige vej, kunne komme til mølle og andet
   sted hen. Fra gården selv førte i tidligere tid en vej igennem
   skovpartiet "Rummet" ud til koblerne Bommerlund og Lauensbjerg.
   Regeringen havde vel ikke pålagt sig nogen forpligtelse til at lade
   denne vej blive liggende igennem Rummet, der nu blev en lille fredskov.
   Ved at holde det i det gode med forstvæsenet, og navnlig med skovrider
   Andreas Petersen, fik Andersen vel let tilladelse til at komme ud til
   vejen over Bommerlunds marker til Lauensbjerg. I de første år han selv
   drev gården, er han vistnok på denne måde kommen frem til sin jord i
   Lauensbjerg. Man mærker heller ikke straks til strid med Vogelsang over
   denne vej i de første år. Det er først da Jes Juhler er bleven
   forpagter. Denne mand der af naturen var noget hidsig, hård og
   egennyttig har jo vistnok ofte misbrugt den givne tilladelse i en alt
   for stor udstrækning, og måske ved slige lejligheder givet grove og
   knubbede ord på tiltale. Vogelsang var vel nok forpligtet til som han
   selv indrømmer, at anlægge en vej for parcellisterne i Lauenbjerg, for
   at de kunne komme af med deres korn til møllen og til staden, men han
   var ingenlunde forpligtet til at udlægge en vej for stamparcellen, for
   at de derfra kunne føre alt deres kreaturer fra og til gården, og flere
   gange om dagen køre om sommeren med deres mælkekærrer, og i høstens tid
   med det ene læs korn efter det andet hjem til gården. På denne måde led
   han, som han klager over, tit megen skade idet kreaturerne ved at
   springe til siden eller løbe fra dem, nedtrådte hans korn og græs eller
   når vognene mødtes, da vige ud til siden på hans jord. Heri har han
   unægtelig ret. Der er en stor forskel på, om en vej en enkelt gang
   bliver benyttet til møllekørsel for et par parcellister, eller den på
   denne måde bliver til en daglig alfarvej, for gårdens mange kreaturer og
   folk med høstvogne, plove, harver, tromler og mælkekærrer især. Tilmed
   var parcellerne i Lauensbjerg slet ikke blevet bebyggede, hvad jo dog
   skulle være sket inden 4 år, blot blev der først opført et hus 1780 på
   Kimisdeel, i den af Elstruperne købte parcel. I denne henseende kunne
   Andersen igen godt have svaret ham, at heller ikke han havde bebygget
   sine 4 i Fjordmose købte parceller. Jes Juhler skød sig naturligvis
   straks ind under Andersen, der søgte at forsvare sin ret ved at klage
   til Rentekammeret. Andersen fik ret til at benytte denne vej, som
   Vogelsang var forpligtet til at udlægge, når han i øvrigt retter sig
   nøjagtig efter indholdet af õ 11 i de specielle konditioner, det vil
   sige at bebygge sine parceller i Lauensbjerg. Thi det blev Vogelsang
   selv bebrejdet, at han ikke havde bebygget Bommerlund. Derimod blev
   Andersens ret til at få en vej igennem skoven afvist, hvad regeringen
   slet ikke ville gå ind på. I øvrigt ses om denne strid II 168-170.
   2 småhuse opføres i Andersens parcel. 1773.
   Andersen må vistnok ved denne tid have ladet opføre det lille hus, som
   nu tilhører Christen Christensen Sundeved (skal vist være Sundeboe) som
   et parcelsted for Lauensbjergs ene parcel, det tilhørte i en del år
   familien på gården og blev lejet ud. Siden blev det solgt. Ved samme tid
   har han vel også ladet opføre et lille hus i parcellen Holmkobbel. Det
   lå i en del år i marken Ryggelsted, blev siden nedbrudt og førte ned til
   Lysholm, hvor det blev indrettet til svinestald. Strengt taget kunne der
   have været opført 2 huse i Lauensbjerg.
   Han får en del af "det lille Rum" 1775.
   Andersen havde vel nok fået ret til at benytte vejen over Bommerlund for
   at komme til sine parceller i Lauensbjerg, derimod fik ham ingen vej
   over Rummet. Han måtte altså køre en lang omvej helt udenom til
   Malkestedet eller Frydenlund, førend han kunne komme ind over
   Bommerlund. Derimod er det meget nemt når han over Rummet kunne komme
   til Bommerlunds vej. Dette må have givet anledning til, at han og
   Matthias Johansen Vogelsang ansøgte regeringen om "det lille Rum". Det
   blev dem overladt 1775, de delte det mellem sig, men hvorledes det er
   gået til vides ikke. M. Vogelsang synes at være gået af med
   broderparten. De fik i fællesskab købekontrakt. Købekontrakten lyder
   således:
   Erbbrief Contract, welches Namens Ihrer K”nigliche Majest„t zu Danemark,
   Norwegen, Unser Allergn„digsten Erbk”nigs und Herren zufolge den
   Allerh”chsten Resolution von 6. dieses mit Nicolai Andersen und Mathias
   Johansen Vogelsang ... Zu Osterholm und Bommerlunde dieses Amt ber die
   bei der Holzkoppel Kleinholz benannt befindliche und abgetheilte Ecke,
   betragen 3 tonnen 6 und ± Sch. folgendermassen errichtet worden.
   õ 1.
   Es wird der vorbesagte Eckgrund, jedoch mit g„ntzlicher Ausscliessung
   des darauf vorhandenen und des allerh”chsten Disposition reservirten
   Holz den vorbemelten Eigessesenenund iheren Erben und Cessinarien zum
   erb und eigenthmlichen Bezitz da gestalt berlassen, das sie solchen
   auf alle ihnen gefllige und ..lich findende Ausnutzen u ... und
   gebrauchen und damit wie mit ihren brichen Eigenthum schallten und
   wallten k”nnen und m”gen. Dahingegen verplichten sich ermelte
   Contrahenten.
   õ 2.
   Bey Verphandung ihrer Habe und Gthes und in solidum fr sich und ihre
   Erben und et.. Cessionorendie wegen des vorbesagten Grundes von 3 T. 6±
   Sch. ausgelobte j„hrliche Abgabe, nemlich zwei Rthlr Courant a Tonne und
   also zuzammen sieben Rthlr 30 sch. Kourant j„hrlich an Weinachten und
   also zum ersten mal zu solche Zeit des n„chtsfolgenden 1776sten Jahres
   prompte an die hiesige K”nigliche Amtsstube abzutragen, so dann
   õ 3.
   Mehrbesagtes land mit einen wehrhaften Wall zu befriedigen, welchen
   darauf die beykommende Amtsuntherthanen best„ndig unterhalten mssen ...
   Contrah... Succesores schuldig sind die bishero von ermelten
   Untherthanen beschafte Unterhaltung des an der Westliche Seite
   befindlichen ... Immerw„hrend zu bernehmen. Uhrkndlich ist diser
   Contract in Duplo errichtet und von denen contrahierenden Theilen als
   mir dem k”nigl. Justitsrath und Amtverwalter hieselbst an einen und aus
   die von obbenanntes Contrahenten am anderen Theile bia auf K”nigl.
   Allerh”chste Best„tigung eigenh„ndig unterschrieben worden. So geschehen
   auf der k”nigliche Amtsstube zu Nordburg den 30ten Novbr 1775.
   Nicolai E. Andersen. Mathias Johansen Vogelsang. Johan Chr. Amders.
   Stadfæstet af regeringen. Dat. Christiansburg in Copenhagen d. 27. dec.
2. Christian R.
   Man må undre sig over, at Andersen ikke ved denne lejlighed sikrede sig
   en gennemkørsel igennem Vogelsangs stykke af dette såkaldte "lille Rum".
   Dette kunne være sket, når de havde delt på tværs i stedet for på langs.
   Nu fik han alligevel senere 1783 strid med Vogelsang om denne
   gennemkørsel, for hvilken han i flere år betalte ham årlig 6 rdl. S.
   II side 172-173. Vogelsang forstod i det hele taget bedre at være om
   sig. Han erhvervede sig også 1785 det såkaldte "store Rum".
   Han køber flere stolestader i Igen kirke 1778.
   Ved salget af Østerholm var parcellisterne blevet indcorperedede i Igen
   sogn og henlagte til Igen kirke. Gården Helvedgaard hørte i gamle dage
   til Notmark sogn og kirke. Men i den tid gården hørte til Hertugerne af
   den ældre nordborgske linje, var den af dem lagt til Igen kirke, dels
   fordi en stor del af dens indtagne jord havde ligget indenfor dette
   sidste sogns grænser. Rønbakken har vistnok i ældre dage været den
   formentlige grænse mellem byerne Bosted og Helveds jorder, eller mellem
   Igen og Notmark sogn. Dels fordi dette herskab alene ejede Igen kirke
   som deres egen private kirke. Et par af de ældre huse på Østerholm havde
   derfor altid søgt til Notmark kirke. Det var ikke frit for, at enkelte
   af de nye huse, der var opståede efter godsets udparcellering, fulgte de
   gamle huses eksempel og hellere ville søge Notmark kirke, der lå dem
   nærmere, tilmed da der i de første år manglede plads i Igen kirke.
   Præsterne ved denne kirke søgte at forhindre dette og lovede, at der ved
   en udvidelse af kirken skulle skaffes fornøden plads til veje. Dette
   savn blev dog først afhjulpen, da det sydlige kapel blev tilbygget 1797.
   De søgte også at tvinge de gamle huse på Østerholms grund at søge Igen
   kirke, men deri fik de ikke medhold af autoriteterne. Derimod blev alle
   de nye steder flere gange manede at holde sig til Igen kirke,
   overensstemmende med salgs konditionerne. I disse hedder det, at "kirken
   skal overlade dem efter landets brugelige skik, det fornødne antal
   stolestader enten efter en gængs årlig betaling eller ved salg". I de
   første år blev stolestaderne bortliciterede til parcellisterne for en
   årlig leje. Dette kan ses af en specifikation over de til Østerholms
   parcellister bortliciterede stolestader fra 1775. N.E. Andersen har
   ifølge denne fortegnelse de 3 første stader i den første fruentimmer
   stol på gulvet, ligesom det samme er tilfældet med de 3 første stader i
   den øverste mandfolke stol. Efterhånden købte de deres stolestader.
   1776 d. 30. okt. blev der holdt en licitation. N.E. Andersen,
   stamparcellist til Østerholm og forpagter af Gammelgaard blev ved denne
   lejlighed højstbydende på 1-3-4 i den øverste fruentimmer stol for resp.
   2 rdl., 1 rdl. 32 sk, og 1 rdl. 32 sk altså 5 rdl. 16 sk cour., og
   ligeledes højstbydende for 1-3-4 i den øverste mandfolke stol resp. For
   2 rdl., 1 rdl. 32 sk., og 1 rdl. 32 sk, altså ligeledes 5 rdl. 16 sk
   cour. En købekontrakt, hvorved de overlades ham til arv og ejendom, blev
   oprettet på Nordborg amtstue 1778 d. 1. marts af Justitsråd Ambders og
   stadfæstet af det kongl. Rentekammer i København 26. maj 1778.
   Kanon bliver nedsat og en købesum udredet 1782.
   Østerholms parcellister havde vel nok fået deres ejendomme uden købesum,
   men derimod måtte de udrede en alt for høj årlig kanon. At denne med
   tiden ville blive meget trykkende indså de vel ikke straks i øjeblikket,
   derfor havde de budt så rask på auktionsdagen, men i længden blev den
   meget følelig og trykkende for de fleste af dem. Regeringen må selv have
   indset det mislige i dette princip, derfor blev Hartspring og Nordborg
   1771 og 1773 solgte for den højeste købesum, men imod en bestemt årlig
   kanon, som blev lagt på ejendommen. Østerholms parcellister ønskede tit
   at deres ejendomme var blevet dem overdragne på samme måde, som det er
   sket ved salget af hine andre gårde. Da de efterhånden fik store
   restancer, og de indså at det ville blive værre og værre, indgik de 1782
   til regeringen med et andragende, hvori de bad om at blive satte på lige
   fod med de andre parcellister, således at de blev satte på en fast årlig
   kanon, og derimod ‚n gang for alle kom til at betale en i forhold dertil
   passende købesum, og for at give deres andragende vægt fik de et par
   stykker, Peder Diderichsen Vogelsang på Bolmoesager og Christen Magnus
   til at gå fallit. Begge gik ind derpå. Ifølge Rentekammerets resolution
   af 5. nov. 1782 blev der pålagt Hr. Nik. E. Andersen, højfyrstelig
   forpagter af Gammelgaard, for de 3 parceller i Lauensbjerg og
   Holmkobbel, der i alt udgjorde 87 tdr. 3 11/16 sk. land a 320
   kvadratroder en købesum på 3050 rdl. 11 sk, 2 penning tilligemed renten,
   262 rdl. 5 9/25 penning, som i 4 terminer for 1783, 1784, 1785 og 1786,
   skulle udbetales og indbetales på Amtstuen i Nordborg Dette er pålignet
   hans købebrev for 4 parceller i Holmkobbel af Justitsråd Ambders d. 14.
   dec. 1786, at være sket.
   Hans årlige skatter 1783.
   Den årlige kanon blev da nedsat til 7 mk cour. pr. tønde land a 320
   kvadratroder. Når Andersen fra 1769 til 1783 af de 3 parceller på 87
   tdr. 3 11/16 sk., havde det i årlig kanon, 387 rdl. kom han nu fra 1783
   til årlig at betale, 204 rdl. 3± sk. Herforuden betalte han af
   Slotsparcellens 4 tønder årlig, 8 rdl. og for skovstykket, "det lille
   Rum" kaldet, 1 tdr. 7 ¬ sk. Land betalte han årlig, 3 rdl. 39 sk. cour.
   Hans samlede areal udgjorde altså, 93 tdr. 3 sk., af hvilket han ydede
   en årlig kanon af 215 rdl. 42± ..cour. eller 345 rdl. 40 . R.M.
   Vandet fra den store grav skal løbe ind i "Bregnemose" 1783.
   Da Matthias Joh. Vogelsang 1783 også fik af regeringen det såkaldte
   store Rum til en træ- og planteskole, blev det ham tillige pålagt at
   tage imod vandet af den store grav ved Østerholm. Dette fremgår af
   følgende attest:
   Dass indem Stck Lande, weches den Parcellenk„ufer Mathias Johansen
   Vogelsang jetzt aus der K”nigl. Holzung erhaltenein Wasserlauf ber die
   Nordostecke von die sogenannten Wiese Osterholmer Guter gehen muss und
   desfalls auch oben ...Parcelen K„ufer in der Maasse decortiert ist, in
   solches wird von mir auf Verlangen attestiert. Osterholm Mhle 12ten
   Aprill 1783.
   Den store grav kaldes eng 1783.
   Da denne forpligtelse ikke er omtalt i købebrevet, skulle man næsten
   antage, at Vogelsang har vægret sig ved at tage imod vandet, hvorfor
   Andersen har skaffet sig denne attest. Da graven her kaldes Eng skulle
   man tro at Andersen straks har udløst fiskemester Brorson på Nordborg af
   sin ret til at fiske i søen eller graven. Hans kontrakt gik indtil 1779,
   men i de få år kunde den næppe være bleven forvandlet til en eng.