|
Delt note |
Faddere 1639: Hr. Hofmester Vackerbarts frue, Johannes Boldichs frue,
jomfru Dorothea Jebsen, fyrstelig nådes sekretær Jørgen Sekretær, Jacob
Kammertjener.
Nævnes som fadder 7 nov 1634 hos Jacob Sadelmager, 22 dec hos Tyge Kock,
2 aug 1639 hos Hans Heub, 28 dec 1642 hos Henrik Flor, 10 feb 1643 hos
Christen Torp,
Nicolai Cothenius nævnes som fadder i Sønderborg 1634-1643, har barnedåb
i Sønderborg 1639.
SM 1958 168 af Jonathan Smith: Selv om man som personalhistoriker
begrænser sine undersøgelser til en bestemt personkreds, så støder man
ofte derunder på hidtil ukendte personer, om hvilke man fristes til at
søge nærmere oplysninger. Dette var således tilfældet, da jeg indsamlede
oplysninger om herredsfoged i Egen herred Jens Jensen Lassen (EG0870).
Da fandt jeg i det tyske arkivs akter en skrivelse fra fra en mand, som
underskrev sig Nicolaus Cothenius, og som beder kongen om, at hans
svigersøn Jens Jensen Lassen, som forrige år er blevet benådet med
herredsfogedembedet i Egen på Als må få sin bestalling konfirmeret.
Hertugen af Nordborg var gået konkurs, kongen havde derpå inddraget
hertugdømmet og administrerede det, indtil han to år efter overdrog det
til et medlem af huset Pløn. I denne mellemtid var hertugdømmets
embedsmænd kongelige embedsmænd. Da der i denne mellemtid imidlertid
indtraf et tronskifte, måtte den af den tidligere konge udstedte
bestalling konfirmeres af efterfølgeren og embedsmanden måtte aflægge ed
til den nye konge. Der foreligger ikke noget om, hvorfor Jens Jensen
Lassen ikke selv ansøger om sin bestallings konfirmation. Nicolai
Cothenius betegner sig som hofenspænder, det vil sige, at han er bereden
bud, som skal overbringe vigtige skrivelser fra hoffet eller fra
centralstyrelsen til provinsens embedsmænd. Navnet Cothenius er
muligvisen latinisering af bynavnet Køthken, en lille købstad i
hertugdømmet Anhalt. Tilføjelse : Han har været ansat som enspænder fra
1648 til 1 jan 1669. Den 27 nov 1665 ledsagede han kurprinsen af Sachsen
ud af landet. Efter sin afskedigelse tager han ophold hos sin svigersøn
i Dyndved. Vi ved, at Nicolai Cothenius hustru hed Adelheit. Cothenius
fik af Christian V brugsret til Østergaard Mølle (Hoptrup sogn Gram
herred) på livstid. Som nævnt boede han i Dyndved, der levede han endnu
3 jun 1672, men han er død før den 20 dec samme år, hans hustru levede
da i Haderslev. Der levede hun også de følgende år; hun fik da 60 rdl i
nådespenge, det svarer til forpagtningsafgiften af Østergård Mølle.
Pengene udbetaltes hende af Haderslev amtstue og noteredes i
amtsregnskabet. Sidste gang hun kvitterer for de 60 rigsdaler, er den 22
jan 1675. Højst sandsynlig er hun død i løbet af 1675, men det kan også
tænkes, at hun er flyttet andetsteds hen. |