Alsnissen´s slægtsdatabase

Chr Knudsen XXX 11: Jørgen Christensen Vogt var foged på Østerholm, vel
en slags ridefoged. Han nævnes som ejer af boel nr 3 (nr 99 på
udstyknings- kortet) i Egen 1662-73 ifølge listen over kvægtienden. 1667
udgjorde hans kirke- tiende 9 skæpper byg og 15 skæpper havre, hans
præstetiende 4 skæpper rug, 7 skæpper byg og 15 skæpper havre. I en
indberetning over alle boelsmænd og kådne- re i sognet til det kgl
rentekammer opføres han som nr 3 i Egen. 1662 overlader hertuginde
Eleonore på Østerholm dette øde boel til Jørgen Christensen Vogt til evig
arv og eje. Sådan har der stået i et brev fra hertuginden, brevet findes
ikke længere men det omtales i skødebrevet. Bondegården er blevet øde
omkring 1662, enten fordi der ingen arvinger har været, eller den har
lidt meget under svenskerkrigene, hvorfor den så er falden tilbage til
herskabet, der har overtalt Jørgen Christensen Voigt til at tage den mod
at få den til arv og eje. Skødebrevet blev udstedt 1 jul 1668 på Egen
herredsting af herredsfogeden Jens Lassen, han forblev dog tillige foged
på Østerholm til sin død. I 1665 blev der oprettet et tolvmandskollegium,
herredsfogeden, fogeden på Østerholm og 10 andre mænd i sognet fik sæde
deri. Det årlige kirkeregnskab blev afholdt hos tolvmændene på skift i
overværelse af provsten og hofpræsten på Nordborg, hr Megander. Der gaves
dem af kirken 6 mk til en tønde øl for deres ulejlighed, og i 1669
afholdtes regnskabet hos Jørgen Christensen Vogt ved hvilken lejlighed hr
sekretær Bøhme på Østerholm forærede kirken 6 mk og Jørgen Christensen
Vogt forærede kirken 20 mk. Tilføjelse : Disse beløb blev sat på rente,
således at den årlige rente 1 skilling pr mark blev uddelt til værdigt
trængende i sognet. Kirken havde desværre lånt pengene ud til hertugen af
Nordborg, som gik konkurs, det lykkedes i dette tilfælde at redde
kapitalen, men renterne gik tabt. Jørgen Christensen Vogt havde meget
rejseri for at få pengene hjem. Man havde også lånt penge til Hertug
Philip i Glcksborg, så også her måtte Jørgen Christensen Vogt afsted,
men denne gang uden resultat. Inden sin død skænkede han kirken endnu 90
mk, hvoraf renten kom sognets fattigkasse tilgode. Af skade lånte man nu
ikke mere ud til hertuger, men til sognets bønder. Hans arvinger var
sekretær Bøhme på Østerholm, Jørgen Ærøbo i Egen og Hans Clausen Møller i
Egenmølle. De fik hver en søsterlod og må enten have været børn af Jørgen
Christensen Vogts søstre eller som vi betragter dem her: svigersønner.