|
Delt note |
nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen,
Gerhard Treschouw 223: Om hr Johannes Brandt, sognepræst til Egen,
provst over Nørrehered på Alsøe og højfyrstelig confessionarius. Han er
født 31 okt 1658. Den nyfødte Johannes Brandt, havde den lykke, at den
da regerende hertug Johannes Bugislaus selv holdt ham over dåben, og
derfor blev han efter højstbemeldte hertug kaldes Johannes. Men med al
denne lykke var dog den tid, i hvilken han blev født, ulykkelig og helt
kummerlig, thi de polske og brandenborgske auxiliairtropper, som røvede
alle vegne plyndrede også Johannes Brandts moder på hjemvejen, da hun
holdt sin kirkegang efter ham, ja de skånede ikke barnet selv, men da de
kom hjem i huset, svøbte de ham op og tog tillige med andet hans
svøbelsesklæder bort med sig. Efter at han havde nyt privat information
hjemme i nogle år, gik han i skole i to år udi Flensborg under rektor
Mag. Schrder og conrektor Eberhard Vette, siden sendte hans fader ham
til Odense, hvor han blev undervist af rektor mag Niels Andersen Hals og
conrektor mag Jørgen Hahn, begge professorer ved gymnasium. Der var han
i 2 år, og gik derfra til akademiet i Leipzig, hvor han blev indskrevet
i studenternes tal, og med nytte hørte de berømmelige mænd doct.
Carptzow, doct. Scherzer, doct. Rappolt og licentiat Alberti. Efter
halvandet års forløb rejste han hjem, og nød i nogen tid sin faders
information. År 1678 rejste han til København for at besøge dels
akademiet, dels hans søster, som der boede. Året derefter sendte hans
fader ham til det nyanlagte akademi i Kiel. Men næppe havde han været
der en måned, før han fik den sørgelige tidende, at hans fader var
dødssyg, og at han derfor straks måtte hjem. Han mistede også samme gang
sin fader, og endskønt han var ikkun 21 år gammel, så var dog hertug
August så nådig, at han ikke alene gav ham kaldet, og veniam ætatis, men
tillod ham også at rejse igen til Kiel, og at forblive der i et år for
at absolvere sine studia og især at profitere af de lærde mænd doct.
Kortholt, doct. Franck og Morhof. Da dette år var til ende kom han hjem
igen ved slutningen af år 1680 blev af det nordborgske ministerio
examineret og fik testimonium laudabile, derpå blev han, da han næppe
var 22 år i Nordborg kirke ordineret, og nød den nåde at hertugen selv
bivånede denne forretning. Anno 1694 blev han senior eller provst og
højfyrstelig confessionarius. Medens han forestod dette embede har han
ordineret og introduceret adskillige præster, og iblandt dem 2 af hans
egne sønner. I de sidste 7-8 år kunne han fast ingen forretning gøre.
Men måtte overlade alting til sin adjunctum. Tvende år førend han døde
mistede han ganske sit syn, hvorover han meget beklagede sig, efterdi
han ikke kunne bedrive tiden med at læse. Omsider døde han den 10 nov
1743 efter at han havde levet over 85 år, været præst i 63 år, provst og
senior på det 50 år og levet i ægteskab med sin hustru i 50 år og 5
måneder. Hans hustru var Anne Paulsen, en datter af Hans Paulsen, som
var kongelig husfoged, digegreve og pensionarius, med hende avlede han
16 børn. 10 sønner og 6 døtre. Jeg har kun fundet de 14 børn.
Nordborg kb: 17 aug 1679 var fyrstelig nåde i vores kirke og Hans Brandt
prædikede og lod sig høre, og erlangede exspetance på Egen i sin salig
faders sted. 7 okt 1680 blev han ordineret i Nordborg kirke af provsten
i Svenstrup hr Lauritz Harboe.
W II 28, 722. J 1635, J 1638, C lit I 65, BD 1028, DS 1 rk VI, 52, 60,
160. V f K 2 rk IV 433 (stamtavle) Patr. slægter I 249. |