|
Delt note |
nævnes som fadder i Sønderborg 15 jan 1622 hos Johannes Brandt, 12 maj
1626 hos Jørgen Brandt, 25 mar 1629 hos Peder Rumohr, 16 jun 1631 hos
Joachim Scheel, 1 dec 1636 hos Peder Ouwsborg,
Ligprædiken over Nicolai Brandt af Albert Didrik Topp, hofpræst i
Nordborg (trykt i Lbeck 1649 (DKB 42,-246-4)). Denne ligprædiken er
trykt på tysk og her oversat til dansk for den del af prædikenen, der
vedrører personalia. Mindeord. Mine kristne tilhørere, hvad angår
afdøde, velærværdige, storagtværdige og vellærde salige medbroders
fødsel, liv og død, så er han af den ærlige og fornemme slægt Brandt
ikke blot af kendte kendte forfædre, men også stammende fra velkendte
steder. Han er født i Sønderborg 13 okt 1586, øens fornemste havn og
fyrstelig residensstad, fik i dåben kort efter navnet Nicolai. Hans
fader var den agtværdige Niels Brandt, som nedstammer fra gode ærlige
folk i Tjæreborg i Ribe Stift, Jylland. Salig Niels Brandt rejste til
Sønderborg sammen sin broder, salig Mathias Brandt, der blev rådmand der
og var fader til magister Brandt (Johannes Brandt (1589-1654),
sognepræst i Sønderborg) og nedsatte sig der. Nicolai Brandts moder var
Christine Nielses, der også er født af gode og ærlige folk. Han blev sat
i Sønderborg skole med det formål, at han skulle studere, derefter blev
han sat i skole i Flensborg sammen med den senere hofpræst i Nordborg
Dominicus Lorentzen (1585-1639) og den senere præst og provst i
Havnbjerg, Christen Brunkertsen (ca 1580-1647). Da han kom hjem opholdt
han sig et år hos provst i Ketting David Monrads (1591-1653) fader,
Johannes Monrad (1566-1623), der ligeledes var provst i Ketting, han er
endvidere der blevet undervist af sognepræst i Adsbøl Johan Sagittarius
(ca 1567-1642). Derefter opholdt han sig 1 år i Kiel, 2 år i Lbeck, på
den tid da den berømte Otto Gvalperi var rektor på gymnasiet der. Da
pesten på den tid huserede i staden der, tog han til Lneborg, hvor han
havde logi hos den kloge og højlærde doktor Leonhard Elvers, der var
førstekonsul og borgmester i selvsamme by, og hvor han forblev i hele 4
år. Derefter tog han først til universitetet i Rostock, hvor han forblev
i mere end et år indtil han tog til højskolen og akademiet i Wittenberg,
der er verdenskendt. På disse to universiteter boede han sammen med sin
fætter og studiekammerat, Johannes Brandt, nu førstepræst i Sønderborg,
og med hvem han har plejet venskab til det sidste. Fra Wittenberg gik
det tilbage til Rostock, og derefter til hovedstaden København, hvor han
var et år, så tilbage til Sønderborg, hvor han blev bekendt med den
kendte doktor Peder Hollænder i Flensborg, hvis sønner han underviste.
Hertug Hans den ældre kaldte ham på denne tid til hofpræst i Reinfeld,
og blev ordineret dertil i Sønderborg. Da sognepræst Niels Conradsen i
Egen døde, blev Nicolai Brandt kaldet til dette embede, som han bestred
i 36 år, ialt var han præst i 37 år. Han indgik i ægtestand 1.
adventsøndag 1612 med sin efterladte hustru Margrethe Conradi, en datter
af hans forgænger i embedet, i ægteskabet syv sønner og 3 døtre, den ene
søn døde tidligt, de andre er i live. Herefter kommer der en opremsning
af børnene, som udelades her. Han døde efter at have været syg i 17
uger.
Nicolai Brandt nævnes 1624 som fadder i Sønderborg ved sin stedfader
Thomas Hansens søns dåb. |