|
Delt note |
Chr Knudsen XXX 214: Jørgen Wrang nævnes på boel nr 8 i Stolbro 1662-1690
(han var selvejebonde på dette boel i Stolbro, der var det største i
sognet ca dobbelt så stort som de øvrige boel i sognet. (Kun det
hertugelige Østerholm slot havde mere jord). 1662-1673 findes han i
listen over kvægtienden. 1667 angives hans præstetiende til 5 skæpper
rug, 2 ørtug 4 1/2 skæppe byg og 2 1/2 ørtug havre. 1667 og 1671 leverede
han af sin præstetiende 28 1/2 skæppe byg til købmand Samuel Brandt i
Sønderborg. 1669 anføres Jørgen Wrang som nr 8 i den fortegnelse som
sognepræsten indsendte til det kongelige rentekammer i København. 1669
opkom der ildebrand i hans gård i Stolbro. Anledningen dertil var at man
havde varmet mælk til kalve, der opdrættedes, og der må da vist nok have
hængt nogle gnister ved gryden. Ilden fortærede ikke blot hans, men endnu
seks andre gårde foruden flere huse i Stolbro hele den nederste del af
byen fra Claus Jebsens (001669) boel af (skrevet 1881). Det var i de
tider en stor skade og tab bonden led, thi man havde endnu ingen
forsikringsselskaber, men nøjedes med hvad den private godgørenhed ville
yde. Det følgende år blev tienden til kirken dem eftergivet. Jørgen Wrang
var sandemand og som såden 1668 med til på Egen herredsting at give
fogeden på Østerholm Jørgen Christensen (000168) skøde på en bondegård i
Egen. 1682-1690 havde Jørgen Wrang 50 mk til låns af Egen kirke, hvor af
han årlig skulle give i rente 50 skilling eller 3 mk og 2 skilling. -
Tilføjelse : 1690 må Jørgen Wrang være død, thi da har Hans Clausen
Møller (000302) i Egen indbetalt denne sum på salig Jørgen Wrangs vegne
til staldmester Jacob Jebsen (Ng 000155) i Nordborg, der til dels
tidligere havde modtaget noget deraf til sin søn Frederik Jebsen (Sv
000303), præst i Svenstrup, til hans præstegaards bygning. 13 okt 1690
kvitterer Jacob Jebsen for disse og andre penge på sin afdøde søns vegne.
Når senere fortællinger har været i omløb om, at stamfaderen for familien
Wrang på denne bondegaard skulle være en svensk adelsmand og løjtnant
Wrangel, som i krigen med Sverige 1657-1660 blev tilbage på Als og købte
denne større bondegaard i Stolbro, hvor familien da efterhånden antog
navnet Wrang i stedet for Wrangel i lighed med det navn som en anden
bonde i Stolbro førte, har det ingen rigtighed. Rygtet skulle være
opstået ved at general Wrangel 1848 til nogle danske fanger på Als,
deriblandt en Wrang fra Stolbro, skulle have udtalt, at han havde gammel
familie på Als. Det er meget muligt, at den preussiske general har udtalt
sig således, og at han i tidligere tid kan have haft familie på Als, thi
der har været en familie i Sønderborg med navnet Wrangel. Generalen har
måske troet ved at høre navnet Wrang at have fundet spor af sin familie.
Men i øvrigt er det slet ikke sikkert, at den øvrige del af sagnet har
noget på sig. For det første er det ikke rimeligt at tro, at en svensk
adelsmand og officer skulle have bosat sig i et fjendligt land og taget
sig til takke med en bondegaard. For det andet ville den adelige familie
have beholdt sit navn og ikke taget samme navn, som en bonde i forvejen
havde. Tilføjelse : For det tredje har Chr Knudsens oldemor, Anne
Christine Wrang (Ke 000460), som ellers vidste en del om sin familie og
andre gamle ting, aldrig omtalt dette, hvilket ville have været en alt
for mærkelig begivenhed til, at den så hurtigt kunne gå familien af
glemme. For det fjerde vidner navnet Wrang snarere for, at den hører til
de andre familier Wrang af dette navn i Egen sogn. Allerede 1524-1535
nævnes en herredsfoged Jacob Wrang i Guderup. Denne herredsfoged er
snarere stamfaderen for denne og andre familier af navnet Wrang, og ikke
en svensk adelsmand fra krigen 1657-1660. |