Alsnissen´s slægtsdatabase

C E Gjesager har udgivet en bog -Rathge Lorentzen- i 1981, der omhandler
denne mands for og efterslægt, hvorfra der er taget følgende side 87-88:
I årene 1733-1735 opholdt Rathge Lorentzen sig hos sin broder, præsten
Peder Lorentzen (Sv 000552) i Svenstrup på Als, indtil han i 1735
ansattes som underforpagter på Hjortspring i samme sogn. 1733 nævnes
Ratke Lorentzen som gudfader hos Hans Ebbesen i Svenstrup. I 1725 var
Hans Christian Jessen blevet kongelig forvalter af både Hjortspring og
og Østerholm, men forsvandt i 1732 på grund af uregelmæssigheder i
regnskaberne. Derefter overtog amtskriver i Åbenrå Frederik Riese
Hjortspring i forpagtning, og efter hans død i 1735 efterfulgtes han som
forpagter af sine kautionister, der ansatte Rathge Lorentzen som
underforpagter. I årene 1738-1744 var han regulær forpagter af
Hjortspring, der udparcelleredes 1771. Efter forpagtningen af
Hjortspring boede Rathge Lorentzen med sin familie i nogle år på et boel
i Ketting, som hertugen af Augustenborg 24 jan 1743 havde overladt ham i
arvefæste til ham selv og hans livsarvinger med en række privilegier.
Sålænge nogen af dem var i live skulle de være fri for alle hidtil
værende tjenester og afgifter imod at betale hvert år 14 dage før jul 52
rigsdaler courant til den hertugelige kasse. Endvidere blev det ham
pålagt at udrede tienden til kirken og præsten samt alle didhørende
forpligtigelser, derudover at vedligeholde hegnene omkring Rumohrsgaards
kobler, og at holde boelets gamle bygninger i tilbørlig stand. I hvert
ejerskifte til nye herskab skulle der ydes 16 rdl. Privilegierne blev
atter stadfæstet 6 jul 1754. I de år Rattge Lorentzen var forpagter af
Rumohrsgaard har dette boel været bortforpagtet, men det vides ikke til
hvem. Det nævnte boel i Ketting lå den gang over for den nuværende
Bispegaard. Rathge Lorentzen fik fra 1. maj 1746 Rumohrsgaard i
forpagtning for 1450 rigsdaler courant for 12 år, men forpagtningen kom
til at vare til 1769. Rumohrsgaard ejedes af hertugen af Augustenborg.
Efter forpagtertidens ophør af Rumohrsgaard boede familien på
farverstedet i Egenmølle, som hustruen havde arvet efter sine forældre.
Der er ingen tvivl om, at Rathge Lorentzen har været en betydelig mand,
som har skabt den formue, der har været grundlaget for efterkommernes
køb af herregårde.
1737 nævnes Ratge Lorentzen som gudfader hos Jørgen Poulsen Schmidt og
Lauritz Christensen og som fadder hos Hans Ebbesen, alle i Svenstrup,
1738 som gudfader hos Peder Pedersen Bonde i Tårup og Peder Jørgensen i
Svenstrup, 1739 hos Jørgen Hansen Grau i Klingbjerg, Peder Christensen
Bonde i Stevning, Jes Christensen Have i Stevning, 1740 er han på vegne
af sin broder præsten i Svenstrup gudfader hos Jacob Pedersen Wrang i
Stevning. Han er også gudfader 1740 hos Hans Møller i Stevning. 1740 er
hans broder præsten i Svenstrup selv gudfader. 1742 er Ratge Lorentzen
gudfader hos Claus Hansen i Svenstrup og Jørgen Kandesvarrer ved
Hjortspring. 1742 er Peder Brandts kone i Guderup gudmoder. 1743 er
Ratge Lorentzen gudfader hos Hans Molt i Klingbjerg og hos bøddelen
Christian Rosenbom i Hulen. 3 okt 1745 nævnes han i Ketting, da han er
gudfader hos Hans Gartner i Lillemølle. På Rumohrsgaard, da han er
fadder 17 jun 1747 hos Mathias Jensen With i Notmark, som gudfader 8 okt
1747 hos Nicolai Hjulmand i Hundslev, 25 mar 1749 hos Jørgen Eriksen i
Almsted.
Ved datterens dåb 1748 nævnes han på Rumohrsgaard.
Faddere 1748: Madam Thomsen i Ketting hh, Mons. Kleff fra Sønderborg og
præstens hustru Dorthe Sophie With.
Faddere 1750: Pstor Thomsen i Ketting hh.