|
Delt note |
trolovelsen i Nordborg
Steffen Pedersen nævnes ved vielsen som gartner på Østerholm. Hustruen
Kirsten Clausdatter er fra Nordborg, ved den anden vielse kaldes hun
Christine. Jes Christensen nævnes ved denne vielse af Elstrup. 1765
nævnes han som gartner på Østerholm. Kirsten Clausdatter kaldes ved
hendes død madame Kirstine Juhler, forvalter Hr Juhlers hustru på
Østerholm. Sønnen Steffen Jessen kaldes 1788 Steffen Juhler og monsieur,
da han dette år omtales som fadder på tavle (001025). Ved FT 1803 nævnes
Jes Juhler som gartner og parcellist på Østerholm, de ugifte sønner,
Steffen som gartner og Emil Christian som købmand på Island, de ugifte
tjenestefolk Christian Christiansen, 28 år, Anne Cathrine Hansen
(001149), og Margrethe Marie Hansen (001149). Ved sin død nævnes Jes
Juhler som parcellist på Østerholm efterladende 2 myndige sønner. HJCs
dagbog 174: 23 jul 1811 døde Steffen Juhler på Østerholm, han blev ført
på ligvognen og begraven den 27. i sit alders 46. år, den Notmark præst
Jørgen With gjorde ligprædiken i huset over ham. Den 28. kom vi i kirken
kl. 8, vi så da, at Steffen Juhlers begravelse var fuldkommen jævnet. - - Tilføjelse : Chr Knudsen F I 45: Steffen Pedersen havde lært
gartneriet og var i en del år svend hos den bekendte gartner Vothmann
(Sg 000000) i Sønderborg. Her kom han fra, da han 2 okt 1747 købte den
gamle gartnerbolig på Østerholm tillige med den dertil hørende slotshave
for 149 rigsdaler courant og en årlig kanon af 2 rdl courant til den
kongelige kasse på Nordborg. Ifølge købekontrakt opsat af den daværende
amtmand på Nordborg slot, grev Danneskiold-Samsøe, overlodes den til
Østerholm ladegaard, Nordborg amt hørende lille lysthave tillige med
gartnerhuset til gartner Steffen Pedersen, for øjeblikket i Sønderborg
på følgende betingelser: 1. Bemeldte lille lysthave, således som den for
øjeblikket er i sin udstrækning, omgivet af stenmure og hegn, med alle
de frugttræer, som der findes, af hvad navn de end nævnes, såvel som
alle de aske, elle, hassel og buskads, intet undtagen, og det i den
store frugthave stående gartnerhus på 19 fag, sælges og overlades
gartner og køber Steffen Pedersen til uigenkaldelig arv og ejendom, så
at han 2. dermed kan skalte og valte efter behag, sælge og bortpante det
som sin øvrige ejendom. 3. både hus og have overleveres ham i den stand
og efter den beskaffenhed, hvori det til mortensdag (11 nov) skal
udleveres af gartner Christian Hansens (000294) arvinger ifølge det med
denne oprettede aftale af 9 jul 1723. - der står et andet ord for aftale
som jeg har svært ved at læse. Tilføjelse : 4. Stenmure og hegn skulle
efter gammel skik og ret vedligeholdes af godsets undersåtter, så at han
ikke deri skal lide nogen hindring eller skade. 5. Frugten og nytten af
haven tilhører indtil Mortensdag bemeldte afdøde Christian Hansens
(000294) familie, som da også skulle erlægge de 2 rigsdaler rekognition
(grundbyrde). 6. Køberen betaler 149 rigsdaler courant og årlig
rekognition 2 rigsdaler dansk courant, altså første gang 1748, hvorimod
han bliver fritaget for alle senere afgifter og pålæg, hvad navn de end
måtte føre. Skeet Nordborg 21 okt 1747. U. A. C. Danneskiold-Samsøe,
amtmand, Johan Christian Ambders, kongelig herredsfoged og
amtsforvalter, Hr Magnardus, husfoged, og Steffen Pedersen. Denne
kontrakt stadfæstedes af kong Frederik V, dateret Christiansborg den 7
nov 1747 i alle sine punkter, dog med det forbehold, at fritagelsen for
alle senere pålæg kun gjaldt om fredstid, men at han skulle være
forpligtiget til at bære efter forhold sin andel af alle ekstraordinære
pålæg i krigstid (dokument på stedet), (skrevet 1862). Den lille
lysthave, hvorom der her er tale, er det stykke af stedets grund, der
strækker sig nord for huset langs med den offentlige vej (Voldstedvej)
på begge sider af indkørslen til den gamle herregård. I slottets
velmagtsdage var altså denne slotshave delt i 2 dele, der adskilles ved
vindebroen. Den lille part nord for vindebroen blev omtrent 1840 solgt
til Lysholm og indlemmet i den store eng. Tilføjelse : Den anden større
part, syd for vindebroen, har i mange år været benyttet af stedets ejere
til frugthave. Hint lille stykke land, der nu tilhører Lysholm (skrevet
1862), skal efter sagnet have været en lille blomsterhave eller
krudgaard. Ifølge købekontrakt af samme sted og dag som den foregående
købte gartner Steffen Pedersen ligeledes den til Østerholm ladegaard,
Nordborg amt, hørende store frugt og køkkenhave for 1100 rigsdaler
courant og en årlig rekognition på 4 rigsdaler dansk courant til den
kongelige kasse i Nordborg. Betingelserne er omtrent de samme son
ovenfor. 1. Den store frugt og køkkenhave er omgivet af en ringmur og
strækker sig mod østen lige til slotsgraven. 4. For fremtiden fritages
de til denne have hørende kådnere for den ydede håndtjeneste og
dagarbejde, hvormed køberen intet har at skaffe. 5. Den frie græsning af
2 køer hos gårdens forpagter falder for fremtiden bort (dokument på
stedet), (skrevet 1862). Den her benævnte store frugt- og køkkenhave,
der førhen lå til slottets brug, har strakt sig langs omkring den på
den sydlige og østlige (skal være vestlige) side af slotsgraven, således
at den del nærmest stedet (gartnerboligen) vel har været køkkenhave og
den fjerne del mellem slotsgraven og det såkaldte Lysholm Romm, der
dengang var skov, har været frugthave. Her havde stedet endnu til
henimod 1850 en udmærket abildgård. Tilføjelse : Da denne abildgård lå
for langt fra stedet er træerne efterhånden blevet fældet og gjort til
mark. I disse forskellige haver voksede foruden frugttræer en mængde
andre forskellige slags træer: Eg, bøg, ask, el, hassel m.m., hvilket
gartneren ikke havde brug for. Han holdt derfor selv auktion over
træerne og solgte dem. Herover kom han i strid med den kongelige
herredsfoged hr Carl Gustav Pfaltz på Nordborg, der nedlagde indsigelse
imod denne ret. Steffen Pedersen søgte amtmanden. Grev
Danneskiold-Samsøe meddelte ham dat. Nordborg slot 5 feb 1749 den
besked, at herredsfogeden ikke kan påvise, hvad ret han har til at
hindre en auktion over træer og buske af en selvejer, som sket er den 10
feb forrige år, at han derfor i fremtiden ikke må forbyde en sådan
auktion og ikke heller har ret til at kræve gebyr derfor. Dog er det
alligevel på grund af den kongelige skovs nærhed ønskeligt for Steffen
Pedersens egen sikkerhed, at han tager en kongelig skovbetjent til hjæp
derved, og tillige meddeles det ham, at denne frihed ikke strækker sig
til auktion over møbler og andet løsøre og gods. Til gartner og
proprietær Steffen Pedersen på Østerholm (dokument på stedet). I de
første 3 år Steffen Pedersen opholdt sig på Østerholm, forblev han
ugift. Den 10 jul 1750 blev Stephan Pedersen, gartner på Østerholm
trolovet med Kirsten Andersen af Nordborg ifølge Nordborg kirkebog. - -
Tilføjelse : Steffen Pedersen var 4 nov 1756 til bryllup i Ketting kro
til Johan Peder Knudsens (Ke 000460) bryllup med hans søsterdatter Anne
Christine Wrang, ved hvilken lejlighed han har foræret en sølvske ,
hvorpå hans navn og årstal findes. 1759 har han stået fadder til deres
ældste søn Jacob. 1752 stod Steffen Pedersen tillige med Jacob Wrang (Ke
- af Ketting fadder til sin svoger, skipper Christian Leymann (As
- datter Eleonore Elisabeth af Asserballeskov. 1751 anskaffede
byen Elstrup til fælles brug et ligklæde, hvilket 3 mænd på Østerholm
også havde ret til at benytte, Steffen Pedersen Gartner, Hans Madsen
(000199), kromand, Kirsten Hanses. Jes Christensen havde ligesom sin
broder Hans Christensen (000768) taget tilnavnet Juhler efter deres
faders profession. Efter deres moder arvede brødrene snilde og dygtighed
og havde fået en god opdragelse i hjemmet. I flere år tjente de de
derfor med megen troskab den daværende amtmand over Nordborg amt, hr
baron Johan Wilhelm Teufel von Pirckensee. Hans Juhler som lakaj og Jes
Juhler som kusk. Da baronen var fra Tyskland, gjorde han ofte en rejse
til dette land, og da ledsagede de ham på en sådan tur. Hans Juhler var
da gerne tillige kassemester på rejsen. Således var de med deres herre
på rejse og sejlede på Rhinen den dag, da staden Lissabon gik under i
det store jordskælv 1 nov 1755. - Tilføjelse : Også her ved Rhinen
mærkede de godt jordskælvet, hvorom de siden vidste en del at fortælle.
Det var en god tjeneste og et godt herskab, og da de var sparsommelige,
erhvervede de sig en lille kapital, gjorde fordelagtige giftermål og kom
derved ind i ret gode stillinger. En lakaj og en kusk hos et herskab
gjaldt i de tider mere end i vore dage. Det børstede almuestøvet af
bondekarlen og ledte ham et trappetrin op i et højere samfundslag, han
blev til fatter og fik en kone, der om søndagen bar piberundt eller
natkappe. Ved sit giftemål kom Jes Juhler ind på gartnerstedet, han må
da have lagt sig efter havevæsen, thi det skulle familien nærmest leve
af, siden der dengang endnu kun hørte til stedet de førhen til slottet
hørende haver. Den vigtigste indtægtskilde har vistnok i gode år været
frugttræernes rige grøde. Det var altså ikke megen jord, der lå til
stedet, og han har vel tit nok ønsket noget mere, men det var ikke let
at få, da man allevegne var omgivet af herregårdens marker. 1768 blev
imidlertid Østerholm udparcelleret, her tilbød sig da en god lejlighed
til at erhverve mere land til stedet, han benyttede den og købte på
auktionen 28 jun 1768 af herregårdens areal 13 tønder, 2 skæpper 32
roder a 320 roder pr tønde, beliggende i det såkaldte Møllekobbel på
begge sider af vejen op til Østerholm mølle. Købekontrakten blev
oprettet den 29 dec 1768 og stadfæstet 18 apr 1769. I amtsregisteret
stod den derimod kun ansat til 12 tønder 3 11/16 skæpper land. De 2
haver, både lysthaven og den store frugt og køkkenhave angives til 6
tønder land stort mål, ialt 19-20 tønder land (dokument på stedet)
Tilføjelse : Jes Juhlers svoger Nicolai Andersen (000937), der fra
1762-1768 havde været forpagter af Østerholm herregaard, købte ved
auktionen 1768 stamparcellen med et større areal og blev boende her
indtil 1772, da han blev forpagter af Gammelgaard. Han forpagtede da
stamparcellen ud til sin svoger Jes Juhler, der nu flyttede ned på den
fordums herregaard Østerholm og vedblev at sidde for denne ejendom fra
1772-1793, sålænge Nicolai Andersen forblev på Gammelgaard. Juhler
forstod nok at tage frugterne af denne gård, thi da hans egen jord lå
nærmest, og lejejorden langt borte, smurte han hovedsageligen gødningen
i sin egen jord. I de første år Juhler her var forpagter, led han meget
af kvægsygen, hvorom de mange i frugthaven nedgravede ben endnu vidner
(skrevet 1862). Mange af hans køer døde, for at frelse de
tiloversblevne, fik han dem udsat hos andre folk, således havde manden (
Jens Jensen Gertsen (000972)) på Nyledsbjerg 2 af hans køer på hans
stald, hvoraf de havde megen mælk. Da disse køer kom tilbage, udgjorde
de den bedste del af flokken, de så godt ud i huld, medens de fleste
andre var udmagrede. De boede meget hyggeligt og rart i den gamle
herregaard, hans lille nette, meget venlige og forekommende kone havde
mange blomster i haven, især prangede de mange røde pæoner fremfor
andre, hvoraf hun plukkede en hel mængde til den lille Jørgen Knudsen,
da hans forældre engang besøgte dem (mundtlige fortællinger af
sognepræst i Havnbjerg 1835-1861 Jørgen Knudsen og Karen, Jes Sundeboes
(001873) hustru). - Tilføjelse : Her på Østerholm stamparcel døde
gartner og forvalter Jes Juhlers kone Kirsten Andersen. Hendes
broderdatter på Lysholm (Anne Johanne Knudsen (001645)) skal have lignet
hende meget både i sit væsen og udseende. En ligsten lå i mange år over
hendes grav med indskrifter over hende og begge hendes mænd. Den tog en
af stedets senere ejere, Frederik Vogelsang (001874) bort. Da Nicolai
Andersen 1793 ophørte med at være forpagter på Gammelgaard, trak han sig
igen tilbage på sin ejendom på Østerholm. Jes Juhler måtte da opgive sin
forpagtning og flyttede tilbage til gartnerstedet, hvor han kunne holde
2 heste og en 6-7 køer. 1792 lod han bygge et nyt pænt hus, murermester
Christian Christensen (Ke 001265) har bygget det. Efter konens død holdt
hans søsterdatter Christine Margrethe Christensdatter (000799) hus for
ham, hun blev siden gift med boelsmand Frederik Pedersen Wrang (000915).
(Det kan kun have væres i kort tid, da hun bliver gift 1795). Når den
lille fine og spinkle Jes Juhler gik hjemme var han altid bondeklædt, og
man så ham slæbe en masse græs hjem fra skoven, hvortil folk fik lov,
når de plantede et bestemt stykke med træer. Tog han ud, var han lidt
finere klædt. Når hans bukke ville pille barken af træerne i frugthaven
-knostrede- han dem dygtigt. I det hele lod han til at være en gammel
-skrol- og noget hidsig mand, men iøvrigt havde han folk længe i sin
tjeneste. Vognmand Hans Peder Brandt (Sg 001874) i Sønderborg tjente ham
i en del år for karl og kørte i kirke for ham, ved hvilken lejlighed han
altid vakte lidt opsigt, da hans køretøj var meget smykket med blank
messing. Tilføjelse : Den 8 maj 1805 indgik Steffen Juhler på sin fars
Jes Juhlers vegne på Egen herredsting i Svenstrup en overenskomst med
herredets 8 synsmænd, Hans Christensen Nymand (000711), Peder Pedersen
(Ha 000000) af Elsmark, Claus Jacobsen (Sv 000000) af Svenstrup, Jørgen
Hansen (000810), Hans Jørgensen (000569), Peder Nymand, Christian
Rudolph og Jørgen Wrang (000909), på begge len Østerholm og Hjortsprings
vegne, at Jes Juhler selv for fremtiden skulle overtage hegnenes
vedligeholdelse om slotshaven imod en gang for alle at få af hver
boelsmand i herredet 24 skilling (Dokument på stedet (skrevet 1862)).
Ved Sønnen Steffen Juhlers dåb blev der ofret 4 mk, han lærte gartneriet
hos den gamle gartner Jacob Ibsen (Ke 000588) på Gammelgaard, men kom
siden hjem og forblev hos faderen, indtil han ved dennes død arvede
stedet. Han gik altid med lang pisk i håret og har plantet de høje
taxtbuer i haven. Skønt han forblev ugift, havde han i sine yngre år
været forelsket i Marie Sophie fra Notmark, en ung smuk og rask pige,
der tjente hos dem på Østerholm herregaard, men han måtte ikke få hende
for faderen, hvilket gik ham nær til hjertet. Da greven på Sandbjerg,
der var skilt fra sin gemalinde, engang så hende ved et dansegilde i
Fynshav, blev han forelsket i hende og lod hende kort efter komme til
sig. Hun blev nu hans matresse (elskerinde) og fødte ham flere børn på
Sandbjerg. Når Steffen Juhler senere engang imellem besøgte sin broder
på Sandbjerg, gjorde det ham altid meget ondt at høre tale om denne
pige. Tilføjelse : Tilsidt blev han underlig i hovedet derved og slog
sig i de sidste år slemt til flasken. Til husholderske havde hans først
Anne Cathrine Skolemesters (001149), der blev gift Jørgen Christensen
Vogt (001449), parcellist på Østerholm, og derefter hendes søster, der
blev gift med parcellist Frederik Frederiksen (001415) på Strælbjerg.
(Allerede ved FT 1803 nævnes de begge som tjenende her på stedet). De
var begge fra stedet Frydenlund på Østerholm (Karen, Jes Sundeboes
(001873) hustru). Stedet tilfaldt nu hans halvbroder Peder Pedersen
(001795). Emil Christian Juhler var ligeledes en søn af den gamle Jes
Juhler. Ved hans dåb blev der ofret 8 mk, 14 skilling.I sine yngre år
havde han været faktor eller købmand på Island for den såkaldte rige
købmand Jes Thomsen (Ng 000751) på Nordborg, der var gift med hans
moster. På denne måde tjente han en del penge, hvorfor han siden købte
stamparcellen af den siden 1787 udparcellerede gård Sandbjerg i
Sundeved. Her levede han ugift og havde i mange år til husholderske
Christine Voigt (00 000000) fra Asserballeskov, der var et søskendebarn
til den gamle madam Knudsen (001645) på Lysholm. Derfor kom hun efter
Juhlers død først til Lysholm og døde hos en søster på Frederikshof.
Emil Juhler efterlod sig ved sin død 1834 en ret anseelig formue. Hans
ejendom Sandbjerg til 100 skattetønder land blev solgt ved auktion 17
nov 1834 og følgende dage. Hans eneste arvinger var børnene af hans
halvbroder Peder Pedersen (001795). Tilføjelse : Inden et år havde Peder
Pedersens børn sat hele Emil Juhlers formue overstyr (Mundlige
fortællinger af Anne Johanne Knudsen (001645), præsten Jørgen Knudsen i
Havnbjerg, Karen Jes Sundeboes (001873) hustru og gårdmand Chr Asmussen
i Sottrup.
Steffens kone i Østerholm er 17 okt 1751 gudmoder hos Hans Christensen
der.
|